Annonce
Politik

19-årig fik uønsket besked og er ikke tilfreds med Stephensen-orlov

Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, har tirsdag igen haft travlt med at svare på spørgsmål om Jon Stephensen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
- Det må ikke blive en billet til en miniferie, skriver kvinde, der fik uønskede beskeder fra Jon Stephensen.

Den 19-årige kvinde, som har fået uønskede beskeder fra Jon Stephensen, mener ikke, at Moderaternes folketingsmedlem har fået en "alvorlig nok sanktion".

Det skriver teenageren, som er medlem af Unge Moderater, i en skriftlig kommentar til TV 2.

Stephensen søger om selvbetalt orlov fra Folketinget frem til 3. oktober. Det kom frem efter et møde mellem ham og Moderaternes ledelse mandag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det må ikke blive en billet til en miniferie, skriver den 19-årige i en skriftlig kommentar til TV 2.

- Som det er lige nu, har jeg svært ved at se, at han vil være i stand til at genskabe tilliden og komme tilbage som om, intet er hændt, tilføjer hun.

Sagen om de upassende beskeder fra Stephensen til den 19-årige partifælle så dagens lys søndag, da TV 2 bragte historien. Hun modtog beskederne i februar.

TV 2 kunne dokumentere, at Stephensen blandt andet havde skrevet, at den 19-årige partifælle "er smuk med den lækreste krop".

Se TV 2s artikel her

Unge Moderater har krævet Stephensens afgang. Men det er altså ikke sket. Ungdomsorganisationens ledelse, som består af Max Bjerregaard og Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz, har på Twitter gjort det klart, at Stephensen ikke kan genvinde Unge Moderaters tillid. Det er ellers håbet fra Moderaternes ledelse.

- Metoo handler om magt. Vi er ikke stille længere, vi trækker en grænse for, hvornår nok er nok, skriver duoen.

Politisk leder Lars Løkke Rasmussen meddelte mandag aften, at partiets ledelse i enighed med Stephensen har besluttet, at han går på selvbetalt orlov frem til 3. oktober, når næste folketingsår begynder.

- Vi håber, at dette kan være med til at sende et klart signal om, at magtmisbrug og seksuelle krænkelser ikke kan accepteres i 2023, skriver Unge Moderaters ledelse.

De skriver, at de sætter pris på, at Løkke har taget sagen seriøst. Men Unge Moderater understreger, at de ikke mener, man hører til i Moderaterne, hvis man ikke overholder partiets samværspolitik eller Code of Conduct.

Stephensen har tirsdag eftermiddag i en mail undskyldt over for den 19-årige kvinde. Han gør det dog klart, at han agter at vende tilbage til Folketinget.

/ritzau/

  • Moderaternes folketingsgruppe holder møde på Christiansborg
    Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, har tirsdag igen haft travlt med at svare på spørgsmål om Jon Stephensen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt