Annonce
Udland

Polsk præsidentvalg kan definere landets forhold til EU

EU-flaget vajer i baggrunden, mens præsidentkandidat og Warszawa-borgmester Rafal Trzaskowski taler ved et vælgermøde lørdag. Foto: Agencja Gazeta/Reuters

Demokratiet er "under angreb", siger præsidentkandidat før afgørende valg for Polens EU-relationer.

Polakkerne går søndag til stemmeurnerne ved et præsidentvalg, der står til at blive en sand gyser, som kan forme landets forhold til EU mange år fremover.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den ene kandidat er siddende præsident, Andrzej Duda, som er allieret med regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS).

PiS har stået i spidsen for et Polen, der af EU de seneste år har fået stærk kritik for reformer, som ifølge unionen øger den politiske kontrol over domstolene og er på kant med retsstatsprincipper.

Hans modkandidat, Rafal Trzaskowski, er borgmester i Warszawa og medlem af oppositionspartiet Borgerplatformen.

Trzaskowski har sagt, at han vil bruge sin vetomagt som præsident til at blokere for love fra parlamentet, der kan underminere demokratiske normer.

Borgmesteren ser et meget delt Polen, hvor de bærende institutioner i et vist omfang er "under angreb".

- Vi har et meget levende civilsamfund, og det viser mobiliseringen før det her valg også, siger Trzaskowski til BBC lørdag.

- Men det er sandt, at regeringen har forsøgt at angribe ret mange uafhængige institutioner og også lokalregeringerne. De tager vores magt fra os. De tager dele af vores budget fra os. Så på en måde er det et demokrati under angreb.

Duda har på den anden side positioneret sig selv som en, der forsvarer katolske værdier.

Samtidig har han stået i spidsen for flere velfærdsordninger, som har gjort ham populær, særligt på landet og i mere fattige dele af Polen. Det skriver Reuters.

- Jeg tror på, at vi kan bygge det Polen, som vi drømmer om. Et retfærdigt Polen, et rigt Polen, et stærkt Polen. Et Polen, der kan beskytte de svage og ikke må frygte de stærke, sagde Duda fredag i en tale til sine støtter ifølge nyhedsbureauet.

Imens har Trzaskowski ifølge mediet Euronews sagt, at han vil hele forholdet til EU. Han har også støttet LGBT- og abortrettigheder.

Præsidentembedet i Polen, der er for fem år ad gangen, er ikke bare symbolsk. Ud over at have en vis indflydelse i forsvars- og udenrigspolitiske spørgsmål kan præsidenten nedlægge veto mod love besluttet i parlamentet.

Genvalg af Duda er således afgørende, hvis PiS skal kunne implementere sin socialkonservative dagsorden yderligere.

Det gælder blandt andet en retsreform, der har bragt Polen på kollisionskurs med EU.

Trzaskowski har derimod varslet, at han vil rulle reformer tilbage og knytte Polen tættere til EU.

Præsidentvalget er den anden runde, efter at første runde blev afviklet 28. juni. Valgstederne åbner klokken 07.00 dansk tid og lukker klokken 21.00, skriver Reuters. Her kommer også en valgstedsmåling.

Polens præsident, Andrzej Duda, ses her med sin hustru under et vælgermøde lørdag. Foto: Agencja Gazeta/Reuters
Link til BBC-artikel
  • Warsaw mayor Rafal Trzaskowski holds election event in Oborniki Slaskie
    EU-flaget vajer i baggrunden, mens præsidentkandidat og Warszawa-borgmester Rafal Trzaskowski taler ved et vælgermøde lørdag. Foto: Agencja Gazeta/Reuters
  • Polish President Andrzej Duda attends his election rally in Rzeszow
    Polens præsident, Andrzej Duda, ses her med sin hustru under et vælgermøde lørdag. Foto: Agencja Gazeta/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet