Annonce
Landbrug

Lykkensgaard og Frihedslund er årets bedste arbejdspladser

Lykkensgaard Avlscenter ved Ulrik Larsen fik overrakt prisen for Årets Arbejdsplads ved årsmødet for svineproducenter.

For at sætte fokus på godt arbejdsmiljø blev Årets Arbejdsplads kåret ved årsmødet for svineproducenter.

Da rekruttering af kvalificeret arbejdskraft er en stor udfordring for svineproducenter, valgte VKST Svinerådgivning ved årsmødet for svineproducenter at sætte ekstra fokus på emnet ved at kåre Årets Arbejdsplads.

Når der skal tiltrækkes medarbejdere til den enkelte bedrift, er det nemlig vigtigt at være en god arbejdsplads. Og at få sendt budskabet ud til kommende medarbejdere, lød det fra Tove Goldbeck Jensen, ledelsesrådgiver hos VKST.

To arbejdspladser delte titlen som Årets Arbejdsplads; Lykkensgaard Avlscenter, som ligger på Røsnæs nord for Kalundborg og bestyres af Ulrik Larsen, og Frihedslund Læregård, som ligger ved Tissø mellem Slagelse og Kalundborg og bestyres af Frank Thulsted.

Begge arbejdspladser blev rost for at have gode elevpladser og inddrage medarbejderne i planlægningen og give dem sparring og medansvar for arbejdsopgaverne. Derudover blev der lagt vægt på, at der på arbejdspladserne er et godt samarbejde, hvor teamet løfter opgaverne i samlet flok. Og ikke mindst et godt fællesskab.

På Lykkensgaard hygger de for eksempel i pauserne med nybagt brød, kakao og frugt. Ved tavlemøder deltager alle medarbejderne i planlægningen, og de bliver også inddraget ved besøg af dyrlæge og rådgiver.

På Frihedslund bliver der lagt vægt på både velfærd for dyr og mennesker, og de sørger for at fejre deres successer. Derudover lægger de meget vægt på at tale om og forebygge arbejdsulykker.

De unge skal fanges tidligt
Når stillinger i svine- og kvægproduktionen bliver slået op, kommer der kun få kvalificerede ansøgninger.

- Til driftslederjob oplever vi nogle gange, at der ikke er kvalificerede ansøgninger. Når vi ser på en typisk klasse på landbrugsskolerne, finder vi en del af forklaringen. Af 28 elever er der typisk 20 planteelever, fem kvæg-elever og tre svine-elever. Så især husdyrproducenterne skal være hurtigt ude for at fange nyuddannede landmænd og virksomhedsledere, siger Tove Goldbeck Jensen.

Derfor skal der sættes tidligere ind for at åbne de unges øjne for mulighederne i branchen.

- Vi skal starte allerede før landbrugsskolen og gøre os tiltrækkende for eleverne i 8-9. klasse, når de skal vælge uddannelse. Når eleverne er kommet ind på landbrugsskolerne, skal det sikres, at de forbliver i uddannelsen ved at tilbyde gode praktikpladser, hvor der bliver taget hånd om oplæring og udvikling af eleven, fortæller Tove Goldbeck Jensen.

Det er medarbejderne selv, der har indstillet kandidaterne til årets arbejdsplads.

Frihedslund Læregård ved Frank Thulsted blev Årets Arbejdsplads, fordi medarbejdernes trivsel er i top.

Kriterierne for Årets Arbejdsplads

Kriterierne for Årets Arbejdsplads

• Der er engagement og arbejdsglæde
• Medarbejderne er stolte over at arbejde i virksomheden
• Arbejdspladsen er ansvarlig – fagligt og socialt
• Der er fokus på arbejdssikkerhed og et godt psykisk arbejdsmiljø
• Der ansættes elever og tages ansvar for rekruttering af medarbejdere som på sigt kan udvikles til driftsledere
• Der arbejdes respektfuldt med integrering af kultur og sprog for medarbejdere fra forskellige nationaliteter
• Ejer og ansatte ledere har fokus på medarbejdernes trivsel og at skabe gode job via god ledelse

  • 13lnf lykkensgaard
    Lykkensgaard Avlscenter ved Ulrik Larsen fik overrakt prisen for Årets Arbejdsplads ved årsmødet for svineproducenter.
  • 13lnf frihedslunde
    Frihedslund Læregård ved Frank Thulsted blev Årets Arbejdsplads, fordi medarbejdernes trivsel er i top.
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof