Annonce
Lokal nyt

Landsdelens ambassadører gik på juleferie

John Brædder (G) og Kim Rahbek (til venstre) fortæller om mulighederne for Lolland og Falster samt svarer på spørgsmål om alt fra forskudt færgehavn til skolebyggeri. Foto: Klaus Jaque Præst

Musik - borgmesterbesøg og masser af æbleskiver.

LOLLAND-FALSTER Kontorfællesskabet Soho i Kødbyen, København, er til hverdag hjemsted for utallige travle forretningsmænd og -kvinder. Men fire gange om året rykker et lidt ældre klientel ind, og man kan tydeligt høre det, når Embassy of Lolland-Falster mødes.

For selv om deltagerne for længst er flyttet fra hjemstavnen på øerne, så har de slet ikke sluppet hverken dialekt, minder eller kærligheden til stederne, hvor deltagerne er opvokset.

- Jeg er kommet her gennem flere år med min kone. Vi kommer for at møde gamle venner og høre historier om Lolland og Falster, vi ellers ikke ville høre andre steder, fortæller en glad "ambassadør", Allan Bruun, til årets sidste møde i korpset, torsdag 5. december.

Han har en fast siddeplads med fire andre, og de nyder at høre om de mange kultur-, sports-, og erhvervshistorier, som Business Lolland-Falster hiver frem til ambassadenetværket for eksil-lf'ere, som de kalder fyraftenseventet.

- Det er rigtig spændende at høre, at kulturen stadig strømmer ud af Lolland og Falster, for eksempel i dag hvor Ensemble Storstrøm er her at spille, fortæller Allan Bruun videre.

Mens Allan Bruun fortæller, bliver der delt perfekt bagte æbleskiver ud, som man kan nyde med det traditionelle sukker og syltetøj, og drikkevaren er selvfølgelig en Krenkerup øl. Tre varianter kan der vælges imellem, men favoritten er selvfølgelig juleøllen.

- John, du siger, at vi, der elsker Lolland-Falster, har pligt til at sprede kærligheden til øerne. Jeg ser det nu mere som noget, vi gør, netop fordi vi har kærlighed til området. Så det er ikke en pligt.
Omkring 45 deltagere mødtes på Soho til årets fjerde netværksmøde for eksil-lolland-falstringer i København. Foto: Klaus Jaque Præst

Halvt rum nakskovitter

Imens gør Claus Due, ensemblechef i Ensemble Storstrøm, sig klar til at køre hjem, sammen med musikerne Som Howie og Tobias Gørvild Lautrup. De to musikere nåede at spille et nummer, efter at Claus Due havde leveret et spændende oplæg om ensemblet.

- Det er en stor del af ensemblet at komme ud og gøre opmærksom på os og være der, hvor folk har glæde af os, og når folk samles her, så er vi her, fortæller ensemblechefen, som også fremhæver nærværet med dagens publikum:

- Jeg nyder, når folk er glade for, hvad vi laver, og i dag er vi meget nær publikum, og jeg kunne se glæden i folks øjne, sagde en travl Claus Due, som skulle nå hjemtransporten.

En anden af dagens oplægsholdere er eksil-nakskovitten Poul Madsen, som er en af mændene bag den succesrige møbelvirksomhed Norman Copenhagen. Inden han fortalte som sin virksomhed, spurgte han, hvor mange i lokalet som var fra Nakskov - over halvdelen af deltagernes hænder røg i vejret.

Men allerede inden Poul Madsen gik på, var den første nakskovit henne at hilse. Den tidligere viceinspektør på Vestenskovskolen, Kurt Christiansen, fandt det nemlig meget spændende at hilse på en anden eksil-nakskovit.

- Det er virkelig en fornøjelse som tidligere engageret i lokalsamfundet at høre, hvad der sker, og møde andre engagerede, fortæller Kurt Christiansen, som flyttede fra Nakskov for 15 år siden.

Senere har han mødt mange bekendte fra Nakskov-egnen til møderne i København.

- Jeg tror, det er meget de samme typer, folk, der er åbne, og som gerne vil snakke med andre åbne mennesker, fortæller Kurt Christiansen.

Fire gange om året inviterer Business Lolland-Falster til fyraftensmøder i København i det såkaldte ambassade-netværk for "eksil-lf'ere" samt andre storbyborgere, hvis hjerte banker for Lolland-Falster.
Hver gang er foredrag og forskellige input med udgangspunkt i Lolland-Falster et emne eller folk derfra. Det er et hyggeligt og uformelt netværk.

Bag arrangementerne står Stine Pilt Olsen og Poul Jørgensen i samarbejde med Business Lolland-Falster. Har man en idé til oplæg eller underholdning, kan arrangørerne kontaktes på info@businesslf.dk.

Menuen stod på perfekt bagte æbleskiver ud og selvfølgelig en Krenkerup øl. Foto: Klaus Jaque Præst
Artiklen fortsætter efter annoncen

Borgmester på visit

Embassy of Lolland Falster holder årligt fire møder i Soho. For mange af deltagerne har de været med siden første møde i Soho - og også tidligere.

- Jeg var med allerede dengang, det begyndte i en kælder inde i centrum. Jeg kan ikke lige huske hvor, men det betyder meget for både mig og min kone, fortæller Kurt Christiansen.

Og glæden bliver rigtig tydelig, da han hører, at denne reportages journalist også er opvokset i Nakskov.

- Du skal møde min kone, hun var sygeplejerske på Nakskov Sygehus, indtil det lukkede, og hun kendte både din mor og morfar, fortæller den tidligere viceforstander.

Og således viser netværket sig fra sin bedste side, hvor hurtigt man kan kædes sammen og dele historier om hjemstavnen.

En anden gæst, som fik mere ud af besøget end planlagt, var borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder (G).

- Jeg er her for at se et aldeles glimrende ambassadørkorps i aktion. Det er en masse gode mennesker, som promoverer vores landsdel ved at skabe relationer og dele kærligheden til området, fortæller borgmesteren, som personligt glædede sig til at høre Poul Madsens foredrag.

Kort efter bliver han dog selv hevet op på gulvet sammen med Business Lolland-Falsters formand, Kim Rahbek Hansen, for at svare på spørgsmål fra ambassadørerne.

I løbet af en halv times spørgetid blev der både spurgt til 57-minutters togdrift, udviklingspulje og skoleliv. Og så var der også tid til en røffel af John Brædders oplæg.

- John, du siger, at vi, der elsker Lolland-Falster, har pligt til at sprede kærligheden til øerne. Jeg ser det nu mere som noget, vi gør, netop fordi vi har kærlighed til området. Så det er ikke en pligt.

Det vakte latter og klapsalver, og borgmesteren kunne medgive, at det nok var bedst sådan.

Poul Madsen trykker hånd med den tidligere viceskoleinspektør Kurt Christiansen, inden Poul Madsen skal fortælle om sin virksomhed. Foto: Klaus Jaque Præst
Artiklen fortsætter efter annoncen

Søger yngre eksil-lf'ere

Efter mødet kunne én af initiativtagerne, Stine Pilt Olsen, informere om, at Embassy of Lolland-Falster søger yngre kræfter i teamet, så har man en søn eller datter, som er flyttet til København, er de velkomne til at dukke op til næste møde 3. marts 2020.

Dagens kunstneriske indslag stod Ensemble Storstrøm for med musikerne Som Howie og Tobias Gørvild Lautrup. Foto: Klaus Jaque Præst
Embassy of Lolland Falster holder årligt fire møder i Soho. For mange af deltagerne har de været med siden første møde i Soho - og også tidligere. Foto: Klaus Jaque Præst
  • John Brædder (G) og Kim Rahbek (til venstre) fortæller om mulighederne for Lolland og Falster samt svarer på spørgsmål om alt fra forskudt færgehavn til skolebyggeri. Foto: Klaus Jaque Præst
  • Omkring 45 deltagere mødtes på Soho til årets fjerde netværksmøde for eksil-lolland-falstringer i København. Foto: Klaus Jaque Præst
  • Menuen stod på perfekt bagte æbleskiver ud og selvfølgelig en Krenkerup øl. Foto: Klaus Jaque Præst
  • Poul Madsen trykker hånd med den tidligere viceskoleinspektør Kurt Christiansen, inden Poul Madsen skal fortælle om sin virksomhed. Foto: Klaus Jaque Præst
  • Dagens kunstneriske indslag stod Ensemble Storstrøm for med musikerne Som Howie og Tobias Gørvild Lautrup. Foto: Klaus Jaque Præst
  • Embassy of Lolland Falster holder årligt fire møder i Soho. For mange af deltagerne har de været med siden første møde i Soho - og også tidligere. Foto: Klaus Jaque Præst
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo