Annonce
Motor

Verdenspremiere på ny Seat lEON

Den nye Leon har Seats nye designsprog, som blev introduceret med Seat Tarraco. Det er en design-evolution, hvor skarpe linjer delvist er erstattet af blødere linjer, og mikset af kanter og kurver giver stærke former og personlighed. Foto: PR

Seat præsenterer snart fjerde generation af Leon, som har Seats nye designsprog, nye drivlinjer, fuld opkobling og den seneste generation af assistentsystemer.

Den nye Leon kan fås med et bredt udvalg af drivlinjer i form af brændstofmotorer med og uden mild-hybrid-teknologi samt Seats første plug-in-hybrid. Den har en elmotor på 75 kW (102 hk) og en TSI-benzinmotor på 115 kW (156 hk). Sammen yder de 150 kW (204 hk). Batteriet er på 13 kWh, og det giver en rækkevidde på el alene på 60 km (WLTP).

Ligeledes er mild-hybrid-teknologien en nyhed. Det er motorerne 1.0 eTSI DSG med 81 kW (110 hk) og 1.5 eTSI DSG med 110 kW (150 hk), som er udstyret med en remdrevet 48 V-startermotor og et 48 V-litium-ion-batteri. Batteriet opsamler energien fra opbremsninger, som startermotoren så bruger til at hjælpe benzinmotoren ved accelerationer og til at trille på el alene. Det sparer brændstof og mindsker CO2-udledningen.

Der er også andre nyheder, som handler om at mindske udledningen, nemlig SEATs nye generation af dieselmotorer, der udleder markant mindre NOx takket være en ny katalysatorteknologi. De nye 2.0-dieselmotorer kan fås med henholdsvis 85 kW (115 hk) og 110 kW (150 hk) med manuelt gear eller DSG-automatgear.

Hvad angår benzinmotorer, er der udover førnævnte eTSI-motorer også en ny generation af TSI-motorer med Miller-cyklus-ventilstyring og variabel turboladergeometri, som sammen øger effektiviteten med op til 10%. Det gælder 1.0 TSI med 66 kW (90 hk), 1.0 TSI med 81 kW (110 hk) og 1.5 TSI med 96 kW (130 hk), hvor sidstnævnte desuden har automatisk cylinderfrakobling. Stærkeste TSI-motor er 2.0 TSI med 140 kW (190 hk) og DSG-automatgear.

Apropos DSG-automatgear er den nye Leon den første Seat til at benytte shift-by-wire-teknologi, hvor førerens valg bliver overført elektronisk til gearkassen. Derved er den normale DSG-gearvælger, der lignede en gearstang, erstattet af en lille gearvælger, der optager minimal plads mellem forsæderne.

Nyt design med blødere linjer

Seats designerne brænder for emotionelt bildesign, der får folk til at vende sig om på gaden og kigge en ekstra gang. Den nye Leon er ingen undtagelse. Den har Seats nye designsprog, som blev introduceret med Seat Tarraco. Det er en design-evolution, hvor skarpe linjer delvist er erstattet af blødere linjer, og mikset af kanter og kurver giver stærke former og personlighed.

Det lyser også af personlighed, når LED-teknologien er en integreret del af designet på den nye Leon. LED-forlygterne, der kan fås med fuld LED-teknologi, er trukket lidt tilbage, hvilket giver en "øjenbryns-effekt", når man betragter bilen forfra.

Set bagfra er designet mindst lige så markant, for bagendens nærmest skulpturelle udtryk bliver understreget af LED-lys fra baglygte til baglygte. Både lyset og spoileren giver en oplevelse af fart, selv når bilen holder stille. Der er også fart i blinklyset, for man kan få den nye Leon med dynamisk blinklys både for og bag.

Hvis man synes, at Leon ser længere ud, når man betragter den fra siden, er det fuldstændig korrekt. Leon 5-dørs er vokset 86 mm i længden, så den nu er 4.386 mm lang, og stationcaren Leon Sportstourer er blevet 93 mm længere, så den er 4.642 mm lang. Sammen med en øget akselafstand (50 mm ekstra til nu 2.686 mm) gør det fjerde generation af Leon endnu mere rummelig. Bredden på begge modeller er 1.800 mm, og højden er henholdsvis 1.456 mm og 1.448 mm.

Den nye Seat Leon får danmarkspremiere i maj, hvor den introduceres med både konventionelle brændstofmotorer og med mild-hybrid-teknologi.

  • Den nye Leon har Seats nye designsprog, som blev introduceret med Seat Tarraco. Det er en design-evolution, hvor skarpe linjer delvist er erstattet af blødere linjer, og mikset af kanter og kurver giver stærke former og personlighed. Foto: PR
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing