Annonce
Guldborgsund

Nu har Karina endelig fået SU

Nu kan 21-årige Karina Prittwitz endelig trække på smilebåndet. Hun har netop efter mange måneders hård kamp fået SU-godkendt den universitetsuddannelse i Japan, som hun er optaget på. Foto: Anders Knudsen

En lang og hård kamp for SU i Japan er nu slut for Karina Prittwitz.

NYKØBING - Jeg begyndte at tude af glæde!

Det fortæller 21-årige Karina Prittwitz om tidspunktet, da det gik op for hende, at studiet Bachelor of Business Administration på Ritsumeikan Asia Pacific University i Japan er blevet SU-godkendt.

Dermed er otte måneders hård kamp slut for at få den fireårige uddannelse SU-godkendt (se faktaboks).

I meddelelsen fra SU-Styrelsen, som Karina Prittwitz modtog via e-Boks 1. december, står der, at "Vi har foretaget en fornyet behandling af din ansøgning på baggrund af de oplysninger, som du har fremsendt den 8. november 2019 samt vores opfølgende korrespondance med Ritsumeikan Asia Pacific University. På baggrund af de nye oplysninger i sagen, har vi godkendt uddannelsen med titlen Bachelor of Business Administration som SU-berettigende".

- Jeg er ufattelig lettet over, at jeg nu er blevet bekræftet i, at jeg hele tiden har haft ret i, at der er tale om en uddannelse på fuld tid. Det har været en meget hård, frustrerende og langsommelig proces, fortæller Karina Prittwitz og tilføjer:

- Jeg har brugt ufattelig meget tid på det, og det har taget tid fra at kunne søge legater og lære japansk, fortæller hun.

Karina Prittwitz skulle i slutningen af november aflevere dokumentation til de japanske myndigheder, for at hun i løbet af de fire år, uddannelsen i Japan tager, kan forsørge sig selv. Derfor blev hun nødt til at låne 300.000 kroner af sin familie.

- Det gør jeg stadig, for den dokumentation kan ikke laves om. Men med SU-godkendelsen kan jeg betale lånet noget hurtigere tilbage, end det ellers så ud til, fortæller hun.

Hun føler sig også taknemmelig overfor det politiske pres, de lokale folketingsmedlemmer har lagt på SU-Styrelsen og den ansvarlige minister efter Folketidendes omtale af hendes kamp for få SU i Japan.

- Jeg er sikker på, at sagen ikke havde fået det udfald, som nu er tilfældet, hvis ikke sagen politisk var blevet taget op, slår hun fast.

Karina Prittwitz oplyser til Folketidende, at hun ud fra meddelelsen fra SU-Styrelsen ikke er meget klogere på, hvilke nye oplysninger der har gjort, at uddannelsen i Japan nu er blevet SU-godkendt.

Folketidende har derfor rettet henvendelse til SU-Styrelsen for at få svar på, hvilke nye oplysninger styrelsen lægger til grund for SU-godkendelsen.

I en mail til Folketidende svarer fuldmægtig Søren Lindgreen Jespersen således:

- Den 8. november 2019 modtog Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte et brev fra Ritsumeikan Asia Pacific University med oplysninger om kravene til undervisningens tilrettelæggelse, herunder at studerende skal gennemføre 30-32 credits per år. På baggrund af disse oplysninger genoptog styrelsen sagen med henblik på at vurdere, om der var grundlag for at træffe en ny afgørelse. Den 27. november 2019 uddybede universitetet overfor styrelsen, at universitetet definerer en studiebelastning på 30-32 credits per år for bachelorstuderende som fuld tid. På det grundlag er det styrelsens vurdering, at uddannelsen lever op til betingelsen om at være tilrettelagt på fuld tid.

Karina Prittwitz mener dog stadig, at der er et hul i systemet, når det viser sig at være så vanskeligt for unge at komme til udlandet for at studere.

- Derfor håber jeg også, at blandt andre René Christensen (DF) fortsat vil have sagen i baghovedet, hvis der en dag åbner sig en mulighed for at kigge på systemet, siger Karina Prittwitz.

Nu kan 21-årige Karina Prittwitz endelig trække på smilebåndet. Hun har netop efter mange måneders hård kamp fået SU-godkendt den universitetsuddannelse i Japan, som hun er optaget på. Foto: Anders Knudsen

Karina Prittwitz har siden april kæmpet en hård kamp for at få SU-godkendt studiet Bachelor of Business Administration på Universitetet Ritsumeikan Asia Pacific University i Japan.
Hendes ansøgninger er flere gange blevet afvist i SU-Styrelsen med henvisning til, at hun fra universitetet ikke har skaffet den nødvendige dokumentation for, at der er tale om en uddannelse, der er normeret til 60 ETCS-points pr. år, svarende til en uddannelse på fuld tid.
Karina Prittwitz har flere gange forgæves forsøgt at få oplyst hos SU-Styrelsen præcis, hvilken dokumentation styrelsen efterspurgte.
I desperation kontaktede hun i oktober Folketidende og en række lokale folketingsmedlemmer. Flere af folketingspolitikerne stillede spørgsmål i sagen til forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Hun afviste dog at gå ind i den konkrete sag.
Men efter det massive politiske fokus på sagen valgte SU-Styrelsen at give Karina Prittwitz et eksempel på dokumentation for en anden SU-godkendt uddannelse i Japan, som Ritsumeikan kunne tage udgangspunkt i som endnu et forsøg på at dokumentere overfor styrelsen, at uddannelsen gennemføres på fuld tid. Samtidig valgte styrelsen at indgå i en direkte dialog med Ritsumeikan.
1. december modtog Karina Prittwitz en meddelelse fra SU-Styrelsen om, at uddannelsen Bachelor of Business Administration på baggrund af de nye oplysninger i sagen er blevet godkendt som SU-berettiget.

  • Nu kan 21-årige Karina Prittwitz endelig trække på smilebåndet. Hun har netop efter mange måneders hård kamp fået SU-godkendt den universitetsuddannelse i Japan, som hun er optaget på. Foto: Anders Knudsen
  • Nu kan 21-årige Karina Prittwitz endelig trække på smilebåndet. Hun har netop efter mange måneders hård kamp fået SU-godkendt den universitetsuddannelse i Japan, som hun er optaget på. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo