Annonce
Lokal nyt

Kaffeklubben samler argumenter

Det vigtigste for Sax-Trans i forhold til Spodsbjerg-Tårs-overfarten er, at taksten kommer ned, så den matcher prisen på Storebælt. Foto: Claus Hansen

Forud for forhandlinger om infrastruktur-projekter besøgte Kaffeklubben Sax-Trans i Sakskøbing

LOLLAND-FALSTER En gang i det nye år - måske til marts - vil transportminister Benny Engelbrecht (S) indkalde til forhandlinger om statens investeringer i veje, broer og andre infrastrukturprojekter. Og til den tid vil de lokale folketingsmedlemmer være klar til at argumentere for, at projekter fra Lolland-Falster prioriteres højt.

Det drejer sig blandt andet om opgraderingen af Rute 9 og det fremskudte færgeleje i Tårs, og for at blive klædt på til de forhandlinger - som også kommer til at foregå internt i de enkelte partier - besøgte Kaffeklubben i går Sax-Trans i Sakskøbing.

Den store vognmandsvirksomhed har jo om nogen brug for en god infrastruktur, så virksomhedens omkring 60-70 blåfarvede lastbiler kan komme ud med fragt til kunderne.

Direktør Flemming Werner Jensen tog da også gerne imod Kasper Roug (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Marcus Knuth (K) og René Christensen (DF).

- Hvis I trænger til nogle input, så skal jeg satme nok fortælle jer, hvordan verden ser ud, sagde han i bramfri vognmandsjargon.

Sax-Trans råder over 60-70 lastbiler. Tallet svinger lidt, afhængigt af, hvor meget der er at lave. Foto: Claus Hansen

Fremskudt færgeleje

Først på dagsordenen var forslaget om et fremskudt færgeleje, der kan reducere sejltiden mellem Lolland og Langeland. Et projekt, som Kaffeklubben er parat til at kæmpe for.

- Det vil være rigtig godt, hvis I kan få opdateret færgeforbindelsen. Men det vigtigste er prisen, lød vurderingen fra vognmanden, der i marts meldte ud, at Sax-Trans droppede færgeruten, efter at taksten var blevet sænket på Storebæltsbroen.

Skal lastbilerne vende tilbage til færgen, skal det være omkostningsneutralt - prisen skal altså sænkes, så den matcher prisen på broen. Og det må der være basis for, sagde han med henvisning til, at færgen mistede omkring en million kroner om året på, at Sax-Trans nu foretrækker broen.

- Jeres vælgere giver da for meget for at tage den færge, hvis de har råd til at sige farvel til en million, sagde han til de fire folketingsmedlemmer.

Men det fremskudte færgeleje vil også kunne føre til lavere billetpriser, fordi færgen vil blive mere attraktiv og driften mere effektiv, hvis der bliver afgange hver halve time, argumenterede politikerne.

Flemming Werner Jensen tvivler dog på, at Christiansborg kan finde den nødvendige milliard kroner til projektet de første mange år. Men de lokale politikere er mere optimistiske.

- En milliard er mange penge, men det er til at håndtere, sagde René Christensen og påpegede, at det lykkedes at få afsat fire milliarder kroner til en ny Storstrømsbro.

Og hvis beregningerne viser, at der er god samfundsøkonomi i projektet, så plejer Folketinget at være velvilligt, tilføjede han.

Men Flemming Werner Jensen vendte tilbage til spørgsmålet om prisen.

Han undrede sig over, at Sund & Bælt ikke går op i at få prisen ned på færgeoverfarten, så den matcher brotaksten.

- De tænker bro, før de tænker færge, ræsonnerede han.

Men Lennart Damsbo-Andersen refererede tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) for, at spørgsmålet om, hvorvidt Sund & Bælt skal øge tilskuddet til færgen, er politisk.

- Hvis ministeren siger "nu gør I det", så gør de det, opsummerede han.

Flemming Werner Jensen benyttede lejligheden til at opfordre politikerne til at holde øje med, hvordan PostNord bruger sin statsstøtte - så pengene ikke går til at konkurrere mod private vognmandsvirksomheder. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Rute 9 og Femern

De lokale politikere er også enige om, at det ikke kun handler om strækningen over vandet, men om at opgradere hele Rute 9 fra Falster til Fyn.

- Det handler om Lolland-Falsters udviklingsmuligheder, og de hænger sammen med ordentlige forbindelser, sagde Lennart Damsbo-Andersen, og René Christensen tilføjede, at den nye regering forhåbentlig - ligesom den gamle - vil prioritere at få lavet en omfartsvej ved Nørreballe.

Den kommende Femern-forbindelse blev selvfølgelig også vendt. Flemming Werner Jensen fortalte, at Sax-Trans to-tre gange om ugen kører til Hamborg - også selv om det i dag er en underskudsforretning at gøre det.

- Vi venter på Femern, for vi vil fandme være de første. Og nu har vi efterhånden tabt så meget på det, at nu må vi for fanden blive ved! bemærkede han.

Og så benyttede han lejligheden til at fortælle politikerne, at de bør holde et vågent øje med, om PostNord kanaliserer statsstøtte til befordringen af breve over i selskabet PostNord Logistics.

Det konkurrerer med firmaer som Sax-Trans om at transportere gods og tilbyder - med Flemming Werner Jensens ord - nogle ublu rabatter.

- Det er fuldstændig forrykt, og det er satme vigtigt, I holder øje med det, for det ødelægger vores forretning, sagde han.

- Der er enighed om i Transportudvalget, at det skal der virkelig holdes øje med, forsikrede Lennart Damsbo-Andersen.

Sådan gik snakken, inden det var tid for politikerne til at bryde op.

- Kør forsigtigt, lød afskedssalutten fra Sax-Trans-bossen.

Fra adressen på Kroggårdsvej i Sakskøbing har Sax-Trans nem adgang til motorvejen. Foto: Claus Hansen
Kaffeklubben besøgte Sax-Trans. Foto: Claus Hansen
Kaffeklubben besøgte Sax-Trans. Foto: Claus Hansen
  • Det vigtigste for Sax-Trans i forhold til Spodsbjerg-Tårs-overfarten er, at taksten kommer ned, så den matcher prisen på Storebælt. Foto: Claus Hansen
  • Sax-Trans råder over 60-70 lastbiler. Tallet svinger lidt, afhængigt af, hvor meget der er at lave. Foto: Claus Hansen
  • Flemming Werner Jensen benyttede lejligheden til at opfordre politikerne til at holde øje med, hvordan PostNord bruger sin statsstøtte - så pengene ikke går til at konkurrere mod private vognmandsvirksomheder. Foto: Claus Hansen
  • Fra adressen på Kroggårdsvej i Sakskøbing har Sax-Trans nem adgang til motorvejen. Foto: Claus Hansen
  • Kaffeklubben besøgte Sax-Trans. Foto: Claus Hansen
  • Kaffeklubben besøgte Sax-Trans. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof