Annonce
Landbrug

Rekord i antal øko-tjek

Salen i VKST i Sorø var fyldt til bristepunktet, da Økologisk VKST holdt sit årsmøde. Foto: Jens Henrik Nybo

95 bedrifter modtog sidste år et omlægningstjek af Økologisk VKST. Flertallet af disse valgte at omlægge til økologi.

Økologisk VKST holdt forleden Årsmøde i Sorø, og det havde tilskyndet så mange medlemmer til at dukke op, at salen i VKST var fyldt op.

Formanden for Brugergruppen i Økologisk VKST, Yke Kloppenburg, havde forberedt og skrevet sin beretning, som hun skulle have aflagt på Årsmødet, men da hun havde ”mistet stemmen” op ad dagen, lod det sig ikke gøre. Hun var dog – tavs, men i godt humør - mødt op og fik klappet de fremmødte på skuldrene!

I stedet inddrog chefkonsulent Lisbeth Frank Hansen dele af formandens indlæg i den beretning, hun selv aflagde. Her nævnte hun indledningsvist, at i forbindelse med landboforeningerne Gefions og Sydhavsøernes sammenslutning og efterfølgende etableringen af det fælles rådgivningsselskab VKST, at det blev besluttet, at Økologisk Rådgivning skulle ændre navn til Økologisk VKST.

– Og det nye navn klinger godt med, hvad der sker inden for økologien i øjeblikket, sagde Lisbeth Frank Hansen og uddybede:

- Vi har også i 2017 haft et stort antal økologiske omlægningstjek på Sjælland, Sydhavsøerne og Bornholm, og faktisk aldrig set større. Hele 95 landmænd med et samlet areal på 16.000 hektar har fået foretaget et tjek i 2017. Det tilgængelige statistikmateriale er dog udarbejdet i perioden fra 1. januar til 1. oktober. Her fik 79 bedrifter foretaget tjekket, og ud af dem valgte 44 – svarende til 55 procent - at blive økologiske, mens 31 sagde nej, og 4 svarede ”måske”.

Flertal vil være økologiske
Chefkonsulenten oplyste tillige, at de 44 bedrifter, som har valgt at blive økologiske, råder over 4.152 hektar, mens nej-sigerne har et areal på 4.386 hektar, og ”måske’erne” 1.401 hektar.

Af det bearbejdede talmateriale fra januar og til oktober fremgår, at omlægningstjekkene i forhold til tidligere har omfattet flere større plantebedrifter med omkring 24 bedrifter fra cirka 100 til 1.200 hektar. Det betyder, at der er lavet omlægningstjek på lige under 10.000 hektar mod 4.500 hektar i 2016.

– Desværre har vi oplevet, at mange af de nye omlæggere har lavet fejl i indberetningerne, og det vidner om et behov for rådgivning, som jeg kun kan opfordre til at søge. Vi bistår gerne. Myndighederne kontrollerer ihærdigt, og selvfølgelig skal papirerne være i orden. Det er både ærgerligt og ubehageligt, når man får bemærkninger.

Mælk har klaret sig flot
Lisbeth Frank Hansen gennemgik derpå eksempler på økonomien i den økologiske produktion, også sammenlignet med den konventionelle. Her viser tallene, at mælkeproducenterne har haft et fantastisk år – faktisk det bedste inden for de seneste fem år – og markant bedre end hos de konventionelle.

Ydelsen hos økologernes køer ligger stadig en anelse under de konventionelles, ligesom fremstillingsprisen er steget lidt, mens den er faldet hos de konventionelle, som på grund af vanskelige tider har måttet spare sig igennem. De væsentlig højere priser hos økologerne har imidlertid kompenseret for både mindre ydelse og dyrere foder.

Planterne - kunne være bedre!
Anderledes så det ud for de økologiske planteavlere, som har tjent mindre end deres konventionelle kollegaer.

– Ikke desto mindre kan vi se, at de økologiske planteavlere i Østdanmark hører blandt de bedste i Danmark, når vi måler på dækningsbidrag, sagde hun.

Blandt gennemsnittet hos økologer på Sjælland lå DB (eksl. Øko-tilskud) på lidt over 6.000 kr. pr. hektar, mens det tilsvarende tal for hele landets økologer lå under 6.000 kr. For de konventionelle på Sjælland lå gennemsnittet på lige over 5.000 kr. Til gengæld ligger kapacitetsomkostningerne hos de gennemsnitlige sjællandske økologer en anelse over 8.000 kr. pr. hektar, hvilket er omtrent 2.000 kr. højere end deres konventionelle kollegaer.

I Brugergruppen var fire på valg, nemlig Torben Matthisen, Peter Tamborg, Otto Kjærsgaard og Lars Smidth, og de ønskede alle genvalg. Michael Westh Hansen meldte sig også som medlem af Brugergruppen, der mødes to-tre gange om året. Formålet med gruppen er at inspirere og rådgive blandt kollegaerne primært på det faglige plan.

Læs mere om det faglige indhold her

Yve Kloppenburg havde bogstaveligt talt tabt mælet, men glimrede ved godt humør. Foto: Jens Henrik Nybo
Lisbeth Frank Hansen glædede sig over det rekordstore antal økologiske omlægningstjek, der er er udført i 2017. Det brager frem med økologien her, sagde hun. Foto: Jens Henrik Nybo
  • 06lnf oeko2
    Salen i VKST i Sorø var fyldt til bristepunktet, da Økologisk VKST holdt sit årsmøde. Foto: Jens Henrik Nybo
  • 06lnf oeko4
    Yve Kloppenburg havde bogstaveligt talt tabt mælet, men glimrede ved godt humør. Foto: Jens Henrik Nybo
  • 06lnf oeko1
    Lisbeth Frank Hansen glædede sig over det rekordstore antal økologiske omlægningstjek, der er er udført i 2017. Det brager frem med økologien her, sagde hun. Foto: Jens Henrik Nybo
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof