Annonce
Lolland

V og Din Stemme: - Vi er én kommune

Hvilke investeringer giver et løft, der kan mærkes af borgerne i Nakskov? ... Foto: Ingrid Riis/arkiv

Kritik af brugbarheden og nødvendigheden af opgørelse, som skulle vise byrådet, hvor meget der er investeret for de enkelte byer og områder fra 2007 til 2021.

LOLLAND Og hvad skal vi så med det? Sådan kunne man godt fristes til at spørge, og det var der også to byrådsmedlemmer, der gjorde, da borgmesteren i Lolland Kommune på det seneste byrådsmøde under punkt syv, åben orientering, præsenterede byrådsmedlemmerne for en opgørelse over anlægsinvesteringer gennem Lolland Kommunes levetid.

- Opgørelsen er lagt frem på dagsordenen, fordi der er kommet rigtig mange spørgsmål til, hvor pengene bliver brugt i kommunen, og ikke hvor meget, der bliver brugt, lagde borgmester Holger Schou Rasmussen (S) ud, inden han tilføjede:

- Der har specielt været meget diskussion omkring Nakskov og Maribo.

Herefter redegjorde Heidi Marqweis (S) for, hvad opgørelsen viste. Nemlig, at der er investeret 78.839 kroner pr. indbygger i Nakskov, 51.420 kroner pr. indbygger i Maribo, samt 41.445 kroner pr. indbygger i den øvrige del af kommunen.

Ifølge hende viste de tal med stor tydelighed, at Nakskov ligger "klart i front", som hun formulerede det.

- Så jeg synes, at vi kan være stolte af det, der er blevet lavet i Nakskov, og at der er blevet brugt rigtig mange penge på os, sagde hun med henvisning til de ophedede debatter om emnet på de sociale medier.

Men sådan så hverken Din Stemme eller Venstre på det.

- Jeg synes, at det er sørgeligt, at der skal laves sådan et dokument, og at der er embedsmænd, der skal sidde og bruge tid på det. Vi er én kommune, sagde Marie-Louise Brehm Nielsen fra Din Stemme.

- Skal jeg så også stille mig op, som den bonderøv jeg er, der bor langt ude på landet, og brokke mig over, at jeg kun har fået så og så meget? Jeg synes, det er helt vildt, at vi er nødt til at lave sådan et dokument, fastslog hun og slog ud med armene, mens hun gentog:

- Én kommune! inden hun satte sig.

Også viceborgmester Henrik Høegh (V) følte trang til at kommentere.

- Jeg synes, at det er lige på kanten af det relevante at tage forsyningsinvesteringer med, for det er lovbestemt og behovsbestemt, anførte han diplomatisk og foreslog, at forsyningsinvesteringer blev holdt udenfor.

Ligesom Marie-Louise Brehm Nielsen syntes han heller ikke, at opgørelsen passede godt sammen med, at:

- Vi er én kommune, som han sagde.

Men måske forklaringen på opgørelsen skal søges andetsteds end blot i et ønske om at give svar på borgernes spørgsmål og levere fakta-indspark til debatter på sociale medier.

To nye lister, Vestfronten og Nakskov Listen, har meldt ud, at de stiller op til kommunalvalget til november, og begge har fokus på særligt Nakskov og Vestlolland. Der gik i hvert fald blot to dage, fra det seneste byrådsmøde blev holdt, til Morten Kristiansen (S) havde et læserbrev i Folketidende, hvor han skrev, at: "En løgn ikke bliver mere sandt af at blive gentaget".

Her gik han i rette med listerne for at omgå sandheden, når de kalder Nakskov forfordelt i forhold til blandt andet byggeri og vedligeholdelse, ved at henvise til opgørelsen. Spørgsmålet er så, om tallene i en opgørelse, som også rummer tal over investeringsledninger, bliver sande af at blive brugt og gentaget i en valgkamp.

... og hvilke investeringer giver et løft, der kan mærkes af borgerne i Maribo? Foto: Ingrid Riis

Administrationen har lavet en opgørelse over anlægsinvesteringer fra 1. januar 2007 til 31. maj 2021 fordelt på Nakskov, Maribo samt øvrige områder af Lolland Kommune. Ifølge kommunaldirektør Thomas Knudsen har kommunen lavet disse opgørelser med to-tre års mellemrum siden kommunesammenlægningen.
- Men anledningen i denne ombæring har været, at borgmesteren - med baggrund i spørgsmål fra byrådskandidater, debat på sociale medier og debat om byrådssal - har bedt om en faktuel oversigt over de anvendte midler til at kvalificere diskussionen.
Adspurgt, hvor mange arbejdstimer der er blevet brugt på at lave opgørelsen, oplyser kommunaldirektøren:
- Det har taget et par timer at lave den.

  • Hvilke investeringer giver et løft, der kan mærkes af borgerne i Nakskov? ... Foto: Ingrid Riis/arkiv
  • ... og hvilke investeringer giver et løft, der kan mærkes af borgerne i Maribo? Foto: Ingrid Riis
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen