Annonce
Politik

Afgående minister til nyudnævnt minister: Afskaf ikke en helligdag

Morten Dahlin (V) har overtaget Louise Schack Elholms (V) ministertitler.
Morten Dahlin har overtaget Louise Schack Elholms ministerposter. Hun nåede at være minister i knap et år

Afskaf ikke en helligdag.

Det siger den afgående minister Louise Schack Elholm (V) i sin tale til efterfølgeren Morten Dahlin (V).

- Morten, lad være med at afskaffe en helligdag. Det har jeg gjort for dig. Vent hellere 250 år, siger hun ved ministeroverdragelsen med henvisning til store bededag, der blev fortid under SVM-regeringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter måneders debat og modstand stemte et flertal i Folketinget 28. februar i år for at afskaffe store bededag som en helligdag og dermed give befolkningen en ekstra arbejdsdag. Det sker fra 2024.

Ud over de tre regeringspartier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - stemte De Radikale for.

Dahlin bliver minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde i stedet for Louise Schack Elholm, som vender tilbage til Venstres folketingsgruppe. Hun nåede at være minister i knap et år.

Det er første ministerpost for Dahlin, som senest var politisk ordfører for Venstre, og som netop var gået på barsel.

Torsdag skulle Dahlin have været til babysvømning med sin datter, men barslen er nu udskudt til senere, siger Dahlin.

Han ser frem til at give sig i kast med sine mange forskellige opgaver. Som kirkeminister vil han bekæmpe religiøs ekstremisme, siger Dahlin blandt andet.

Eksempelvis mener han, at det er uacceptabelt, når der til demonstrationer i Københavns gader bliver råbt på jihad og sharia, og når jøder bliver udsat for diverse hadforbrydelser.

De store byer skal også i fokus.

- Jeg kigger på København, Aarhus, Odense. Jeg vil skabe bedre grønne åndehuller. Men jeg kan ikke løse det hele. Jeg har også brug for jer. Og så glæder jeg mig til at give mig i kast med det nordiske. Vi har en slægt med vores naboer, som vi skal passe på og dyrke, siger Dahlin og nævner flere gange, at hans efternavn stammer fra Sverige.

Rygklappere ønsker Dahlin i øvrigt ikke omkring sig i sit arbejde. Han varsler, at han som minister vil begå fejl.

- Kom og sig det til mig. Det er sådan, jeg gerne vil arbejde.

/ritzau/

  • Ministerrokade
    Morten Dahlin (V) har overtaget Louise Schack Elholms (V) ministertitler.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t