Annonce
Guldborgsund

Havnebad er nærmere end før

Der har været planer for et havnebad ved Slotsbryggen i årevis, siger borgmester John Brædder (G). Men finansiering og forurening af vandet har udskudt projektet igen og igen. Foto: Anders Knudsen

Med politisk opbakning føler initiativtager til havnebad sig godt på vej med projektet.

NYKØBING Da Nikolaj D. Larsen forleden besøgte en bar på Slotsbryggen i Nykøbing, kom en mand hen til ham og spurgte, om det ikke var ham, der havde gang i noget med et havnebad. Det var det, bekræftede han, og manden fortalte, at han var helt med på idéen.

I det hele taget virker der til at være en stor opbakning til et havnebad, forklarer Nikolaj D. Larsen. Både blandt borgerne og politikerne. Og i sådan et projekt er opbakning fra netop begge parter nødvendig.

For uden borgeropbakning ser politikerne næppe en grund til måske at skulle investere millioner i et havnebad. Og uden politikere er det svært at se noget stort projekt tage form.

Derfor har initiativtageren også inviteret tre lokalpolitikere med i styregruppen - Simon Hansen fra Socialdemokratiet, René Fjeldsøe fra Guldborgsundlisten og Claus Bagge fra Venstre.

De kommer hver især fra tre af de største partier i byrådet, og alle har de tidligere bakket op om et havnebad. Det beroliger Nikolaj D. Larsen.

- Jeg er blevet mere overbevist om, at det nok skal lykkes. Det tror jeg virkelig på nu, for der kommer generelt positive udmeldinger fra de tre politikere. Derfor fornemmer jeg politisk set en opbakning, siger Nikolaj D. Larsen.

Udfordringen bliver at finde den rette placering, for der er mange planer for udviklingen af Nykøbing Havn.

Det er en populær idé at placere havnebadet ved det grønne område på Trekanten ved Slotsbryggen. Et forslag er også at anlægge en sandstrand, så der er et rart miljø for dem, der vil bade. Foto: Rune Michaelsen

Et lille projekt i det store

Det er en mulighed at involvere havnebadet i nogle af de store planer, der er omkring industrihavnen.

Men flere af bygningerne på denne del af havnen er omfattet klausuler på op til 15 år, og det kan gå ud over nogle af planerne for havnebadets størrelse og en eventuel strand.

- Vi er også enige om, at vi skal prøve at holde havnebadsprojektet væk fra de store projekter på havnen, så det ikke bliver et lille projekt i det store. Det kan forsinke det. Derfor er der størst opbakning i styregruppen til at finde en central placering til det omkring Slotsbryggen, forklarer Nikolaj D. Larsen.

Ideen om et havnebad i Nykøbing har eksisteret i mange år, forklarer borgmester John Brædder (G). Men det er i øjeblikket ikke en del af budgettet, og derfor vil den økonomiske del være op til forligskredsen.

- Der skal jo skabes finansiering. Men den store interesse for blandt andet vinterbadning samt en stadig større interesse for at bruge Guldborgsund til rekreative formål gør, at drøftelsen igen er aktuel. Der er for mig at se ingen tvivl om, at dette vil være et stort aktiv for hele Guldborgsund Kommune og noget, der kunne udvikles eventuelt sammen med en større havneomdannelse, siger John Brædder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Håber på EU-midler

Styregruppen har finansieringen af Odense Havnebad og Fåborg Havnebad som inspirationskilder. Især blev havnebadet i Fåborg finansieret af blandt andre Lokale- og Anlægsfonden samt Realdania samt igennem kommunale tilskud.

Nikolaj D. Larsen forklarer, at der også kan være EU-midler at hente. Guldborgsund er den kommune med det største samarbejde med EU, og det kan måske også gøre noget i sidste ende.

Nikolaj D. Larsen oplever, at blandt andet han nok stiler højere, end hvad der måske er realistisk.

- Men så når vi da mere sikkert noget af det, vi gerne vil, siger han.

Det næste skridt er at fremstille et præsentationsmateriale til byrådet med det for øje at få bevilliget midler til at få lavet udredning og klargøring af muligheder.

  • Der har været planer for et havnebad ved Slotsbryggen i årevis, siger borgmester John Brædder (G). Men finansiering og forurening af vandet har udskudt projektet igen og igen. Foto: Anders Knudsen
  • Det er en populær idé at placere havnebadet ved det grønne område på Trekanten ved Slotsbryggen. Et forslag er også at anlægge en sandstrand, så der er et rart miljø for dem, der vil bade. Foto: Rune Michaelsen
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof