Skoledistrikter øger privatskolefrekvens

NAKSKOV - Mens de private skoletilbud overtager flere og flere elever fra kommunens folkeskoler, må vi hvert år afvise forældre, som ønsker deres barn placeret på Stormarkskolen (...) Vi opfordrer derfor Lolland Kommunes politikere til at ændre reglerne og gøre det såkaldte frie skolevalg til et reelt frit valg.

Sådan skriver den nyvalgte formand for skolebestyrelsen på Stormarkskolen i et opråb til børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune.

- For hvor går eleverne hen? spørger bestyrelsesformand Steen Madsen i opråbet.

- Hvis blot det i stedet var til kommunens øvrige folkeskoler, ville perspektiverne måske ikke være så skræmmende for andre end Stormarkskolen selv. Men historien og data fortæller desværre noget helt andet, skriver han og oplister statistik over fald i antal elever og stigning i privatskolefrekvens over år.

- Sagen, som egentlig ikke er ny, men nu forstærket, handler om, at antallet af elever i kommunens folkeskoler har været i frit fald i hele Lolland Kommunes levetid, og antallet af elever i private skoler tilsvarende i markant stigning, forklarer formanden og fortsætter:

- Samtidig med dette må vi på Stormarkskolen afvise forældre, som ønsker deres kommende skolebørn optaget på vores skole. I år var det 16 børn, og indtil videre har vi 23, som antageligt vil få afslag på at starte i 0. klasse i 2021.

Ifølge formanden bidrager skoledistrikternes barrierer i forhold til det frie skolevalg dermed til at øge privatskolefrekvensen.

- På det helt basale plan er det både trist og meget ærgerligt at skulle punktere drømmen for alle de, der har ønsket vores skole. Men i et større perspektiv er ordet "trist" på ingen måde dækkende for de konsekvenser, afvisningerne har for både Stormarkskolen i almindelighed og folkeskolen i Lolland Kommune i særdeleshed, skriver han.

For så vidt Stormarkskolen er det bestyrelsens klare opfattelse, at der både nu og i flere år frem vil være rigelig basis for at opretholde en skole med mindst to spor pr. årgang.

- Desværre står dette i kontrast til den overordnede strategi, man i Lolland Kommune har valgt, hvor man i en kombination af fysisk indsnævring af Stormarkskolens distrikt og en tilsyneladende automatiseret administrativ afvisning af ansøgere fra andre distrikter, har bragt sig i en situation, hvor man er på vej mod en skole med kun et spor pr. årgang, skriver han.

For en skole, der har været vant til at skulle håndtere cirka 20 klasser og mere end 500 elever, har udsigten til en halvering i løbet af en 10-årig periode meget alvorlige konsekvenser, påpeger formanden. Han forudser, at udvikling vil blive vendt til afvikling. Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere vil blive vendt til personaleflugt og afskedigelser.

For så vidt folkeskolen, så burde den være det naturlige førstevalg for alleforældre, der skal vælge skoletilbud til deres børn, understreger han.

- Men desværre har udviklingen i Lolland Kommune vist, at folkeskolen i stadig stigende grad fravælges, og ikke sjældent fordi det boligkvarter, man er bosiddende i, "tilfældigvis" ikke befinder sig i det skoledistrikt, hvor man gerne ser sit barn placeret.

Og alle i bestyrelsen kender forældre til skolesøgende børn, der ikke nødvendigvis bor i Stormarkskolens geografiske distrikt.

- Vi hører derfor ofte om og fra forældre, som egentlig gerne ville have deres børn placeret på Stormarkskolen, men ikke kan være sikre på at få muligheden. Nogle henvender sig og får deres børn skrevet på venteliste, mens andre allerede på forhånd opgiver ævred.

Fælles for begge grupper er, at mange enten sideløbende eller i stedet vælger at opskrive deres børn i et privat skoletilbud.

- Devisen er den, at kan det ej blive Stormarkskolen, er en anden folkeskole ikke et alternativ, og i stedet vælges en af områdets private skoler.

- For folkeskolen samlet set er der tale om et kæmpe problem, og ret beset også mangel på rettidig omhu, hvis ikke man benytter de muligheder, der er for at ændre på situationen, skriver han i håb om politisk handlekraft - og helst hurtigt.