Annonce
Lolland

Ny uddannelse skal give flere sosu'er

De tre samarbejdspartnere, Lolland Kommune, VUC Storstrøm og Sosu Nykøbing Falster, har gennem længere tid arbejdet på at kunne oprette første del af sosu-uddannelsen i Nakskov. Nu sker det. Til glæde for samarbejdspartnerne - og forhåbentlig også de kommende sosu-studerende. Foto: Privat

Fra 2021 bliver det muligt at tage den første del af sosu-uddannelsen på Lolland.

NAKSKOV Et nyskabende samarbejde mellem Lolland Kommune, VUC Storstrøm og Sosu Nykøbing Falster om at oprette første del af sosu-uddannelsen i Nakskov er nu en realitet. Det skal være med til at afhjælpe manglen på sosu-medarbejdere i Lolland Kommune.

Der er nemlig allerede i dag mangel på sosu-medarbejdere i Lolland Kommune, og den udfordring vokser kun de kommende år. For i takt med at andelen af ældre i befolkningen stiger, samtidig med at ungdomsårgangene dykker, begynder mange sosu-medarbejdere at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor søsætter Lolland Kommune, VUC Storstrøm og Sosu Nykøbing Falster nu projektet "Klar til SOSU".

- "Klar til SOSU" er et fleksibelt tilbud til alle, der ønsker en sosu-uddannelse. Det giver mulighed for, at man som elev kan deltage i et forberedende forløb eller gå direkte til det grundforløb, der leder frem til uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, fortæller direktør på Sosu Nykøbing Falster, Steen Frederiksen, i en pressemeddelelse.

Der er mangel på sosu-uddannede i Lolland Kommune, der er derfor gode jobmuligheder i en sosu-uddannelse. Foto: Privat

Tæt samarbejde

"Klar til SOSU" er udviklet i tæt samarbejde mellem Lolland Kommune, Sosu Nykøbing Falster og VUC Storstrøm, som hver udfylder en essentiel rolle i samarbejdet. Lolland Kommunes Jobcenter kan hjælpe ledige i gang med en uddannelse igennem uddannelsestilbuddet, og Lolland Kommunes ældre- og sundhedssektor står for elevernes praktik i kommunen.

Sosu Nykøbing Falster er garant for, at eleverne får de nødvendige faglige kompetencer, mens VUC Storstrøm blandt andet spiller ind i projektet med en solid erfaring med at løfte de elever, der ellers ikke er helt klar til en uddannelse.

- På VUC Storstrøm har vi god erfaring med at klæde kursister på til at tage en uddannelse. Hvis en elev har specifikke udfordringer, kan VUC Storstrøm tilbyde målrettede forløb, der gør den enkelte klar til sosu-uddannelserne, siger administrerende direktør på VUC Storstrøm Martin Lasse Hansen Sieben.

Det er forventningen, at optaget samlet set vil kunne øges, når transport ikke længere er en barriere for at søge ind på uddannelsen. Foto: Privat
Artiklen fortsætter efter annoncen

Uddannelse til Nakskov

"Klar til SOSU" bliver udbudt på Campus Nakskov. Noget, som formanden for ældre- og sundhedsudvalget i Lolland Kommune hilser meget velkommen.

- "Klar til SOSU" i Nakskov er et vigtigt skridt til at afhjælpe manglen på sosu-medarbejdere i Lolland Kommune. Bor man på Vestlolland, kan det være afgørende ikke at skulle til Nykøbing Falster for at tage grundforløbet. I det hele taget vil flere sandsynligvis få øjnene op for sosu-faget som en vej at gå, når muligheden for at uddanne sig rykker geografisk tættere på, påpeger formanden for ældre- og sundhedsudvalget i Lolland Kommune, Tom Larsen (V).

Derfor er Lolland Kommune også gået all-in på projektet og vil gøre en ekstra indsats, blandt andet ved at give deltagerne i uddannelsestilbuddet en god start og ved oprettelse af praktikpladser til de kvalificerede elever.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gode jobmuligheder

Lige nu er projektets fokus at rekruttere tilstrækkeligt mange elever. De to uddannelsesinstitutioner Sosu Nykøbing Falster og VUC Storstrøm har god tiltro til, at det kan lade sig gøre. Det er deres vurdering, at et lokalt uddannelsestilbud er stærkt efterspurgt.

Sosu-uddannelserne appellerer til flere aldersgrupper, blandt andet fordi der er mulighed for løn under en del af uddannelsen og særdeles gode jobmuligheder for de færdiguddannede.

Derudover har projektet en vigtig samarbejdspartner i Lolland Kommune. Sagsbehandlere og jobcentret er i gang med at kontakte de målgrupper, projektet henvender sig til. Målet er, at op til 50 elever årligt bliver klar til en sosu-uddannelse igennem projektet og derigennem gå udfordringerne med mangel på sosu-uddannede i møde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Informationsmøder

De tre samarbejdspartnere holder informationsmøder for alle interesserede 18. november klokken 11.00-13.30, 24. november klokken 17.00-19.30, og 26. november klokken 11.00-13.30 på Campus Nakskov.

På grund af corona er tilmelding nødvendig, og det skal ske på telefon 20 23 19 34 eller susah@lolland.dk.

  • De tre samarbejdspartnere, Lolland Kommune, VUC Storstrøm og Sosu Nykøbing Falster, har gennem længere tid arbejdet på at kunne oprette første del af sosu-uddannelsen i Nakskov. Nu sker det. Til glæde for samarbejdspartnerne - og forhåbentlig også de kommende sosu-studerende. Foto: Privat
  • Der er mangel på sosu-uddannede i Lolland Kommune, der er derfor gode jobmuligheder i en sosu-uddannelse. Foto: Privat
  • Det er forventningen, at optaget samlet set vil kunne øges, når transport ikke længere er en barriere for at søge ind på uddannelsen. Foto: Privat
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing