Test: Hyundai i30 N-line snyder sig "stærk"

Vi må ikke være i tvivl. Ekstra sportlige detaljer, 18" letfælge med Michelin sportsdæk. Inde i kabinen er der sportssæder, læderrat, gearknop i N-design, sæder med alcantara og dellæder, elektrisk lændestøtte i både fører- og passagersædet, sort loftshimmel og alu-pedaler. Vi skal ikke være i tvivl om, at Hyundai har lavet en bil, som er noget specielt. Denne Hyundai i30 N-line er nemlig alternativet til Ford ST-Line, VWs R-Line osv. Og det er en del af problemet med denne Hyundai i30 Performance, som i denne udgave er udstyret med benzineren 1,4 T-GDI med 140 hk.

For det snyder nemlig lidt. I30 N-Line ser meget mere sportslig ud og sender tankerne hen mod Hyundais egen, potente i30 N, som er et festfyrværkeri på vejen og rent perfermancemæssigt. Men den er også dyr og knap så økonomisk. Det er her, N-Line kommer ind i billedet. Den har det helt rigtige udseende, en langt mere spiselig pris, en lidt mere sportslig undervogn og altså alle de ekstra designdetaljer.

Virker det så?

Generelt er i30 en velkørende bil. For det er jo egentligt bare en almindelig i30 med en lidt mere sportslig undervogn. I sædvanlig koreansk stil er det en bil med masser af udstyr. For eksempel slipper jeg blot rattet, og så hjælper styretøjet i samarbejde med kameraer bilen rundt i den motorvejskurve, som jeg lader som om, jeg ellers ikke var opmærksom på. Også den adaptive fartpilot (ekstraudstyr til 12.995 kroner) fungerer rigtig godt, og bilen starter selv op igen og følger trafikken, hvis den har holdt stille i mindre end tre sekunder.

Styretøjet er inspireret af den ægte N, som er et fremragende og præcist køretøj. Desuden er det lidt lækkert, at man kan skifte det velfungerende dobbeltkoblingsgear med paler bag rattet.

Men så bliver det en smule sært. Hyundai har gjort os den "tjeneste" at sætte ekstra motorlyd i kabinen. Det får også bilen til at lyde som mere, end den er.

Der er også ekstra boost, når man trykker på startknappen. Ingen skal være i tvivl om, at her er en næsten potent Hyundai. Det er vist det, som man i gamle dage kalder lidt brian-agtigt.

Men ellers er der ingen overraskelser. Infotainmentsystemet er blandt de bedre med mulighed for for eksempel Apple Carplay og Android Auto. Også på dansk.

Kvaliteten af interiøret er god, og det samme er siddekomforten både for og bag.

Men Instrumenteringen er også lidt for gammeldags. Hyundai kommer generelt til at trænge til en opgradering for at hænge på konkurrenter som Golf med flere, og selv om infotainmentsystemet virker fint, så er skarpheden på skærmen ikke blandt de bedste - blandt andet bakkameraet er ikke godt nok.

Det vi dog vil huske tilbage på er den falske motorlyd inde i kabinen og de mere faste køreegenskaber. Dæmpningen er lige til den stive side, men det er også meningen. Bilen er klart sat op til at lokke med folk, der ikke har råd til den rigtige N, og som derfor skal have noget, der minder om noget, der er kraftigere.

Ellers er kvaliteten i top. Bortset fra nogle gammeldags udseende løsninger, er der bestemt ikke noget galt med Hyundai i30 - heller ikke som N-Line, hvis du kan leve med den kunstige motorlyd.