Grønne færger har børnesygdomme

LOLLAND-FALSTER I slutningen af april annoncerede regeringen, at den sammen med SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale har afsat en pulje på 200 millioner kroner til en grøn omstilling af kommunale færger. Målet er at gøre dem mere klimavenlige ved at omstille fra typisk diesel til andre og grønnere teknologier.

Men det er ikke så nemt, det med at omstille. Det fortalte overfartsleder Charly Clemmensen fra Venø Færgefart, da Sammenslutningen af Danske Småøer i forbindelse med Folkemødet diskuterede den nye pulje.

Venø Færgefart fik således for fem år siden monteret batterier på en færge.

- Vi har nok været lidt first mover og havde store indkøringsvanskeligheder, sagde han og tilføjede, at det dog nok skal nok komme til at virke i fremtiden.

Men omstillingen kræver store investeringer, og næsten uanset hvilken teknologi, man vælger, kan der være indkøringsproblemer. Det bekræftede Anne-Marie Mortensen, der er overfartsleder hos Fursund Færgeri, som i 2012 skiftede til biodiesel.

- Der har været nogle udfordringer, for det er ikke så let om vinteren. Så vi har overvejet i nogle år at gå over til noget andet, berettede hun og fortalte, at færgeriet i et års tid har været involveret i et brint-projekt.

Der er nemlig en uudnyttet el-ressource i og med, at vindmøller i nærområdet fra tid til anden bliver sat i stå, fordi de ellers ville producere "for meget".

- Men kunne vi ikke omdanne det til brint? spurgte hun retorisk og fortalte, at en rapport har konkluderet, at det vil være muligt, men vil kræve lidt ombygning af færgen.

Endnu er brint dog en dyr løsning, men det vil formentlig ændre sig, spåede hun og tilføjede, at det dog er op til byrådet i Skive at beslutte, om færgerne skal sejle på brint. Og på Lolland vil det måske give mere mening at sejle på lokalt produceret bioethanol, bemærkede sekretariatsleder Jan Fritz Hansen fra den fælleskommunale organisation Færgesekretariatet.

Uanset hvad, man vælger, kan den nye statslige pulje - der er finansieret med EU-midler til genopretningen efter coronaen - komme ind i billedet.

Og der kan blive god brug for den, lod Jan Fritz Hansen forstå. Det er nemlig op imod hver fjerde af landets kommuner, der driver en eller flere færger.

- Og det er måske 20-25 procent af CO2-udslippet i de kommuner, der har med færgerne at gøre, så det er oplagt, at man ser, om man kan hente nogle points der, sagde han.

Men puljen er ikke perfekt, protesterede Lars Wolfgang Hansen, der er konstitueret formand for Småøernes Færgeselskaber.

- Det er godt nok med en pulje til grøn omstilling til færgerne. Men det er en hovsa-løsning, sagde han med henvisning til, at de første 150 millioner allerede skal være fordelt inden årsskiftet.

- Vi skal have længere tid til at træffe beslutninger. Power-to-X ved vi ikke så meget om endnu, og for mange ruter vil batteripakker ikke være en løsning, fordi der er for langt, og man ikke kan nå at lade op, argumenterede han.

Det er da heller ikke sådan, at der kan indsættes el- og brintfærger fra nytårsaften, sagde SFs klima- og energiordfører Signe Munk, der selv bor på Fur og har været med til at forhandle puljen på plads.

Men da puljen er finansieret af EU, er det et krav, at pengene udmøntes hurtigt.

- Så det skal sættes i gang og kvalificeres. Og vi mener det bund-seriøst: Vi vil gerne omstille færgedriften, fastslog hun.

I Sammenslutningen af Danske Småøer vækker meldingerne om indkøringsproblemer dog bekymring, da man på øerne er afhængig af færgerne.

Det fik Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet til at lancere en idé. Sekretariatet har nemlig længe ønsket sig en afløserfærge, der kan sættes ind rundt omkring, hvor der opstår et behov, og det kan jo for eksempel være, når ny teknologi skal indkøres. Og når nu der er 150 millioner, der skal fordeles allerede i år, kan de jo måske bruges på en sådan færge ...

- Det kan godt være, vi skal prøve at spille den ind. Kan vi ikke bruge alle puljemidlerne, kan vi måske investere i en afløserfærge, vi kan sætte ind, sagde han og tilføjede, at Færgesekretariatet længe har arbejdet for, at kommunerne enes om nogle standarder for færgerne, så de i højere grad kan købe ind sammen og deles om færger.

Og det gælder også, når nu man ser på omstillingen til grønnere færger, lod han forstå.