Annonce
Landbrug

Vil gerne have flere krydsningskalve

Krtdsningskalve er blevet mere udbredt de seneste år. På Grusgravgaard ved Store Heddinge har Lasse Krogh Olsen krydsningskalve, som giver mere kød end traditionelle kalve fra en SDM-malkebesætning. Foto: Denny Michael Jakobsen

Krydsningskalve er blevet mere udbredt de seneste år, og Danish Crown har succes med konceptet Dansk Gastro Kalv. Succesen har dog ikke smittet af på afregningen, lyder det fra Lasse Krogh Olsen, som har krydsningskalve på Stevns.

Flere og flere kalve fra malkekvægsracer bliver krydset med kødkvægsracer for at få kalvene til at vokse hurtigere. Det gør det mere økonomisk attraktivt for landmænd at have krydsningskalve. Samtidig kommer der godt kvalitetskød ud af det.

Det gode kød fra krydsningskalvene er også blevet bemærket blandt kokke på restauranter og i cateringfirmaer. Danish Crown har blandt andet stor succes med at sælge kødet som gourmetkød til netop cateringfirmaer, kantiner og restauranter. Og det andelsejede selskab vil nu også udbrede kødet under konceptet Dansk Gastro Kalv til landets slagterforretninger.

Lasse Krogh Olsen fra Grusgravgaard ved Store Heddinge på Stevns er en af de landmænd, som har krydsningskalve. Han har omkring 1.000 kalve, hvoraf de cirka 10 procent er krydsningskalve. Og andelen har været stigende de seneste år.

- Jeg vil gerne op på 50 procent, hvis det er muligt, siger Lasse Krogh Olsen, som også er formand for Danske Slagtekalveproducenter.

Han aftager kalve fra 10 mælkeproducenter rundt om på Sjælland. De fleste er krydsninger af Sortbroget Dansk Malkeko (SDM) og en kødkvægsrace som oftest Belgisk Blåhvid eller Charolais. Og det er også netop disse to kødkvægsracer, der egner sig bedst som krydsningstyr sammen med SDM ifølge toplisten fra Landbrug & Fødevarers videnscenter Seges.

Kalvene er som regel omkring fire uger gamle, når de kommer, og når de er 10 til 12 måneder, er de klar til slagtning.

Den sorte farve er lidt mere grålig på krydsningskalvene end på en traditionel Sortbroget Dansk Malkeko (SDM). Foto: Denny Michael Jakobsen

Forsøgt med Jersey-kalve

Krydsninger med Jersey-kalve har Lasse Krogh Olsen endnu ingen af, men han har forsøgt sig med rene Jersey-tyrekalve, da han tænkte, at det da må kunne lade sig gøre at bruge dem til kødkvæg i stedet for bare at aflive dem efter fødslen.

- Når man laver en krydsningskalv, så får man de gode egenskaber frem, en god kødkvalitet, og den vokser hurtigere. Jeg har haft enkelte Jersey-kalve for at prøve det af, men det tog for lang tid for dem at vokse, og jeg kunne ikke få økonomi i det, fortæller Lasse Krogh Olsen.

Han vurderer, at det koster cirka 3.500 kr. at fodre en traditionel SDM-ko op til slagtning, mens det koster 4.000 kr. for en Jersey-kalv, samtidig med at han kan få mindre for den, når den skal sælges til slagteriet.

Krydsningskalvene er til gengæld en god forretning.

- Krydsningskalve giver bedre økonomi end traditionelle malkekøer, men det er også en større investering, for du skal give dobbelt pris for dem, og det ville give et stort træk på likviditeten, hvis du skulle skifte alle kalve ud med krydsningskalve. SDM-køer indeholder ved slagtning 52 procent kød, mens krydsningskalve har en høj nettotilvækst og indeholder 58 procent kød. Krydsningskalvene er derfor også bedre for CO2-regnskabet, forklarer Lasse Krogh Olsen.

Krydsningskalve giver en bedre indtjening end renracede kalve fra malkekøer. Lasse Krogh Olsen har cirka 10 procent krydsningskalve lige nu, men vil gerne op på 50 procent. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Priser er faldet

Jo mere kød på, jo højere indkøbs- og salgspris. Men prisen har dog været faldende det seneste år. For et år siden kunne han få omkring 6.000 kr. for en krydsningskalv, mens prisen i dag som regel ligger på omkring 5.400 kr.

Det er dog stadig mere, end de cirka 4.600 kr. han kan få for en kalv, der er standard malkeko.

- Men Danish Crowns succes med Dansk Gastro Kalv mærker vi ikke meget til på afregningsprisen, konstaterer han.

Han har derfor indgået en aftale med Himmerlandskød A/S om at levere kalvene til slagtning på deres slagteri i Aalestrup i Himmerland.

- De kunne tilbyde bedre betingelser. Kalvene må vokse, til de er 12 måneder i stedet for 10. Det er ikke alle kalvene, der vokser hurtigt nok, så det giver ekstra fleksibilitet og betyder, at jeg kan vente med at sende kalvene til slagtning, indtil jeg kan fylde lastbilen op, hvor der er plads til 55 kalve. Jeg ser frem til det, jeg har ellers været godt tilfreds med Danish Crown bortset fra prisen. Men jeg bliver også nødt til at se på min egen økonomi, forklarer Lasse Krogh Olsen.

Og økonomien er selvfølgelig vigtig, særligt i en tid, hvor sommerens tørke stadig giver efterdønninger. Selv har han høstet cirka 25 procent mindre af det korn, græsfrø og sukkerroer, han dyrker på de 185 hektar, og hvor omkring halvdelen går til kvægfoder.

- Særligt i Jylland er der nogle, der er i store problemer og må holde op, fordi de ikke har foder nok. Vi kan ikke få billigt foder, før vi får en ny høst. Det er landmænd med mange dyr, der tager skraldet for den dårlige høst, siger Lasse Krogh Olsen.

Krydsningskalve har en kødprocent på 58 procent i forhold til traditionelle kalves kødprocent på 52 procent ved slagtning. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Køb dansk

Fodersituationen har da også fået flere kvægproducenter til at aflive mange af dyrene, og udbuddet af kød har derfor fået priserne på kødet til at dale. Lasse Krogh Olsen undrer sig derfor over, at de store supermarkedskæder har så meget udenlandsk kød i kølediskene.

- Jeg savner opbakning fra Coop og Dansk Supermarked (nu Salling Group, red.). De kunne godt købe mere dansk kød. Det kan ikke være de sidste 25 øre, der skal afgøre, hvor kødet kommer fra. Fødevaresikkerheden må også betyde noget. Når jeg går ned i SuperBrugsen i Store Heddinge har de kød fra Namibia, hvad koster det ikke på CO2-regnskabet, spørger Lasse Krogh Olsen.

Der produceres i øvrigt omkring 230.000 kalve i Danmark om året, heraf cirka 75.000 krydsningskalve mod cirka 10.000 krydsningskalve for fem år siden.

Lasse Krogh Olsen fodrer blandt andet kalvene med HP-Pulp, som er et restprodukt fra sukkerproduktionen hos Nordic Sugar. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Krtdsningskalve er blevet mere udbredt de seneste år. På Grusgravgaard ved Store Heddinge har Lasse Krogh Olsen krydsningskalve, som giver mere kød end traditionelle kalve fra en SDM-malkebesætning. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Den sorte farve er lidt mere grålig på krydsningskalvene end på en traditionel Sortbroget Dansk Malkeko (SDM). Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Krydsningskalve giver en bedre indtjening end renracede kalve fra malkekøer. Lasse Krogh Olsen har cirka 10 procent krydsningskalve lige nu, men vil gerne op på 50 procent. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Krydsningskalve har en kødprocent på 58 procent i forhold til traditionelle kalves kødprocent på 52 procent ved slagtning. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Lasse Krogh Olsen fodrer blandt andet kalvene med HP-Pulp, som er et restprodukt fra sukkerproduktionen hos Nordic Sugar. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo