Annonce
Politik

Advarsel mod lavere elafgift: Kan føre til højere forbrug

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil sætte elafgiften ned. Men han har ikke afsløret hvor meget den skal sænkes. Foto: Scanpix/Sarah Christine Nørgaard/arkiv

Forbrugerne skal stadig have en tilskyndelse til at spare på strømmen, lyder det fra klimaorganisationer.

Det lyder som noget af et columbusæg, skatteminister Karsten Lauritzen (V) har præsenteret tirsdag:

Sæt elafgiften ned. Så vil forbrugere og virksomheder skifte andre brændsler ud med el, der i højere grad er produceret af vedvarende energi.

Men helt så enkelt er det ikke, hvis man spørger klimatænketanken Concito.

Der er ingen tvivl om, at der skal elektrificeres mere i Danmark. Det afgørende er, at el bliver billigere end alternativer som olie, kul og biomasse, lyder det fra Concitos direktør, Christian Ibsen.

- Fjernvarmeselskaberne skal vælge varmepumper, og bilisterne skal vælge elbilerne, forklarer Ibsen.

Derfor støtter Concito, at afgiften på el til varme sænkes. Men hvis det, skatteministeren har i tankerne, er en nedsættelse af den generelle elafgift, er Concito-direktøren mere forbeholden.

- Fra et klimahensyn er det vigtigt, at vi i fremtiden bruger meget mere el i stedet for andre brændsler, siger Ibsen.

- Men hvis man bare sætter den generelle elafgift ned, vil det føre til øget forbrug, da vi alle vil have mindre incitament til at spare på energien, siger Ibsen.

I forhold til at få folk til at vælge elbiler, har elafgiften ingen reel betydning, vurderer han. Her spiller eksempelvis registreringsafgiften en langt større rolle.

Miljøorganisationen Noah advarer mod at sætte elafgiften ned. Der er brug for højere energiafgifter, ikke lavere, mener Noah.

- Jo højere prisen er, jo bedre kan det betale sig at spare på energien, siger Jacob Sørensen, der er Noahs talsperson om klima og energi.

Han påpeger, at en stor del af det danske elforbrug fortsat kommer fra biomasse og fossile brændsler såsom kul. Derfor er el ikke så grønt, som der nogle gange gives indtryk af i debatten.

- Så på den måde er det måske lidt tidligt at sætte afgiften ned, siger Jacob Sørensen.

- På papiret bliver det bedre og bedre. Men andelen af vedvarende energi er ikke så forfærdeligt høj. Og en stor del skyldes afbrænding af biomasse, som udleder store mængder CO2 og ødelægger skovene.

63 procent af det danske elforbrug kommer i dag fra vedvarende energi. Det ventes at stige til 86 procent i 2021, oplyser brancheorganisationen Dansk Energi baseret på tal fra Energistyrelsen.

Noah så hellere, at regeringen hævede afgifterne på de mest klimaskadelige brændsler såsom kul, olie og benzin.

- Hvis man gerne vil sætte skatter og afgifter ned, kan man gøre det på et andet område. Det er ikke på energiområdet, der er brug for det, siger Jacob Sørensen.

Dansk Energi er ser derimod positivt på regeringens forslag.

- En lavere elafgift er ikke blot godt for klimaet. Det skaber en økonomisk gevinst for samfundet og kommer alle danskere til gode, især dem med de laveste indkomster, da de mærker lettelsen mest, siger direktør Lars Aagaard i en skriftlig kommentar.

  • Skat af bitcoin-spekulation volder skattevæsnet problemer
    Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil sætte elafgiften ned. Men han har ikke afsløret hvor meget den skal sænkes. Foto: Scanpix/Sarah Christine Nørgaard/arkiv
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing