Annonce
Guldborgsund

Ole K. ønsker mere fokus på bevægelse

Ole K. Larsen har som ambition at "tune" helt ind på ikke mindst landdistrikternes udvikling og på at gøre Guldborgsund endnu mere til en bevægelseskommune. Foto: Ingrid Riis

Udvalgsmedlemmerne i landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget starter første møde tirsdag.

GULDBORGSUND En kraftig opnormering af landdistrikterne og generelt et større fokus på at skabe mere bevægelse i kommunen.

Det kunne være to gode indgange til at beskrive, hvad det er, Ole K. Larsen, ny i formandsstolen hos landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget, ser som både et udgangspunkt og en ambition hos det nyligt sammensatte udvalg.

- Noget af det med at få mere fokus på udvikling i landdistrikterne har jeg jo selv ofte italesat. Det er cirka halvdelen af Guldborgsund Kommune, der er landdistrikter, og med det her nye udvalg er der ingen tvivl om, at landdistrikterne er kommet meget mere i fokus. Det bør de også være i en kommune som vores, lyder det fra Ole K. Larsen.

Ole K. Larsen vil ikke "dunke" sin politik ned over nogen. Nu skal der lyttes til, hvad landdistrikterne selv vil på udvalgsmøder rundt omkring i kommunen. Foto: Ingrid Riis

Tre hjemmeboende børn

Han har sat sig ved sit eget spisebord denne fredag eftermiddag i huset på Drosselvej i Nysted. Med tre hjemmeboende børn på 12, 14 og 16 - to af dem med skolegang på Nysted Skole og en på Nykøbing Katedralskole - plejer der hurtigt at være "godt gang i huset" hen på eftermiddagen.

Det er lige inden, familiehyggen slår sig løs, at Folketidende har fået lejlighed til at spørge ind til, hvad mon der nu skal ske i det spritnye landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget?

Landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget afløser det, vi i den tidligere byrådsperiode kendte som kultur-, fritids- og bosætningsudvalget.
I morgen er der første udvalgsmøde med Katrine Burmann (S), Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen (DF), Martin Lohse (L), Ole K. Larsen (V) og Peter Bring-Larsen (L) som mødedeltagere.
Ole K. Larsen afløser Martin Lohse som formand, og i morgen er et af punkterne på dagsordenen at introducere udvalgsmedlemmerne til landdistrikter, kultur- og fritidsudvalgets område.
Introduktionen giver landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget en generel gennemgang af rammer, muligheder, budget og udfordringer indenfor udvalgets område, og formand Ole K. Larsen ser det nye udvalgs sammensætning som en kraftig opnormering af landdistrikterne i Guldborgsund Kommune.

I morgen har Ole K. Larsen og resten af landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget visionsaftale og "Bevæg dig for livet" på dagsordenen. Her er der tale om DIF og DGI's fælles vision om at blive verdens mest idrætsaktive nation i 2025, hvor 75 procent af danskerne skal være fysisk aktive, og 50 procent skal være fysisk aktive i en idrætsforening. Som visionskommune indgår Guldborgsund i en udvalgt skare af danske kommuner, der skal gå forrest og fungere som inspiration for, hvordan der konkret kan arbejdes med visionen i en kommunal kontekst. Foto: Ingrid Riis
Artiklen fortsætter efter annoncen

Rundt i kommunen

- Jeg er meget opmærksom på at komme rundt til en hel masse kulturinstitutioner som noget af det første. Om det skal ske som et samlet udvalg, det drøfter vi lige først. Men jeg kan sige, at noget af det nye, der kommer til at ske, er udvalgsmøder rundt omkring i kommunen. Det vil vi gøre hver tredje måned, regner jeg med, og det er netop for at sikre, at vi kommer rundt i de forskellige områder af kommunen for at mærke efter, hvad der foregår dér, fortæller Ole K. Larsen om en af de klare ambitioner i det nye udvalg.

- Hvis vi får defineret, hvad der er de forskellige landdistrikters styrker, og bliver klogere på det - om det så er gastronomi, foreningsliv, sport eller andre ting, så kan vi bruge det overblik til at gøre en indsats rent bosætningsmæssigt, tilføjer udvalgsformanden.

Han er med egne ord ikke ude i at starte en revolution i forhold til, hvordan tingene indtil nu rent politisk har været grebet an på kultur- og fritidsområdet. Også med landdistrikter som noget nyt i det nye udvalg er det mere "lyttedelen" end at svinge dirigentstokken, der i første omgang optager Venstre-manden.

Ole K. Larsen kunne godt forestille sig, at der blev skabt et samarbejde mellem eksempelvis Nykøbing FC og omegnsklubberne om at lade sidstnævntes ungdomshold spille umiddelbart op til NFC-førsteholdets kampe. Foto: Ingrid Riis
Artiklen fortsætter efter annoncen

Busture og velkomst

Ole K. Larsen vil således gerne være med til eksempelvis at fortsætte de busture og velkomstarrangementer, som Guldborgsund Kommune gennem en del år har sørget for at tilbyde nye tilflyttere til kommunen et par gange om året.

Han er også med på, at dannelse har fyldt meget. Men her er der alligevel noget, som han gerne vil have drejet lidt rundt på.

- Tag et ord som "dannelsesanledninger". Det at fortælle, hvordan dannelse skal foregå, skaber ikke dannelse i sig selv. Jeg ser dannelse som at få nye handlemuligheder i forhold til andre mennesker, og jeg er nok mere til at snakke om bevægelse og om måske en bevægelseskommune i stedet for en dannelseskommune. Det danner straks billeder af aktive borgere på alle parametre, mener Ole K. Larsen.

Også ungdomskampe for omegnsklubberne inden NFHs ligaholds kampe kunne Ole K. Larsen forestille sig være en måde at skabe en endnu stærkere opbakning til de sportslige fyrtårne for hele kommunen. Foto: Claus Hansen/arkiv
Artiklen fortsætter efter annoncen

LF-borgere er først

- Det er fint for mig, at der har været det her store fokus på at gøre Guldborgsund til en dannelseskommune, og at vi har holdt store dannelseskonferencer med deltagere fra hele landet. Men jeg vil gerne understrege, at det for mig først og fremmest handler om at skabe kvalitet for borgere i Guldborgsund, så vi får løftet vores kulturområde og vores landdistrikter til glæde for os, der bor her. Hvis andre så også kan få glæde af det, er det fint med mig, tilføjer udvalgsformanden.

Han kan især mærke, at der er stor interesse for landdistrikternes udvikling, og i forhold til de kommende udvalgsmøder rundt omkring i kommunen er der da også allerede en klar intention:

- Jeg forestiller mig en times dialog inden den ordinære dagsorden med et på forhånd bredt inviteret udsnit af lokale interessenter og ildsjæle, som vil kunne gøre deres synspunkter gældende over for udvalgsmedlemmerne.

Ole K. Larsen har med egne ord ikke en færdig vision for landdistrikternes udvikling. Der skal først et overblik til.

En vision fældet ned på papir kunne dog sagtens støde til i løbet af den kommende tid.

- Det handler ikke om "Hvad gør I for os?". Det handler om, at hvis man bor i et landdistrikt, så skal man indgå i en dialog med os, og så sker borgerinddragelsen ad den vej, runder den nye udvalgsformand af.

Ole K. Larsen har siddet i Middelaldercentrets bestyrelse i fire år. Han ser det som helt oplagt at flette eksempelvis middelalderfestival i Nysted og middelaldercenter i Sundby mere sammen i et fælles samarbejde. Foto: Ingrid Riis
  • Ole K. Larsen har som ambition at "tune" helt ind på ikke mindst landdistrikternes udvikling og på at gøre Guldborgsund endnu mere til en bevægelseskommune. Foto: Ingrid Riis
  • Ole K. Larsen vil ikke "dunke" sin politik ned over nogen. Nu skal der lyttes til, hvad landdistrikterne selv vil på udvalgsmøder rundt omkring i kommunen. Foto: Ingrid Riis
  • I morgen har Ole K. Larsen og resten af landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget visionsaftale og "Bevæg dig for livet" på dagsordenen. Her er der tale om DIF og DGI's fælles vision om at blive verdens mest idrætsaktive nation i 2025, hvor 75 procent af danskerne skal være fysisk aktive, og 50 procent skal være fysisk aktive i en idrætsforening. Som visionskommune indgår Guldborgsund i en udvalgt skare af danske kommuner, der skal gå forrest og fungere som inspiration for, hvordan der konkret kan arbejdes med visionen i en kommunal kontekst. Foto: Ingrid Riis
  • Ole K. Larsen kunne godt forestille sig, at der blev skabt et samarbejde mellem eksempelvis Nykøbing FC og omegnsklubberne om at lade sidstnævntes ungdomshold spille umiddelbart op til NFC-førsteholdets kampe. Foto: Ingrid Riis
  • Også ungdomskampe for omegnsklubberne inden NFHs ligaholds kampe kunne Ole K. Larsen forestille sig være en måde at skabe en endnu stærkere opbakning til de sportslige fyrtårne for hele kommunen. Foto: Claus Hansen/arkiv
  • Ole K. Larsen har siddet i Middelaldercentrets bestyrelse i fire år. Han ser det som helt oplagt at flette eksempelvis middelalderfestival i Nysted og middelaldercenter i Sundby mere sammen i et fælles samarbejde. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo