Gedser Remise og Nordisk Jernbaneklub vil gerne køre med veterantog og museumstog på strækningen mellem Gedser og Nykøbing.
Men projektet fik sat en kæp i hjulet da transportministeren ikke ville give tilladelse til projektet, fordi strækningen er i for dårlig stand.
Men nu bliver jernbanestrækningen endnu en gang til en sag for ministeren. Det sker efter at Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen har stillet 7 nye spørgsmål til ministeren om sagen.
Blandt andet ønsker trafikordføreren svar på, hvad der skal ske med den nedlagte jernbane mellem Nykøbing og Gedser, og om ministeren har forståelse for, at veterantogskørslen vil kunne styrke turismen på Lolland-Falster.
Kristian Phil Lorentzen vil også vide om Scandlines er til hinder for veterantogskørsel og brugen af Remisen.