Annonce
Lolland

"Bølgen" er blevet snavset

Nakskov Handel og Erhverv vil tale med kommunen om at få vasket "Bølgen", fortæller tidligere formand Klaus Møller, der var med til at få skulpturen til byen. Foto: Jan Knudsen

Det ville klæde den meget at blive vasket, mener kunstner John Kørner.

NAKSKOV Den var ren og lys, da den blev sat op, den gang i 2017. Men i dag er skulpturen "Bølgen", der står i Perlestikkergade, blevet helt mørk af snavs. Formentlig sodet til af vind, vejr og bilos.

"Bølgen" er skabt af kunstneren John Kørner, og han er enig i, at den fremstår noget lurvet, da Folketidende gør ham opmærksom på værkets nuværende fremtoning.

- Den er godt nok blevet meget snusket gennem tiden! Da bølgen er lavet i beton, vil den med tid optage vind og vejr og trafikos, men det ville klæde den meget at blive vasket, skriver John Kørners assistent, Fanny Lundgren Jensen, efter at have talt med ham.

En gang var "Bølgen" lys, nu er den blevet helt mørk af snavs. Foto: Jan Knudsen

Ejerens ansvar

I kontrakten mellem John Kørner, Statens Kunstfond (der gav et tilskud til skulpturen), Lolland Kommune (der var bygherre) og Nakskov Handel og Erhverv (der er ejer af skulpturen), står der i paragraf 7.b:

"Værket skal fremstå for offentligheden i en kunstnerisk forsvarlig stand. Det er ejerens ansvar at sørge for drift og vedligehold af det afleverede kunstværk på grundlag af den endelige drift- og vedligeholdelsesplan."

Nakskov Handel & Erhverv har bidraget til at finansiere flere skulpturer i Nakskov. Manufakturhandleren Martin Ovesen tog således initiativ til opstillingen af både Nakskov-drengen og rytterstatuen af Christian X på Torvet.
Det er også Nakskov Handel & Erhverv, der står bag opstillingen af Per Kirkebys mur og senest i forbindelse med Nakskovs 750-årsjubilæum John Kørners serie af skulpturer "Bølgen" i Perlestikkergade, bronceskulpturerne af Victor Cornelins ved banegården og Peter Freuchen på Enehøje samt en egetræsbænk i stationens ventesal.
John Kørner-skulpturerne kostede 1,8 millioner kroner, hvoraf Statens Kunstfond betalte 1.350.000 kroner og Lolland Kommune 450.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vedligeholdelsesplan

Fanny Lundgren Jensen fortæller, at der er lavet en vedligeholdelsesplan for skulpturen. I den står der blot:

"Værket kræver ingen vedligeholdelse. Det skal overvåges hver sjette måned, i tilfælde af hærværk. Overvågningen varetages af Nakskov Kommune."

- Der er derfor ikke lavet en plan om at bruge midler på rengøring af bølgen, konstaterer Fanny Lundgren Jensen.

Men som ejer har Nakskov Handel og Erhverv altså ansvaret for at sørge for drift og vedligehold af "Bølgen".

Da Folketidende kontakter formand Ronni Hansen, har han dog svært ved at tro, at Nakskov Handel og Erhverv skulle være ejer.

- Jeg har ikke set nogen dokumenter for noget, men det nægter jeg at tro på, siger han og afviser, at det skulle være hans opgave at rykke ud med kost og spand for at vaske "Bølgen".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan ikke løbe fra det

Den tidligere formand Klaus Møller kan dog bekræfte, at den er god nok: Det ér Nakskov Handel og Erhverv, der ejer skulpturen.

- Det står i kontrakten, at det er vores ansvar, så det kan vi ikke løbe fra. Så vi skal nok sørge for, at den bliver holdt. Det har bare ikke været aktuelt før nu, siger han.

Klaus Møller forklarer, at Nakskov Handel og Erhverv har en fond, som skal bidrage til kunstnerisk udsmykning i Nakskov. Det er den fond, der har været med til at finansiere John Kørners værker, ligesom den tidligere har betalt for blandt andet skulpturen ved Nakskov Uddannelsescenter.

- En del af afkastet fra fonden skal gå til Nakskovs kunstneriske udsmykning, og det kan jo ligeså godt være vedligehold, siger Klaus Møller.

Han tilføjer, at han dog vil tage en snak med kommunaldirektøren og borgmesteren om den praktiske udførelse af skulptur-vaskningen. Kommunen plejer nemlig at tage sig af vedligeholdelsen af de øvrige skulpturer, som Nakskov Handel og Erhverv har været med til at få stillet op i Nakskov.

- Det er ikke fordi, vi vil løbe fra det, vi har skrevet under på i kontrakten. Det er bare ikke noget, vi har drøftet med kommunen, men jeg vil tro, vi kan finde en løsning på det, siger han og tilføjer, at de andre skulpturer bare ikke kræver vedligeholdelse særligt ofte.

- Der går måske 15 år imellem, at de andre skulpturer skal vedligeholdes, for de står jo på granitsøjler. Men lige netop "Bølgen" står udsat lige i vejen, så det er klart, den vil kræve mere vedligeholdelse og rengøring, bemærker han.

  • Nakskov Handel og Erhverv vil tale med kommunen om at få vasket "Bølgen", fortæller tidligere formand Klaus Møller, der var med til at få skulpturen til byen. Foto: Jan Knudsen
  • En gang var "Bølgen" lys, nu er den blevet helt mørk af snavs. Foto: Jan Knudsen
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof