Migration og miljø bliver de store emner ifølge optælling blandt spidskandidaterne og en politisk kommentator.
Der er fredag 100 dage til, at krydset skal sættes ud for den person, man vil have som repræsentant i EU-Parlamentet de næste fem år.
Denne gang får Danmark en ekstra plads i parlamentet, der er nye valgforbund, et folketingsvalg om hjørnet og sprængfarlige geopolitiske emner.
Politisk kommentator Hans Engell ser tre temaer for sig: Miljø/klima, migration/grænsekontrol og selve EU-samarbejdet.
- Migration og miljø bliver to store emner. Det tredje emne bliver, hvad vi vil med Europa. Skal vi styre mod en afstemning om forsvarsforbeholdet og hvad med retsforbeholdet, siger han.
En optælling blandt spidskandidaternes mærkesager viser, at syv ud af ti har klima og miljø som en af deres tre mærkesager.
Migration, grænsekontrol eller en styrkelse af EU's ydre grænser er der seks spidskandidater, der har som mærkesag.
Fire kandidater peger på social dumping, som er situationer, hvor udenlandske arbejdstagere underbyder hjemlige løn- og arbejdsvilkår.
Tre peger på skattefusk eller hvidvask, og derpå følger en række andre emner.
Noget helt andet er, at der denne gang er en række nye valgforbund. Eksempelvis er Liberal Alliance gået sammen med De Konservative og Venstre.
- Der kommer formentlig et hårdt opgør mellem Liberal Alliance og De Konservative om det mandat, som de formentlig skal deles om, siger Hans Engell.
Desuden er De Radikale gået fra samarbejdet med Socialdemokratiet og er i valgforbund med Alternativet. Og endelig opstiller Enhedslisten for første gang som selvstændigt parti.
Flere iagttagere forventer helt nye grupper i parlamentet, når kandidaterne er valgt, og de forskellige grupper på tværs af Europa skal konstituere sig.
- Det bliver et meget mere partipolitisk valg, end det tidligere har været, siger Hans Engell.
Onsdag sagde talsmand for parlamentet Jaume Duch Guillot, at valget er det vigtigste i 40 år. Han pegede på store geopolitiske emner som brexit, falske nyheder, Rusland og Tyrkiet.
Valget kommer til at løbe fra 23.-26. maj. Det første land, hvor valgstederne åbner er Holland, og det sidste er Italien.
Det første almindelige direkte valg til EU-Parlamentet blev afholdt for 40 år siden i 1979.
Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2014 lå den samlede valgdeltagelse i hele EU på 42,6 procent. 56,3 procent af danskerne deltog. I den helt modsatte ende lå Slovakiet, hvor kun 13,1 procent stemte.
Til sammenligning var valgdeltagelsen i 2015 ved det danske folketingsvalg 85,9 procent ifølge Danmarks Statistik.
Danmark får et ekstra medlem i parlamentet, 14 i alt, som konsekvens af at briterne forlader unionen.
-
En optælling blandt spidskandidaternes mærkesager viser, at syv ud af ti har klima og miljø som en af deres tre mærkesager. (Arkivfoto). Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix
