En fremtidsfuldmagt kan sikre dig og din familie

Bliver du ramt af demens, en blodprop eller et trafikuheld, der sender dig i koma, så kan din familie stå over for en række spørgsmål.

Vil du genoplives, hvis det bliver nødvendigt? Må de flytte dig i en plejebolig, og må de sælge det hus, du ejer halvdelen af?

Selv om din familie kender svarene, kan de ikke bare træffe beslutningen uden din fuldmagt.

Derfor bør du oprette en fremtidsfuldmagt, mens du er ved dine fulde fem, opfordrer Kirsten Skodborg, der er advokat i Ret og Råd Advokater.

Her kan du give en eller flere personer lov til at handle på dine vegne engang i fremtiden, hvis der skulle blive brug for det.

Ordningen trådte i kraft i 2017, og i 2019 havde knap 30.000 danskere valgt at gøre brug af den, viser statistik fra Tinglysningsretten.

I 2019 var 273 af fuldmagterne blevet aktiveret.

- Demens er den typiske årsag til, at folk vælger at aktivere den, og derfor er det vigtigt, at man får lavet den i tide. For er man først dement, så kan man ikke lave den, siger Kirsten Skodborg.

Hvis du ejer noget med andre - eksempelvis et hus - men ikke har oprettet en fuldmagt, og uheldet er ude, så kan din familie ikke bare sælge, belåne eller give det væk.

- Så skal der laves et værgemål, hvilket er både tidskrævende og besværligt, siger advokaten.

Husk at skrive i fuldmagten, hvis du har nogen undtagelser. Det kan være, at du ikke vil give dine pårørende mulighed for at optage lån i dit navn eller sælge og købe bestemte ting - eksempelvis fast ejendom.

- Det er vigtigt at beskrive det så nøje som muligt, så der ikke opstår tvivl, siger Kirsten Skodborg.

Har du lavet en fremtidsfuldmagt på grund af risikoen for demens, vil den først kunne aktiveres, når du er svært dement.

- Når man er så langt i sygdomsforløbet, at personen ikke forstår og ikke kan tage stilling til, hvad det bedste vil være, så kan man bringe den i spil, siger Lone Rehder, der er demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen.

Du skal være ude af stand til at varetage dine personlige og økonomiske forhold som følge af sygdom, svækket mental funktion, helbred eller lignende.

Kommer du eksempelvis ud for en ulykke og ender i koma, så kan fremtidsfuldmagten aktiveres. Hvis du vågner igen, kan den trækkes tilbage.

Når fuldmagten skal sættes i kraft, skal dem, du har gjort til fuldmægtige, typisk kontakte Familieretshuset, som aktiverer den. I den forbindelse skal de fuldmægtige fremlægge en lægeerklæring, der dokumenterer din tilstand.

Men det betyder også, at der kan være en periode i livet, hvor du ikke er svært dement, men alligevel ikke kan overskue at administrere din økonomi selv.

- Derfor er det vigtigt, at man ud over fremtidsfuldmagten sikrer, at man har noget i den mellemliggende periode, siger Lone Rehder.

Det kan eksempelvis være en digital fuldmagt, der giver en anden lov til at logge på de digitale selvbetjeningsløsninger og handle på dine vegne. Eller en bankfuldmagt, hvor andre får lov til at varetage dine bankforhold.

/ritzau fokus/