Direkte kontakt til stenalderen

RØDBYHAVN Syltholmområdet øst for Rødbyhavn gav i stenalderen beboerne optimale leveforhold. Området var nærmest at sammenligne med en lagune, hvor man kunne drive fiskeri, og i baglandet var der rige muligheder for at jagte vildt. Der har derfor været en livlig aktivitet i området for mellem 5.000 og 6.000 år siden.

Og det er der nu igen, hvor forberedelserne til den faste Femern Bælt-forbindelse er i fuld gang. Lige nu foregår der massive arkæologiske udgravninger på det 187 hektar store område, og i går havde Femern A/S og Museum Lolland-Falster indbudt til "Åben udgravning", hvor der var muligheder for at besigtige det spændende arbejde på tæt hold.

Cirka 200 havde trodset den bidende kulde, og de fik til gengæld en spændende formiddag under ledelse af projektleder Bjørnar Måge fra Museum Lolland-Falster, som fortalte om udgravningerne og om stenaldermenneskenes liv og hverdag.

- Udgravningerne på strandengsområdet på Syltholm er noget ganske særligt. Det er nemlig første gang, der for alvor er gravet i stor stil i en inddæmmet fjord, fortæller Bjørnar Måge.

Tidligere har man kun udgravet stenalderbopladser på tørt land, og der er derfor kun bevaret flint og keramik. Enkelte kalkholdige steder har knogler også været bevaret.

Det unikke ved Syltholmområdet er, at der her også er bevaret genstande af organiske materialer såsom træ og plantefibre. De er udelukkende bevaret, fordi de har ligget indkapslet i fugtig jord gennem årtusinder, hvor ilt ikke har kunnet trænge ind og starte forrådnelsesprocesser. Akkurat som det er sket i de danske moser.

Derfor har Museum Lolland-Falster også fundet mere end 60.000 velbevarede genstande af træ, flint og knogler i området. Sindrige fiskegærdesystemer, fiskeredskaber, økser med og uden skaft, pilespidser, og meget, meget mere.

- Vi har også fundet et fire gange fire meter såkaldt kæbefelt, hvor vi fandt mere end 50 kæber fra hunde. Det har været en slags offerplads, hvor stenaldermenneskene har ofret nogle af deres husdyr tillige med lerkar, økser, med mere, fortæller Bjørnar Måge.

Tilbage i stenalderen havde man fundet på en metode til at fremstille en slags lim, som bestod af beg fra birkebark, som blev tygget af mennesker til en klistret masse. Nogle sådanne klumper har man også fundet på Syltholm.

- På et tidspunkt havde vi tilknyttet en arkæolog, som skrev Ph.d. afhandling om dna. Via dna-metoden kunne vi påvise, at det var en kvinde, der havde tygget den ene klump birkebark. Vi kunne endvidere fastslå, at det var sket for cirka 5.400 år siden, at hun var rødhåret, havde blå øjne og hun var mørk i huden. Og så led hun af kyssesyge, fortæller en begejstret Bjørnar Måge, som tilføjer, at man gav hende navnet Lola.

Undersøgelserne og udgravningerne i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen startede tilbage i 2012, og kun afbrudt af en pause i 2015 fortsætter udgravninger frem til 2021. Men ved de aktuelle udgravninger på Syltholm skal man være færdig allerede i eftersommeren, hvorefter her skal opføres den fabrik, som skal fremstille tunnelelementerne.

Det er museumsloven, som blev vedtaget for 18 år siden, der bestemmer, at museumsfolkene skal kunne komme til forud for store anlægsarbejder. Det er også den lov, der bestemmer, at det er bygherren, der bekoster udgravningerne. I dette tilfælde beløber de sig til 190 millioner kroner.