Tirsted-stenens lange historiske rejse

Den originale runesten findes i dag på Nationalmuseet, her står den sammen med flere andre danske runesten, der alle rummer en spændende historie, om deres fortid og vejen til at havne på museum.Lad os derfor følge den originale runesten på dens vej fra Tirsted til København.

Runestenen er blevet genanvendt og rejst igen i tidsrummet 970-1020, altså i den tid som vi populært kalder: Vikingetiden, og den har fra begyndelsen af stået på en høj som lå øst for kirken, der snart fik navnet: Runestenhøj. Endnu i 1889, ifølge lokalarkivet, kaldtes en bro mellem Geringe og Nebbelunde bymarken for Runestensvad. Vad er et gammelt ord for en bro eller overgang.

Og så sker det, at kristendommen kommer til Dannernes rige og dermed efterfølgende et voldsomt kirkebyggeri, ofte placeret ovenpå hedenske kultsteder for ligesom at kvæle den gamle tro på Tor, Odin og alle de andre Guder. Tirsted er et godt eksempel herpå, det oldnordiske navn for Tirsted er Tyrs-sted. Guden Tyr var søn af Odin og Gud for krig og retfærdighed. Da kirken kom til blev Tyr forvandlet til krigsguden Mars, men den hedenske Tyr finder vi i dag i ugenavnet: Tirsdag. Runestenen måtte væk, muligvis og sandsynligvis fordi den før runerne var blevet brugt som kultsten. Hele den midterste og venstre del af stenen indeholder såkaldte skålgruber fra bronzealderen, der tyder på, at den, ca. 2000 år før dens anvendelse som runesten, har været anvendt som kultsten. Stenen måtte væk, for at fortrænge det hedenske og den blev da blot en sten indsat i kirkegårdsmuren, og her sad den så indtil den blev fundet i 1627.

Ingen kunne dengang læse teksten på stenen, den viden og kunnen er først kommet til flere hundrede år efter, men teksten som vi kender den i dag fortæller følgende: ASRÅD OG HILDUNG REJSTE DENNE STEN EFTER FREDE DERES FRÆNDE MEN HAN VAR DA MÆNDENES SKRÆK OG HAN FANDT DØDEN I SVITJOD OG VAR FØRST FRIGGIS SKARE DEREFTER ALLE VIKINGER

Frede fandt døden i Svitjod, hvilket er en by i Sverige, forskere af stenen mener at han her blev dræbt i et slag. Heri er jeg uenig, eftersom Frede uden tvivl var af danernes æt, hvorfor skulle han så rejse hjem for at slås mod sine nærmeste, heraf mange han kunne være i familie med.

Og så kommer vi frem til året: 1652. Ifølge et kgl. Reskript skulle stenen, sammen med flere andre lollandske runesten straks og omgående sendes til København. Fra Tirsted til Nysted, hvorfra de skulle sejles til hovedstaden.

Men hvorfor nu det, hvad ligger der til grund for dette kongelige hastværk?

Mit personlige gæt er, at Kongen, Frederik d. 3. (1648-1670) havde hørt om den svenske runestensforsker: Johan Bureus, der havde aftegnet og tydet over 200 runesten i Sverige og i det tabte land, Skåne som kongen uden tvivl stadig regnede som dansk. Det har sikkert været hans hensigt, at få tilkaldt Johan Bureus til Danmark for at tyde og aftegne de her stående runesten, og for ikke at gøre det alt for besværligt, at få dette gjort i Kongens København.

Ordren er givet og stenen begynder sin færd, men så sker det uheldige, at Johan Bureus går hen og dør i samme år som den kongelige befaling var givet, stenen der var på vej, når ikke længere end til Nysted hvor den strander sammen med flere andre runesten blandt andre Bregninge stenen som fiskerne brugte til at banke tørrede fladfisk på. Der skulle gå, intet mindre end 165 år, inden Tirsted stenen og de andre runesten kom til København i 1817. Her blev de stillet på Trinitatis kirkegård som lå tæt på kirken og det sammenbyggede rundetårn.

Jeg har læst flere steder, at stenene skulle være bragt op på Trinitatis kirkes loft, det tror jeg ikke på, de tonstunge sten skulle i så fald være blevet slæbt op i rundetårns sneglegang for igennem en dør at være anbragt på loftet over Trinitatis kirkes loft. Det har næppe kunnet lade sig gøre. Trinitatis loft var netop fra året 1652 blevet indviet som en afdeling for universitetes oldsamling, og som i året 1867 blev lukket og sammen med stenene på kirkegården blev flyttet til det nuværende Nationalmuseum rundt om Prinsens Palæ i København hvor Tirsted stenen står den dag i dag. En kopi er godt nok, men den ægte vare kan fortælle en spændende historie.