Annonce
Landbrug

Sundere jord med Companion Crops

Søren Ilsøe og Lene Mathiasen fra Agrovi i forsøgsmarken ved Fjenneslev, hvor de eksperimenterer med Companion Crops. Foto: Denny Michael Jakobsen

Søren Ilsøe lægger i år jord til Agrovis faglige og pløjefri temadag "Sund jord for fremtiden". På dagen kan man bl.a. blive klogere på Companion Crops, som Søren Ilsøe har gjort erfaringer med på sin bedrift ved Fjenneslev.

På Knudstrupgård ved Fjenneslev dyrker landmand Søren Ilsøe jorden i et pløjefrit system, og han er ikke bange for at forsøge sig med nye tiltag, der kan forbedre jordstrukturen.

Senest har han kastet sig over forsøg med de såkaldte Companion Crops. Det er plantearter, som bliver sået sammen med de afgrøder, man vil dyrke, med henblik på at udkonkurrere ukrudt, opsamle næringsstoffer og aflede skadedyr fra hovedafgrøden.

Forsøgene med Companion Crops kan man se nærmere på og blive klogere på, når Søren Ilsøe, der også er planteavlskonsulent hos Agrovi, lægger mark og stald til Agrovis pløjefri temadag 25. oktober.

Vejen til en sund og frugtbar jord er omdrejningspunktet for temadagen, der både byder på ture i marken for at høre om Companion Crops, efterafgrøder, Agrovis og Københavns Universitets projekt Grønne Marker Stærke Rødder og på faglige indlæg af bl.a. den engelske landmand David Walston. Han bidrager med sine egne erfaringer med direkte såning og Companion Crops på 800 ha.

Vikkeplanten har udviklet fine nodier, som indeholder knoldbakterier, der fikserer kvælstof fra luften og gør det tilgængeligt i jorden for rapsen. Det giver potentiale til at spare på gødningen, fortæller Søren Ilsøe. Foto: Denny Michael Jakobsen

Forsøg med vinterraps

Landbrugsnyt tog en tur i marken med Søren Ilsøe og planteavlskonsulent i Agrovi, Lene Mathiasen, for at se nærmere på de såkaldte Companion Crops, som Søren Ilsøe har gjort de første spæde erfaringer med.

- Forskere siger, at kulstof er væk for jorden om 80 år. Hvis vi bliver ved med at bearbejde jorden ved at plove og harve, bliver vi nødt til at finde nogle metoder til at forbedre jordstrukturen og tilføre næringsstoffer og humus. Companion Crops er en metode, der kan hjælpe på dette, forklarer Søren Ilsøe.

Helt konkret har han gang i et forsøg med vinterraps, som han i forskellige parceller har sået med to forskellige artsblandinger. Ud over to forskellige blandinger af arter, bliver der lavet forsøg med, om tilførsel af gødning og sneglegift har en betydning.

Ud over forsøgsparcellerne har Søren Ilsøe også tilsået en hel mark med honningurt og vikke som companion crops sammen med vinterraps den 16. august. Her blev såsæd og gødning udsået samtidig med en Seed Hawk-tandskærssåmaskine fra Dale Drills. Rapsen er vokset godt til og står flot med den starthjælp, den har fået fra den isåede gødning.

- Raps har behov for gødning fra startvækst, da den er meget kvælstofkrævende. Og her har Seed Hawk den fordel, at den har en særskilt gødningstand og hjul, der styrer efter terrænet, så den har en præcis dybdestyring, forklarer Søren Ilsøe og hiver en raps og honningurt op af jorden for at vise det lille knæk på roden, planterne har fået, fordi frøet har søgt hen til den lidt dybere liggende gødning.

Companion Crops går ud på at dyrke flere afgrøder sammen for enten at konkurrere med ukrudtet, aflede skadedyr fra hovedafgrøden eller for at tilføre næringsstoffer.

På marken til højre dyrkes vinterraps i fuldskala med Companion Crops. 16. august blev der sået raps med honningurt og vikke ved direkte såning på den pløjefrie mark, og vinterrapsen står her mere grøn og fin, end på nabomarken til venstre, hvor rapsen blev sået 22. august. På billedet til højre har rapsen tillige fået startgødning med tandskær, mens gødningen er strøet hen over på marken til venstre. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan spare på gødning

Over for fuldskala-marken står parceller med henholdsvis kun raps, raps med en blanding bestående af bl.a. vikke, honningurt og ært og raps sået med vikke og inkarnatkløver. I parcellerne, hvor der er tildelt 54 kg N pr. ha., står både raps og Companion Crops'ene klart bedst. Parcellerne, hvor der er tildelt sneglegift, vil formodentlig ikke skille sig ud i et tørt år som i år.

Til gengæld kan Søren Ilsøe foreløbigt konstatere, at honningurt og vikke ser ud til at være en gode arter sammen med rapsen. Honningurten er hurtig fremspiret og kan dermed skygge for ukrudt. Desuden er den god til at samle fosfor op. Vikke kan med sine kvælstoffikserende egenskaber hurtigt bidrage til kvælstofforsyningen. Han hiver en vikkeplante op af jorden og viser, hvordan rødderne allerede har dannet nodier.

- Nodierne indeholder knoldbakterier, der fikserer kvælstof fra luften og med tiden gør det tilgængeligt i jorden for rapsen. Det giver potentiale til at spare på gødningen, fortæller Søren Ilsøe, som også kan konstatere, at der ud over lidt spildkorn ikke er store problemer med ukrudt. Forfrugten er vinterhvede, og inden såning blev markerne behandlet med glyphosat.

De bugtede rødder, som Søren Ilsøe her fremviser på honningurt og raps, er et resultat af den direkte såning med en Seed Hawk fra Dale Drills. Det er en tandskærssåmaskine med præcis dybdestyring, hvor gødning og såsæd placeres med to tænder. Såsæden har fundet vej til den lidt dybere liggende gødning, heraf den bugtede form. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere nytteinsekter

I forsøgsparcellerne tælles også rapsjordlopper, men ifølge Lene Mathiasen er der pt. ingen problemer med det skadedyr.

- Når du dyrker Companion Crops i en pløjefri jord, får du flere mykorrhizasvamp og regnorme i jorden og flere nytteinsekter som løbebiller og rovbiller, der lever af bl.a. rapsjordlopper og lus, så hvis det her kan spare på brugen af insekticider, er det en god biologisk løsning. Det er nogle af de sammenhænge, som forsøget måske kan belyse, siger Lene Mathiasen.

Søren Ilsøe konstaterer da også, at han næsten aldrig må ud i at bruge insekticider, og at dyrkningsformen også fører til flere agerhøns, som lever af insekter, i markerne.

- I sidste ende handler det jo også om at spare på omkostningerne. Jeg sparer for eksempel 50 liter diesel pr. ha. ved ikke at harve og plove. Hvis jeg samtidig kan spare på gødning, ukrudtsmidler og insekticider, er der en god besparelse på bundlinjen, siger Søren Ilsøe.

- Samtidig handler det om at udnytte de næringsstoffer, vi har i jorden. Vi har fx fået et fosforloft, så det er nærliggende at udnytte den fosfor, der allerede er i jorden. Med Companion Crops binder vi mere kvælstof i biomasse, og jo mere biomasse, der er, jo mere kulstof vil der være i jorden. Companion Crops i et pløjefrit system kræver, at du skal tage mere stilling til, hvad der skal gøres. Der er lidt mere håndværk i det, og det er der nogle landmænd, som synes er spændende, tilføjer Lene Mathiassen.

Du kan blive klogere på Companion Crops og den pløjefri dyrkning på temadagen 25. oktober fra kl. 8.30-16.00 på Hylstrupvej 2, 4173 Fjenneslev. Du kan se hele programmet og tilmelde dig på agrovi.dk

Planteavlskonsulent Lene Mathiasen fra Agrovi tjekker forsøgsmarkens Companion Crops, som det bliver muligt at se nærmere på ved temadagen den 25. oktober. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Søren Ilsøe og Lene Mathiasen fra Agrovi i forsøgsmarken ved Fjenneslev, hvor de eksperimenterer med Companion Crops. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Vikkeplanten har udviklet fine nodier, som indeholder knoldbakterier, der fikserer kvælstof fra luften og gør det tilgængeligt i jorden for rapsen. Det giver potentiale til at spare på gødningen, fortæller Søren Ilsøe. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • På marken til højre dyrkes vinterraps i fuldskala med Companion Crops. 16. august blev der sået raps med honningurt og vikke ved direkte såning på den pløjefrie mark, og vinterrapsen står her mere grøn og fin, end på nabomarken til venstre, hvor rapsen blev sået 22. august. På billedet til højre har rapsen tillige fået startgødning med tandskær, mens gødningen er strøet hen over på marken til venstre. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • De bugtede rødder, som Søren Ilsøe her fremviser på honningurt og raps, er et resultat af den direkte såning med en Seed Hawk fra Dale Drills. Det er en tandskærssåmaskine med præcis dybdestyring, hvor gødning og såsæd placeres med to tænder. Såsæden har fundet vej til den lidt dybere liggende gødning, heraf den bugtede form. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Planteavlskonsulent Lene Mathiasen fra Agrovi tjekker forsøgsmarkens Companion Crops, som det bliver muligt at se nærmere på ved temadagen den 25. oktober. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo