RØDBYHAVN: Onsdag eftermiddag fik Lolland Kommune og en lang række aktører på Sydkysten et ungt og ærligt blik på Rødbyhavn og Rødby som bymiljøer.
Efter to dages feltarbejde præsenterede fire hold geografistuderende fra RUC deres konklusioner for en sal fuld af medstuderende og lokale interessenter.
De 16 studerende har arbejdet på det nye Femern Videns- og Læringscenter i to dage på kurset "Geografi i praksis", og onsdagens fremlæggelse var en slags eksamen.
I fire grupper har de undersøgt Femern-byggeriets indvirkning på og samspil med lokalsamfundet i Rødbyhavn, turismepotentialet i Rødbyhavn, klimapåvirkningerne på Sydkysten samt bymiljøet i Rødby.
Giv plads til havet
Det blev klart i hver af fremlæggelserne, at der var kastet et særdeles ærligt blik på de to byer fra et udefrakommende perspektiv.
Klimagruppen redegjorde for, hvor galt en 100-års hændelse, som stormfloden i 1872, kan gå med de klimaforandringer, der forventes i fremtiden.
- Hvis det værste scenarie bliver opfyldt, er hele Sydlolland "done" (væk, red.). Men lad os da håbe, digerne holder, lød det fra gruppen, som fremlagde tre modsvar på denne truende klimakatastrofe.
Det første løsningsforslag var et ganske provokerende et af slagsen.
- Vores første forslag er simpelthen at give plads til havet. Det er måske lidt pessimistisk. Men måske man skal investere i andre nærliggende områder i stedet for Rødbyhavn. Der er jo masser af land på Lolland, hvor man kan bo, lød den barske besked.
Stort potentiale
De unge studerende havde dog også andre, mere positive løsninger på stormflodsproblematikken - blandt andet at bygge huse på pæle, som man ser det i Florida, eller opføre nye byggerier med højvandssikring indbygget, som man ser på Bach Gruppens nye hotel-forslag til netop Rødbyhavn.
Derudover foreslog gruppen også, at Lolland Kommune gør en dyd ud af nødvendigheden og laver hele Sydlolland om til et såkaldt "storymap" museum - en attraktion, som bruger landskabet til at fortælle historien om klimasikring og stormfloder.
I stedet for eksaminerende lærere blev de studerende "grillet" af et panel bestående af udviklingschef i Region Sjælland Thomas Aarup Larsen, souschef i Strategi og Politik i Lolland Kommune Henrik Madsen, chefkonsulent i Lolland Kommune Mette Boje Madsen (der har arbejdet med byfornyelsesprojekterne i de to byer, red.) samt projektleder i Femern Belt Development Bo Bresson.
- I har tegnet nogle ret voldsomme scenarier. Og det er jo skønt med sådan nogle provokationer, så vi kan reflektere lidt over: "Er det nu klogt, det vi har gang i?", sagde elevernes underviser fra RUC Thomas Skov Grindsted som oplæg til panelet.
Thomas Skov Grindsted, underviser i geografi på RUCDet er jo skønt med sådan nogle provokationer, så vi kan reflektere lidt over: "Er det nu klogt, det vi har gang i?"
- Jeg føler mig ikke provokeret. Men jeg har på fornemmelsen, at det ikke står så galt til i Rødbyhavn, hvor man har en stærk kystsikring i sammenligning med mange andre byer, sagde Henrik Madsen fra Lolland Kommune om skrækscenariet.
- Jeg hæfter mig ved, at I mener, her er et potentiale i attraktioner. Det synes jeg er spændende, sagde han.
- Udfordringer skaber potentiale. Så I har et fantastisk potentiale her, lød svaret fra en af de studerende.
- Kystdirektoratet har jo været ude med, at vi i fremtiden skal arbejde mere med "Lad falde, hvad ikke kan stå"-tanken med nogle byer, og så prioritere vores krudt andre steder, konstaterede Thomas Aarup Larsen, udviklingschef hos Region Sjælland.
Grim grafitti
Flere af de andre grupper fortalte om et noget dystert førstehåndsindtryk af Rødby og Rødbyhavn. Igen og igen blev de mange tomme huse og butikker i hovedgaderne nævnt som en kedelig oplevelse. De studerende havde talt tomme butiksvinduer og huse i hovedgaderne, og det var ikke ligefrem opløftende tal. Men der var også bud på løsninger.
Én gruppe studerende ønskede, at Femern Village og Rødbyhavn smeltede mere sammen i en sameksistens, så butikker og foreningsliv i Rødbyhavn og projektets medarbejdere, der bor i tunnelbyen, kunne lukrere mere på hinanden undervejs i projektet.
- Det kunne godt være, at man i opstarten af andre store anlægsprojekter skulle tænke samspillet med lokalområdet mere ind, før man gik i gang, funderede projektleder hos Femern Bælt Development Bo Bresson.
En anden gruppe ville brande Rødbyhavn mere som havneby, og hive strandnatur og havneromantik mere op i byen.
- Vi kunne slet ikke fornemme, at vi var i en havneby, da vi gik oppe i hovedgaden, påpegede en af de studerende, der dog kunne se et stort potentiale i at bruge naturen og Østersøstien til at forbinde havn, by og strand.
Geografistuderende om tur ned ad Havnegade i RødbyhavnVi kunne slet ikke fornemme, at vi var i en havneby, da vi gik oppe i hovedgaden
Gågade i Rødby
Gruppen, som havde været en tur på Østergade i Rødby havde også registreret mange lukkede butikker, meget gennemkørende trafik, utryghedsskabende afspærringer med grim grafitti og manglende opholdsoaser.
De foreslog at lave et rekreativt byrum i Østergade ved at samle de få butikker, der er tilbage i byen, så de ligger samlet og kan støtte hinanden.
Desuden foreslog de studerende, at Østergades østlige del gøres til gågade, og at den vestlige del gøres til ensrettet gade med god plads til gående og cyklister. Desuden mente de, at det ville være en god ide at lave seniorboliger i nogle af de tomme huse, som ligger tæt på indkøbsmulighederne i centrum af byen.
- En ting er helt sikker: Der bliver masser at arbejde videre med for geografer i fremtiden, konstaterede de studerendes underviser Thomas Skov Grindsted.