Musicalanmeldelse: "Mød mig på Cassiopeia".
Musical på Folketeatret. Instruktion: Kaper Wilton.
Medvirkende: Amalie Dollerup, Christopher Læssø, Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Lone Hertz, Asger Reher, med flere.
Spiller på Folketeatret frem til 6. marts. Herefter på turne rundt i landet. Spiller i Nakskov 27. marts og i Nykøbing 28. marts.
Musicalanmeldelse: 5 ud af 6 stjerner
Et tungt skydække over København spærrede torsdag aften for udsynet til stjernerne. Men indenfor, på Folketeatret i Nørregade, funklede de til gengæld, da Flemming Lynge og Børge Müllers musical "Mød mig på Cassiopeia" løb over scenen.
For den legendariske musical går ikke i øjeblikket på Folketeatret. Den løber. For fulde gardiner og med så megen vitalitet, at man som publikummer er ganske forpustet, når vi når frem til Kaj Normann Andersens smukke "Den allersidste dans" med Polyhymnia (Amalie Dollerup) og Harry Smith (Christopher Læssø) i en stille vals på scenen.
I det øjeblik er det svært ikke at lade sin indre biograf køre tilbage til 1951 for at vise samme scene fra Torben Anton Svendsens film med Bodil Kjær og Paul Reichhardt i de to glansroller. En af dansk filmhistories gyldne stunder.
Men ellers er der ikke meget tilbage fra dengang i teaterdirektør Kasper Wiltons egen og revyforfatterne René Vase og Jannik Fuglsangs friske bearbejdning af det gamle guld.
Historien
Historien turde være kendt for de fleste. Komponisten John Berger (Carsten Svendsen), har problemer med sin hustru Irene (Trine Gadeberg), der flirter kraftigt med piloten Harry Smith. Samtidig har han problemer med at få skrevet musikken til den operette, som snart skal sættes op.
Bedre bliver det ikke af, at det er Irene, der spiller hovedrollen i operetten. Og hun lader kraftigt forstå, at deres forhold er i fare, hvis ikke han leverer nogle ordentlige sange.
Midt i sin skriveblokering går John Berger på museum, hvor han møder Harrys tante Rosa (Lone Hertz), som er kustode. Hun viser ham statuen af Polyhymnia, der er musikkens muse. Og da hun stiger ned på jorden for at inspirere komponisten, skulle alle problemer være løst. Men Polyhymnia forelsker sig i Harry Smith, og nu melder hendes far Zeus (Asger Reher) sig på banen...
Genistreg
Fra teaterdirektør Kasper Wiltons side er det lidt af en genistreg at få Vase og Fuglsang indover "Mød mig på Cassiopeia". Parret har for længst markeret sig som nogle af landets bedste og sjoveste revyforfattere, og deres tilstedeværelse mærkes markant.
Som når Harry spørger, hvordan han kan kende Rosa på Glyptoteket og får at vide, at det er hende med både arme og ben. Eller når Zeus konstaterer, at restauranten, han besøger, serverer Zeus og kartofler. Eller når han og Rosa tager med taxa ud til Harrys lejlighed - med slet skjult reference til den græske cognac Metaxa.
Samspillet mellem Lone Hertz og Asger Reher som Rosa og Zeus er for øvrigt noget af det, der fungerer allerbedst i musicalen. Det er en ren fornøjelse at se, hvilken vitalitet den snart 80-årige Lone Hertz præsterer. Og Asger Reher er dejlig inkonsekvent som gud og far i rollen som Zeus. Hans katastrofelanding på scenen fra Olympen tangerer i øvrigt monty pythonske højder.
Det samme gør en scene, hvor Harry Smith i et anfald af musikalsk inspiration blander Grethe og Jørgen Ingemanns "Dansevise", Kim Larsens "Køb bananer", Tommy Seebachs "Hip hurra det min fødselsdag" og flere andre irrelevante sange. Og helt uimodståeligt er en scene, hvor nummeret "Grease Lightning" fra musicalen "Grease" bliver til "Zeus Lightning" med chefguden dansende i spidsen for togaklædte underguder.
Nyt tyngdepunkt
Alt dette ville være plat, hvis vi ikke indimellem fik de smukke sange fra den oprindelige musical, såsom "Flyv med ud i det himmelblå", "Gå ud og gå en tur", "Alene med en yndig pige", "Musens sang", "Den allersidste sang" og mange flere. Men det får heldigvis vi også.
Og især Amalie Dollerup afslører, at hun har en god sangstemme, mens det kniber lidt mere for Christopher Læssø. Om Trine Gadeberg vidste vi jo på forhånd, at hun har en smuk sangstemme.
Mens hovedvægten i filmudgaven af "Mød mig på Cassiopeia" lå på forholdet mellem Polyhymnia og Harry Smith, så ligger tyngdepunktet i den aktuelle udgave på John Bergers problemer med at få skrevet sine sange. Og her yder Carsten Svendsen en fortrinlig præstation.
Har man ikke muligheder eller lyst til at køre til København for at se forestillingen, så lægger den vejen forbi Nakskov og Nykøbing i slutningen af marts. Et godt tip er at sikre sig billetter i god tid. For de kan hurtigt blive udsolgt, når rygtet om musicalens kvaliteter begynder at løbe. Der er nemlig fuld valuta for pengene.