Annonce
Lolland

Tidligere turistchef headhuntet af Gate21

Tine Vinther Clausen og Marie Louise Friderichsen har stået sammen på modepodiet mange gange i deres fritid. Nu skal de to "powerkvinder" finde takten i arbejdet med at lokke turisterne til en bæredygtig og klimavenlig region. Foto: Jan Knudsen/arkiv

To stærke, lollandske kvinder slår sig sammen om at skabe bæredygtig turisme gennem Gate21

HOLEBY Det nye sort er klima, og snart vil masser af turister kræve, at deres ferie bliver klimavenlig og bæredygtig.

Det er udgangspunktet for en markant nyansættelse hos Gate21 på Råhavegård ved Holeby.

Her har Tine Vinther Clausen stået i spidsen for at udvikle energirigtige løsninger i projektet REEL.

- Gate21 er et fedt sted. Her arbejder vi ikke fra A til B. Du skaber selv dit projekt og tager selv ansvar for det, fortæller Tine Vinther Clausen, der glæder sig til at få selskab af en ny powerkvinde på jobbet.

Hendes nye kollega er headhuntet til at udvikle den bæredygtige turisme i hele Gate21's område. Hun er et særdeles velkendt navn på Lolland.

- Da jeg kom til samtalen, måtte jeg spørge, hvad de ville med den bæredygtige turisme... og så sagde de: "Det glæder vi os til, at du fortæller os". Siden den samtale har det bare vrimlet med ideer: "Man kunne gøre det, og man kunne gøre det ... og man kunne også gøre det", fortæller Lollands tidligere turistchef Marie Louise Friderichsen, der starter i sit nye job 1. august.

Hun glæder sig til at brede sine vinger ud over et endnu større område end Lolland og til at starte i et job, hvor kreativitet og ideudvikling får en større rolle, mens driftsansvar får en mindre.

- Jeg glæder mig til at se det hele lidt mere i et helikopterperspektiv. I Gate21 er der en helt fantastisk iværksætterdrift og masser af udfordringer at tage fat på, siger hun.

Gennem sin årelange passion for og arbejde med natur og turisme har Marie Louise Friderichsen allerede fingeren på pulsen i forhold til, hvad morgendagens turist gerne vil opleve. Hun mener, at regionen har potentiale til at være førende på området.

- Det kan være ophold, der inkluderer skraldeindsamling på stranden, reetablering af et stykke natur eller andet. Det kan også være, at turisterne bare gerne vil spise mad lavet af lokale, biodynamiske råvarer eller vide, at hotellet er CO2-neutralt. Mulighederne er mange. Der er et stort marked for den slags i disse år. I modsætning til tidligere er der ikke bare et fokus på klimaet, men en vilje hos den enkelte til at gøre en forskel.

Det nye makkerskab skal - indtil videre - vare i et år. Det kom i stand, fordi Gate21 fik øjnene op for, at bæredygtig turisme bliver et kæmpe marked i fremtiden. Her har Marie Louise Friderichsen et godt navn og netværk. Hun og Tine har allerede arbejdet sammen om overnatning i vindmøllehuse og sheltere under solceller.

- Vi kender jo ikke som sådan hinanden privat. Vi har gået lidt modeshows sammen, og det er det. Men jeg tror, vi matcher hinanden rigtig godt arbejdsmæssigt. Jeg tror, vi kan få ting til at ske, siger Tine Vinther Clausen.

Begge glæder de sig til at blive Lollands nye energi-power-par og sætte turbo på den bæredygtige turisme.

Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk samarbejde, der forener regionerne Skåne, Halland, Sjælland og Hovedstaden og de tilhørende 85 kommuner i en fælles indsats for at skabe en højt udviklet region.
GATE21 er et partnerskab mellem institutioner, virksomheder, kommuner og regioner i Greater Copenhagen. Alle arbejder de sammen gennem Gate21 for at skabe grøn omstilling og vækst.
REEL er samarbejdet mellem Lolland Kommune, HOFOR, Københavns Kommune og Gate 21. Formålet er at udnytte Lollands stærke position på grøn energi-området til at gøre Greater Copenhagen-området førende inden for vedvarende og bæredygtig energi.

  • Tine Vinther Clausen og Marie Louise Friderichsen har stået sammen på modepodiet mange gange i deres fritid. Nu skal de to "powerkvinder" finde takten i arbejdet med at lokke turisterne til en bæredygtig og klimavenlig region. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing