Syge ramt af lovændring

LOLLAND En ny lov kan skabe udfordringer for borgere, der har brug for medicin eller anden behandling i forbindelse med sygdom. Fra 1. januar har danskere, der er dækket af Servicelovens paragraf 100, skulle dokumentere, at de har nødvendige udgifter, for at få dem dækket.

Samtidig er processen vendt, så kommunen ikke lægger ud efter et "sandsynligt behov", men at pengene først udbetales, efter udgiften er dokumenteret af borgeren. Og det er noget rod, mener forkvinde i Handicaprådet i Lolland Kommune Merete Sørensen.

- Det er helt horribelt, og den rammer en gruppe af borgere, som i forvejen har det svært, siger hun om loven og uddyber:

- Den borgergruppe, vi taler om her, har ofte mange udgifter og en lille indtægt. Har man en udgift på 2.500 kroner om måneden til medicin, så har man ikke pengene til udlægget.

Loven gælder borgere mellem 18 og folkepensionsalderen og rammer især dem, der har udgifter over 2.500 kroner. Med ændringen skal alle revisiteres, og det kan have gjort et stort indhug i antallet af dem. Hvor der for et par år siden var 300 i kommunen, der var dækket af paragraffen, er der nu 85. Ifølge administrationen i kommunen ventes tallet af falde yderligere, når revisitationen er gennemført, så der er omkring 60 tilbage. Det huer ikke Merete Sørensen.

- I det øjeblik, de ikke kan dokumentere udgiften, får de ikke bevillingen, og så sidder de selv med udgiften. Det kan betyde, at en smertepatient ikke har råd til at købe medicin, så helbredet forværres, siger hun.

Handicaprådet har derfor i et høringssvar spurgt kommunen, hvor stor en del af reduktionen i dem, der får støtte, der skyldes lovændringen, og hvor stor en del, der skyldes kommunens budget.

Forkvinde i social- og arbejdsmarkedsudvalget, Vibeke Grave (S), påpeger, at kommunen intet har med nedskæringen at gøre, da denne kommer af beslutningen fra Christiansborg. Politikeren kender ikke sagen indgående, men mener, at det er retfærdigt, at man skal kunne dokumentere sine udgifter. Det skal man nemlig på mange områder.

- Ny lovgivning har altid en vinder og en taber, og der vil helt sikkert være nogen, der bliver ramt af det her også, siger hun og har en forventning om, at man kan løse problemet på en simpel måde:

- Borgerne må tale med dem, de normalt taler med i kommunen, om, hvordan det kan løses. Det tror jeg allerede sker, siger hun.

Politikeren kalder faldet for voldsomt og mener, at der skal være tættere sagsopfølgning. Hverken hun eller Merete Sørensen kan svare på, hvorfor der har været så stort et fald i antallet af visiterede borgere. Center for vejledning og støtte, der visiterer borgerne, er ikke vendt tilbage på avisens spørgsmål til faldet.

Staten refunderer 50 procent af kommunens udgifter til paragraf 100-borgere. I 2018 kostede det kommunen godt 3,5 millioner efter refusionen. Det tal kan falde i takt med, at færre borgere visiteres til støtte. For Merete Sørensen at se er det ikke nødvendigvis en god forretning for kommunen.

- Nogle gange, hvis man sparer det ene sted, så giver det afledte sideeffekter et andet sted, slutter hun.