Annonce
Motor

10 grunde til at Ford Focus blev årets bil

Ford Focus er blevet kåret til Årets Bil 2019. Det er den 8. Ford, der får prisen, og det er faktisk den anden Ford Focus - nu er den bare 20 år klogere.

23. januar var Bilsektionen med til at kåre Ford Focus til Årets Bil 2019. Det er slet ikke ufortjent, for der er faktisk rigtig mange gode grunde til, at det lige blev den, som tog prisen.

Vi kigger på 10 grunde til, at Ford Focus er blevet Årets Bil 2019.

Den er pæn - også i basisudgaven
Ford har fået lavet sig en pæn bil. Den er hverken for anonym eller for markant, og det vil appellere til mange. Også i kabinen mødes brugerne af materialer, som ikke skuffer. Ergonomien er god, og det meste sidder lige præcis, som det skal. Også det læderbeklædte rat er udstyret med knapper, som det er let at lære at kende, så det ikke bliver nødvendigt at flytte fokus fra vejen.

Den er billig
Den billigste Ford Focus koster i øjeblikket knap 192.000 kroner. Det stiger til knap 199.000 til april. Men selv med den forhøjede pris, som også gælder basisudgaven Trend, får man meget bil for pengene, og der er ikke mange i samme klasse, som kan følge med prissætningen. Selv hvis du vælger den lidt dyrere udgave Titanium, bliver det ikke voldsomt meget dyrere end konkurrenterne med 229.000 kroner.. Og så har flere af dem langt mindre udstyr til samme pris.

Der er masser af standardudstyr
I mange basisudgaver er der tale om biler, som det er svært at anbefale. Enten kommer de uden radio eller anden essentielt udstyr, men til gengæld kan bilmærket holde Fra-prisen på et lavt niveau - uagtet at den reelt er uinteressant. Det er ikke tilfældet med Ford Focus. Du får al sikkerhed, et lækkert infotainment-system, alu-fælge samt el-ruder for og bag m.m. til basisprisen. Godt nok mangler den dobbelt klimaanlæg, men det almindelige A/C-anlæg fungerer fint. Vil du til gengæld have en vinterpakke med varme i rattet og forruden, så koster det blot 3.150 kroner ekstra. Det er altså stærkt.

Den kører hamrende godt
Fords 1,0 motor er gennem de seneste år blevet hyldet for sin effektivitet, og det er der en grund til. Den leverer et overraskende overskud, og reelt er der ikke mange, som burde have behov for meget mere end især udgaven med 125 hk. kan tilbyde. Den trækker virkelig godt og støjer ganske lidt. De tre cylindre i bilen giver også en speciel lyd, som mange godt kan lide, når man giver bilen lidt gas. Og det er altså sjovt at køre i Focus, som er komfortabel men i den sportslige ende.

Den har et fint infotainmentsystem
Ford har oppet sig gevaldig fra den tidligere udgave af Ford Focus, som havde havde infotainmentsystemet SYNC2. Det var ikke verdens bedste, og med det opgraderede system, er der en verden af nye muligheder. Det tæller blandt andet mulighed for at linke med Apple Carplay eller Android Auto, eller at bruge anlægget med stemmestyring. Især det sidste fungerer overraskende godt. Og det hele styres fra en 8" skærm i midten af bilen. Som standard.

Den er sikker
Allerede i standardudgaven Trend Edition følger der aktiv styreassistance med, og det ser man ellers ikke i mange biler i denne klasse. At bilen også kigger med mens du kører og advarer om cyklister eller gående, som du kan have overset er også ganske rart i hverdagen. Med Trend Edition følger der ikke adaptiv fartpilot med, men det fås også til udgaverne med mere udstyr. Naturligvis har den også automatisk nødbremse. Duh.

Der er god plads

I forhold til den gamle Focus er den nye udgave vokset med 53 mm. i akselafstanden. Det giver langt bedre forhold til bagsædepassagererne, som både får mere ben- og skulderplads. Siddekomforten er også blevet forbedret. Sidder du på forsædet kan du nyde god sidestøtte og et utal af indstillingsmuligheder. Bagagerummet er ikke klasseledende, men du kommer ikke til at mangle plads lige med det første.

Den er ganske økonomisk i drift
Med basismotoren - 1,0 med 100 hk. fra en trecylindret motor - kan du i gennemsnit køre 17,9 km/l. Det er ganske fornuftigt for en benzinbil. Og den gode brændstoføkonomi betyder også, at bilen er ganske billig i afgift - blot 580 kroner skal du slippe pr. halvår. Det betyder, at bilen bliver ganske et ganske fornuftigt bekendtskab i det lange løb, med det meget standardudstyr kommer gensalgsværdien til at være ganske fornuftig.

Den er en glimrende pendlerbil
At køre fra A til B hver dag kan være en belastning. Med med alt det samlede ovenstående bliver pendling langt mere tålelig i en ford Focus - selv i basisudgaven. Der er så meget komfort og så meget standardudstyr, at det eneste du reelt kan komme til at mangle er en adaptiv fartpilot, som gør køkørsel til en leg.

10. Den gør Ford Mondeo overflødig
Hvis du er typen, som er mere til Vignale - som er Fords højeste udstyrsniveau - kommer du ikke til at mangle noget i udstyr. Her får du også blandt andet automatisk parkering, head-up-display, full LED (som du må undvære i Trend Edition), navigation og nøglefri kørsel. Blandt andet. Og fordi der nu også er ekstra plads på bagsædet er det lige før, at den kan konkurrere med deres egen større Mondeo. Den har nemlig efterhånden en del år på bagen, og det kan selv talrige facelift ikke skjule. Ford Focus har klart fortjent sin titel som årets bil.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing