Sundere jord med Companion Crops

På Knudstrupgård ved Fjenneslev dyrker landmand Søren Ilsøe jorden i et pløjefrit system, og han er ikke bange for at forsøge sig med nye tiltag, der kan forbedre jordstrukturen.

Senest har han kastet sig over forsøg med de såkaldte Companion Crops. Det er plantearter, som bliver sået sammen med de afgrøder, man vil dyrke, med henblik på at udkonkurrere ukrudt, opsamle næringsstoffer og aflede skadedyr fra hovedafgrøden.

Forsøgene med Companion Crops kan man se nærmere på og blive klogere på, når Søren Ilsøe, der også er planteavlskonsulent hos Agrovi, lægger mark og stald til Agrovis pløjefri temadag 25. oktober.

Vejen til en sund og frugtbar jord er omdrejningspunktet for temadagen, der både byder på ture i marken for at høre om Companion Crops, efterafgrøder, Agrovis og Københavns Universitets projekt Grønne Marker Stærke Rødder og på faglige indlæg af bl.a. den engelske landmand David Walston. Han bidrager med sine egne erfaringer med direkte såning og Companion Crops på 800 ha.

Landbrugsnyt tog en tur i marken med Søren Ilsøe og planteavlskonsulent i Agrovi, Lene Mathiasen, for at se nærmere på de såkaldte Companion Crops, som Søren Ilsøe har gjort de første spæde erfaringer med.

- Forskere siger, at kulstof er væk for jorden om 80 år. Hvis vi bliver ved med at bearbejde jorden ved at plove og harve, bliver vi nødt til at finde nogle metoder til at forbedre jordstrukturen og tilføre næringsstoffer og humus. Companion Crops er en metode, der kan hjælpe på dette, forklarer Søren Ilsøe.

Helt konkret har han gang i et forsøg med vinterraps, som han i forskellige parceller har sået med to forskellige artsblandinger. Ud over to forskellige blandinger af arter, bliver der lavet forsøg med, om tilførsel af gødning og sneglegift har en betydning.

Ud over forsøgsparcellerne har Søren Ilsøe også tilsået en hel mark med honningurt og vikke som companion crops sammen med vinterraps den 16. august. Her blev såsæd og gødning udsået samtidig med en Seed Hawk-tandskærssåmaskine fra Dale Drills. Rapsen er vokset godt til og står flot med den starthjælp, den har fået fra den isåede gødning.

- Raps har behov for gødning fra startvækst, da den er meget kvælstofkrævende. Og her har Seed Hawk den fordel, at den har en særskilt gødningstand og hjul, der styrer efter terrænet, så den har en præcis dybdestyring, forklarer Søren Ilsøe og hiver en raps og honningurt op af jorden for at vise det lille knæk på roden, planterne har fået, fordi frøet har søgt hen til den lidt dybere liggende gødning.

Over for fuldskala-marken står parceller med henholdsvis kun raps, raps med en blanding bestående af bl.a. vikke, honningurt og ært og raps sået med vikke og inkarnatkløver. I parcellerne, hvor der er tildelt 54 kg N pr. ha., står både raps og Companion Crops'ene klart bedst. Parcellerne, hvor der er tildelt sneglegift, vil formodentlig ikke skille sig ud i et tørt år som i år.

Til gengæld kan Søren Ilsøe foreløbigt konstatere, at honningurt og vikke ser ud til at være en gode arter sammen med rapsen. Honningurten er hurtig fremspiret og kan dermed skygge for ukrudt. Desuden er den god til at samle fosfor op. Vikke kan med sine kvælstoffikserende egenskaber hurtigt bidrage til kvælstofforsyningen. Han hiver en vikkeplante op af jorden og viser, hvordan rødderne allerede har dannet nodier.

- Nodierne indeholder knoldbakterier, der fikserer kvælstof fra luften og med tiden gør det tilgængeligt i jorden for rapsen. Det giver potentiale til at spare på gødningen, fortæller Søren Ilsøe, som også kan konstatere, at der ud over lidt spildkorn ikke er store problemer med ukrudt. Forfrugten er vinterhvede, og inden såning blev markerne behandlet med glyphosat.

I forsøgsparcellerne tælles også rapsjordlopper, men ifølge Lene Mathiasen er der pt. ingen problemer med det skadedyr.

- Når du dyrker Companion Crops i en pløjefri jord, får du flere mykorrhizasvamp og regnorme i jorden og flere nytteinsekter som løbebiller og rovbiller, der lever af bl.a. rapsjordlopper og lus, så hvis det her kan spare på brugen af insekticider, er det en god biologisk løsning. Det er nogle af de sammenhænge, som forsøget måske kan belyse, siger Lene Mathiasen.

Søren Ilsøe konstaterer da også, at han næsten aldrig må ud i at bruge insekticider, og at dyrkningsformen også fører til flere agerhøns, som lever af insekter, i markerne.

- I sidste ende handler det jo også om at spare på omkostningerne. Jeg sparer for eksempel 50 liter diesel pr. ha. ved ikke at harve og plove. Hvis jeg samtidig kan spare på gødning, ukrudtsmidler og insekticider, er der en god besparelse på bundlinjen, siger Søren Ilsøe.

- Samtidig handler det om at udnytte de næringsstoffer, vi har i jorden. Vi har fx fået et fosforloft, så det er nærliggende at udnytte den fosfor, der allerede er i jorden. Med Companion Crops binder vi mere kvælstof i biomasse, og jo mere biomasse, der er, jo mere kulstof vil der være i jorden. Companion Crops i et pløjefrit system kræver, at du skal tage mere stilling til, hvad der skal gøres. Der er lidt mere håndværk i det, og det er der nogle landmænd, som synes er spændende, tilføjer Lene Mathiassen.

Du kan blive klogere på Companion Crops og den pløjefri dyrkning på temadagen 25. oktober fra kl. 8.30-16.00 på Hylstrupvej 2, 4173 Fjenneslev. Du kan se hele programmet og tilmelde dig på agrovi.dk