cookie-og-privatlivspolitik
Jonas Meincke fra Rødby er på vej hjem fra skole. Han mener ikke, at ruten bliver nedlagt - dertil er der for mange, der er afhængig af den.
Jonas Meincke fra Rødby er på vej hjem fra skole. Han mener ikke, at ruten bliver nedlagt - dertil er der for mange, der er afhængig af den.
Foto: Claus Hansen

Lolland

Elever vil blive ramt af lukning

Både elever fra Maribo Gymnasium og Sankt Birgitta Skole er flittige brugere af bus 720R.




07. september 2018 kl. 16:10 Af Palle Nevad Frandsen

Annonce

At lukke og slukke for busrute 720R vil være en meget, meget trist beslutning for Midt- og Sydlolland, siger rektor på Maribo Gymnasium, Michael Levy Bruus.

På gymnasiet er der cirka 60 elever fra Rødbyområdet og yderligere godt 30 fra Holebyområdet, og langt de fleste er afhængige af offentlige transportmidler. Busrute 720R er i den forbindelse særdeles vigtig som det primære bindeled fra Sydlolland til Maribo.

- Der er stor fare for, at en lukning især vil ramme de mindrebemidlede elever, og generelt kan det betyde, at flere unge ikke får en ungdomsuddannelse, fordi nærhed til uddannelsesstedet betyder meget, siger Michael Levy Bruus.

Som et lille oplandsgymnasium er Maribo Gymnasium afhængig af ordentlige offentlige forbindelser til ydreområderne, men Michael Levy Bruus mener ikke, at det er skolens opgave at sørge for, at eleverne kan komme i skole:

- Det er en samfundsopgave at sikre ordentlige busforbindelser, og en lukning af 720R vil også ramme mange andre end vores elever.

At busrute 720R er meget brugt, viser passagertallet, der lyder på 240.000 om året.

På Sankt Birgitta Skole ser viceskoleleder Jens Peter Mølgaard også med stor bekymring på situationen. 27 elever bruger den truede busrute.

- En lukning vil være en katastrofe for hele Rødbyområdet og vil ramme mange andre end blot vores skoler, siger han og beklager, at det endnu engang er udkantsområder, som kan blive sorteper.

Både viceskolelederen og gymnasiets rektor ser hellere, at man reducerer i antallet af afgange for busruten fremfor helt at fjerne den. På den måde vil man stadigvæk kunne servicere elever fra de to steder. pnf



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tillykke til folkestyret 24. juni 2019 kl. 00.22

AF: LOTTE HINRICHSEN LARSØ

Til byrådet vedr.… 19. juni 2019 kl. 16.53

AF: POUL HANSEN

At tænke sig.... 18. juni 2019 kl. 08.09

AF: JOHN WENNERWALD

Ulovlighed efterfølges 16. juni 2019 kl. 21.49

AF: MARTIN WOUTERS

at lukke broen 15. juni 2019 kl. 15.15

AF: MARTIN WOUTERS

så bruge kommune igen… 11. juni 2019 kl. 12.05

Annonce