Annonce
Lokal nyt

Presset Refa skruer op for effektiviteten

Turbinen har de seneste 20 år leveret varme og strøm til husstandene i og omkring Nykøbing. Nu skal den snart på pension. Foto: Anders Knudsen

Affalds- og energiselskab henter energi ud af røgen.

NYKØBING Nu kan den snart ikke mere. I 20 år har den store, larmende blå turbine i døgndrift banket energi ud til kunderne med 10.000 omdrejninger i minuttet fra den store hal på Energivej. Men fra 2021 får affalds- og energiselskabet Refa en ny og bedre turbine, der skal holde de næste 20 år. Prisen for den nye turbine forventes at lande på cirka 30 millioner kroner.

- Det tager over et år at bygge sådan en turbine, og opgaven med at bygge den er først sendt i udbud nu. Med den kommende turbine vil vi kunne regulere energiproduktionen langt mere effektivt end tilfældet er i dag. Turbinen bliver mere fleksibel i op- og nedkørsel af energiproduktionen, så den bedre kan følge med det aktuelle forbrug. Det kommer til at betyde, at der bliver mindre spildproduktion, siger Finn Boy Hansen, der er vicedirektør og energichef hos Refa.

Også på andre områder gør Refa noget ved spildproduktionen. Det gælder om at hente så meget energi ud af det affald, der bliver brændt af inde i de store ovne, hvor der er 1100 grader varmt. Afbrændingen udvikler røg, og den røg er der også energi i.

- Vi har fået et helt nyt røgkondenseringsanlæg, der hiver energien ud af røgen. Den 140 grader varme røg bliver nedkølet til 40 grader og kondenseret, for så at blive sendt ud til forbrugerne som fjernvarme, forklarer Finn Boy Hansen.

Det nye røgkondenseringsanlæg sørger for at hente energi ud af røgen fra afbrændingen af affaldet. Foto: Anders Knudsen

En ovnlinje mindre

Indtil i år var der tre ovnlinjer på Refa, hvor affald blev brændt af for at skabe fjernvarme og elektricitet. Den ældste ovnlinje fra 1983 er nu taget ud af drift, men røgkondenseringsanlægget gør, at Refa stadig kan levere lige så meget energi til forbrugerne som hidtil.

- Med røgkondenseringsanlægget kan vi hive 10 megawatt energi ud af røgen. Energi der ellers ville være forsvundet op gennem skorstenen. De 10 megawatt svarer til cirka 20 procent af vores energiproduktion, og det er omtrent det samme produktionsniveau som ovnlinje 1 producerede, før den blev taget ud af produktionen, fortæller Finn Boy Hansen.

Det har været nødvendigt for Refa at finde nye måder at skabe energi til produktionen.

- Vi er presset af, at der er et lovkrav om, at vi skal levere elektricitet. Men i år er der bortfaldet et tilskud til produktion af strøm. Refa modtog sidste år seks millioner kroner fra det nu bortfaldne statslige tilskud. Så vi er blevet presset af omstændighederne til at effektivisere vores energiproduktion for både at kunne leve op til lovkravet og samtidig producere den samme mængde energi til den samme pris, siger Finn Boy Hansen.

Refas energiproduktion består af afbrænding af indsamlet husholdningsaffald. Noget af affaldet bliver importeret fra Tyskland. Fjernvarmen ryger ud til cirka 7.500 husstande i og omkring Nykøbing. Den producerede elektricitet ryger ud på det nationale ledningsnet, men Refas produktion af strøm svarer nogenlunde til elforbruget i en by på størrelse med Maribo.

Finn Boy Hansen ved en af Refas store ovne. Der er 1100 grader varmt inde i den store ovn. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Udnytter affaldet bedre

Røgkondenseringsanlægget har kostet 50 millioner kroner at installere. Sammen med den kommende nye og mere moderne turbine løber Refas investeringer i nyt materiel op i 80 millioner kroner. Men Finn Boy Hansen understreger, at der er tale om langsigtede reelle investeringer.

- Det, at vi har kunnet nedlægge en af vores tre ovnlinjer, og alligevel producere den samme mængde energi, er med til at gøre os mere effektive og dermed konkurrencedygtige. Vi producerer samme mængde energi, men udnytter affaldet bedre. Det er også godt for miljøet, fordi vi behøver mindre affald og udleder dermed mindre forurening, siger Finn Boy Hansen.

De 80 millioner kroner brugt på henholdsvis røgkondenseringsanlægget og den kommende nye turbine skal ses i lyset af, at Refa har en årsomsætning på cirka 350 millioner kroner.

Næste skridt for Refa kan være at installere en varmepumpe. Det kan betyde, at energiproduktionen bliver så effektiv, at endnu en ovnlinje kan tages ud af produktion, så der kun er en enkelt ovnlinje tilbage, der leverer samme mængde energi. Ifølge Finn Boy Hansen giver det god mening at tænke i energiproduktion med mindre affaldsafbrænding set i lyset af regeringens ambitioner om at skære kraftigt ned på udledningen af CO2.

  • Turbinen har de seneste 20 år leveret varme og strøm til husstandene i og omkring Nykøbing. Nu skal den snart på pension. Foto: Anders Knudsen
  • Det nye røgkondenseringsanlæg sørger for at hente energi ud af røgen fra afbrændingen af affaldet. Foto: Anders Knudsen
  • Finn Boy Hansen ved en af Refas store ovne. Der er 1100 grader varmt inde i den store ovn. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof