TÅRS: - Vi klager igen. Så må vi have klagenævnet til at banke Kystdirektoratet på plads.
Sådan lød det for et år siden fra vand-, natur- og miljøkonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe fra landbrugsorganisationen Vkst.
Sagen, han kommenterede i Folketidende, handlede om et minivådområde, som Kystdirektoratet havde sagt nej til.
Det er landmand Michael Christiansen fra Tårs, der ønsker at anlægge et minivådområde på 0,33 hektar.
Det vil kunne mindske udvaskningen af kvælstof, så Langelandsbælt ville blive skånet for anslået 155 kilo om året.
Men Kystdirektoratet sagde altså nej til at give en dispensation, som var nødvendig, da minivådområdet ville komme til at ligge så tæt på kysten, at det ville ligge inden for strandbeskyttelseslinjen.
Problemet var ifølge Kystdirektoratet, at det kun må give dispensation i særlige tilfælde - og det her var ikke et sådant særligt tilfælde.
Minivådområder
- Et minivådområde er en samling af bassiner, som udgør en slags naturligt rensningsanlæg. Her kan landmænd lede drænvand fra deres marker hen.
- Undersøgelser har vist, at minivådområder kan fjerne 20-40 procent af kvælstoffet og 50 procent af fosforet i drænvandet.
- Ifølge Seges har minivådområder indenfor strandbeskyttelseslinjen større effekt end områder længere inde på land.
- Politisk ønsker man minivådområderne - der eksempelvis indgår i fødevare- og landbrugspakken - for at reducere udledningen af kvælstof.
Afslag ophævet
Det afslag gjorde Mikael Kirkhoff Samsøe og landmanden vrede, og sammen indsendte de en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Danmark skal nemlig reducere udledningen af kvælstof til havene, og derfor indgår det i landbrugspakken, at landmændene skal etablere minivådområder.
Men igen og igen spænder Kystdirektoratet ben, og i Folketidende kaldte Mikael Kirkhoff Samsøe ligefrem Kystdirektoratets afslag for "åndssvagt".
Sådan formulerer Miljø- og Fødevareklagenævnet sig ikke, men i december kom nævnets afgørelse, der underkender Kystdirektoratet.
Afslaget blev ophævet og sagen hjemvist til en ny behandling.
Miljø- og FødevareklagenævnetMed det ansøgte minivådområde er (der) tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.
Det skete blandt andet med den begrundelse, "at der med det ansøgte minivådområde er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen."
Nævnet lagde vægt på, at der i forvejen er en pumpe og en gravet kanal på stedet, og at minivådområdet skal placeres bag et dige.
"Miljø- og Fødevareklagenævnet finder endvidere, at der i den konkrete sag er tale om et miljøforbedrende tiltag af samfundsmæssig værdi, idet anlægget er med til at reducere kvælstofudledningen fra markerne", stod der også.
Dispensation givet
Kystdirektoratet har nu rettet ind og meddelt dispensationen.
Det sker uden nærmere begrundelse end afgørelsen fra klagenævnet, der blot tilføjes en enkelt linje:
"Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte."
Landmand Michael Christiansen ønsker ikke at kommentere afgørelsen, og på grund af påskeferien har det ikke været muligt at få en kommentar fra Mikael Kirkhoff Samsøe.
Tidligere har Frederiksdal Gods, der ligger ganske tæt på, været igennem et lignende forløb.
Også i det tilfælde sagde Kystdirektoratet nej, hvorefter Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendte afslaget, hvilket fik Kystdirektoratet til i anden omgang at give en dispensation.
-
Minivådområdet kommer til at ligge med udsigt til langelandsfægherne, men vil ikke kunne ses fra kysten, da det vil ligge bag et dige. Arkivfoto: Claus Hansen -
Det er her - ved den røde prik tæt på kysten i Tårs - at landmand Michael Christiansen vil etablere et minivådområde.
