Annonce
Lolland

Så er det markedstid i Maribo

Sidste år fik Folketidendes fotograf også en tur op i stigevognen, så han og avisens læsere kunne se onsdagsmarkedet lidt fra oven. Foto: Claus Hansen

Onsdagsmarkederne indtager igen Maribos gader og stræder.

MARIBO Folkene bag onsdagsmarkederne melder nu, at de er klar til endnu en sæson. Første onsdagsmarked denne sommer fylder Maribos gader 3. juli.

Efter de første to år er formen fundet, så meget vil blive, "som det plejer" ifølge formand for Maribo Handel Birger Christensen.

- Vi bruger samme opskrift som sidste år: Lopperne er i gaden, og lokale producenter - blandt andet fødevarer - er på torvet, fortæller han.

Desuden vil der også i år komme madsalg ved LollandsCentret og på Lilletorv. Her og på torvet vil kendte lokale navne som Jørn Bonde, Hermands Humle 5-mands orkester, Lost Highway, Panic Jazz Kvartet og mange andre underholde.

Et af de nye tiltag vil være, at onsdagsmarkedet tager penge for, at man kan få en stand.

- Det er faktisk sket på opfordring af stadeholderne, at vi nu opkræver et symbolsk beløb på 50 kroner. Deltager man alle seks gange, får man 50 procent rabat. Til gengæld får man ret til den plads, man har, og bliver altså ikke flyttet.

Det symbolske beløb kan måske også forhindre, at nogle af krejlerne forlader deres standplads, inden onsdagsmarkedet er overstået.

- Vi vil præcisere meget kraftigt, at en betingelse for at deltage med en stand på onsdagsmarkedet er, at man bliver på sin plads, til markedet lukker. Vi betragter det som kontraktbrud, hvis man forlader sin stand før tid, og så må man blive væk. Det er useriøst, at halvdelen af boderne er væk, når klokken er 15. Også for dem, der kommer for at se onsdagsmarkedet, siger Birger Christensen, der gerne tager imod tilmeldinger fra flere kræmmere.

Holdet bag onsdagsmarkederne er nu klar til tredje omgang. Foto: Jan Knudsen

Spring, hyp hyp og Hr. Plys

Også aktivitetsmæssigt bliver der noget at se på og deltage i. Blandt andet kommer der springborge og en såkaldt high jumper trampolin med seletøj.

Lokale foreninger har allerede meldt sig til at sørge for underholdningen på torvet - blandt andet med gymnastikopvisning fra Maribo Gymnastikforening, og IK85 kigger forbi med Kangoo Power Jumps. Men flere kan sagtens få plads. Traditionen tro optræder børnenes ven Hr. Plys hver onsdag formiddag, og hestevognskørsel er der også hver onsdag.

- Ruten går, hvor hesten ønsker det, griner Birger Christensen.

- Aiii, ikke helt. Men har man ønsker om, hvor man gerne vil trille hen, så siger man det til chaufføren. Der er ikke en fast rute, men ofte tager de en tur ind i den gamle bydel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mangler frivillige

Rent handelsmæssigt har onsdagsmarkederne også fundet sit leje her på tredjeåret.

- Tilmeldingerne går pænt. Det ligner fint billedet fra sidste år.

Til gengæld kunne den lille gruppe ildsjæle, der driver onsdagsmarkedet, fordi de brænder for at gøre Maribo til en driftig by fuld af aktiviteter, godt bruge flere hænder.

- Vi har brug for flere frivillige medhjælpere. Dem har vi aldrig nok af. Derfor vil vi gerne opfordre til, at man melder sig, hvis man gerne vil bakke op, forklarer Birger Christensen, der betoner, at sådan en vagt kan være på to timer.

En frivillig tjans kan være at hjælpe stadeholderne med at finde deres plads, svare på spørgsmål eller lignende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beder om køligt krejler-vejr

Mens det meste er klappet og klar til første onsdagsmarked 3. juli, er der også ting, der er ude af hænderne på arrangørerne.

- Sidste år var vi ved at dø af varme, så lidt skyer gør ikke noget. Vi vil hellere have, at turisterne tager til onsdagsmarked end på stranden.

  • Sidste år fik Folketidendes fotograf også en tur op i stigevognen, så han og avisens læsere kunne se onsdagsmarkedet lidt fra oven. Foto: Claus Hansen
  • Holdet bag onsdagsmarkederne er nu klar til tredje omgang. Foto: Jan Knudsen
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken