Børn i sårbare familier overses i kommunerne

En ungdom med morens psykiske sygdom og alkoholisme sætter stadig sit præg på 21-årige Olivia Hedman Mouritsens liv med angst og sorte dage.

- Jeg har savnet nogen, der kunne se igennem mit skjold og se, at jeg nok for hurtigt lukker ned for mine følelser, siger hun.

Hun har i mange år levet med en mor, som var kærlig og dygtig, men også psykisk meget ustabil.

For nogle år siden kun kort tid før sin død i foråret i år fik moren diagnosen bipolar, som hun havde druknet i alt for mange år med rigelige mængder alkohol.

Der er stadig meget langt mellem kommuner med specifikke tilbud om hjælp og støtte til de 310.000 børn, der vokser op med psykisk sygdom og misbrug hos deres forældre eller søskende.

Kun fire ud af ti kommuner har tilbud. Det viser en ny kortlægning fra Psykiatrifonden.

Derfor går Psykiatrifonden, Region Hovedstaden og Region Nordjylland tirsdag i luften med et nyt kompetencecenter for udsatte børn.

Der kan kommuner og regioner i hele landet hente viden fra en ny hjemmeside. Samtidig får 14 kommuner, som udvælges i efteråret, chancen for en ekstra indsats på området. Håbet er, at projektet siden kan bredes ud til hele landet.

Kommunerne har de tilbud i dag, som de har pligt til at have til børn i alvorlig mistrivsel, siger Malou Laursen, som er leder af det nye center.

- Men for disse børn er det helt afgørende at komme ind med en tidlig indsats, hvor man graver lidt dybere, før de mistrives alvorligt, og før de ender som en sag i kommunen, siger hun.

- Det er typisk familier, der ikke dukker op af sig selv, fordi disse problemer er forbundet for alle med megen skam og skyld.

- Ofte behandles de af de praktiserende læger, hvor det derfor er ekstra vigtigt, at der også er fokus på resten af familien, siger Malou Laursen.

Børn af forældre med psykisk sygdom som angst og depression har dobbelt så stor risiko for selv at blive ramt. For børn af forældre med svær psykisk sygdom som skizofreni og bipolare lidelser er risikoen tre-fire gange højere.