Annonce
Politik

Ali og cirkuselefanternes odyssé ender i Knuthenborg

De fire cirkuselefanter, staten har købt, kommer til at ende deres dage i Knuthenborg Safaripark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De fire meget omtalte cirkuselefanter, som staten har købt, bliver overdraget til Knuthenborg Safaripark.

Knuthenborg Safaripark bliver endestationen for de fire cirkuselefanter og den kamel, staten tidligere i år købte af Cirkus Arena og Cirkus Trapez. Det oplyser fødevareministeriet.

Staten købte elefanterne Ramboline, Lara, Djungla og Jenny for at sikre, at de efter en lov, der forbyder dem en karriere i underholdning, ikke ville blive solgt til udlandet.

- Staten kan ikke bare forære fire elefanter væk, så der har skullet være et udbud for at sikre, at modtageren kunne give gode rammer og ordentlig velfærd.

- Der har Knuthenborg som den eneste søgt og altså nu fået elefanterne, siger fødevareminister Mogens Jensen (S).

Knuthenborg Safaripark skal nu bygge et anlæg til elefanterne, der vil inkludere et stort areal, hvor elefanterne kan bade i mudder og sand, spise og socialisere med hinanden. Det vil stå klar om cirka otte måneder.

- I mellemtiden vil de være opstaldet i Slagelse, hvor Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg tager sig af dem. De vil aktivere dem og vænne dem til at skulle på frit land, siger Mogens Jensen.

Problemet med elefanterne opstod, da staten kun kunne give omkring syv millioner kroner for dem. Cirkus Arena ville dog for sine tre alene have 20 millioner kroner.

Det endte i en situation, hvor elefanterne mistrivedes, mens parterne ikke kunne mødes. Det endte med, at staten - på trods af tidligere at have sagt, at man ikke kunne byde højere grundet EU's statsstøtteregler - bød 11 millioner kroner. Det tilbud blev taget imod.

- Jeg bad om, at man undersøgte alle muligheder for at give flere penge. Man fandt ud af, at man også kunne betale for det foder, elefanterne har fået. Det beløb sig næsten til en million per elefant. Det gav det sidste, siger Mogens Jensen.

Mens de fire elefanter har fået meget opmærksomhed blev kamelen Ali, langvarig ven af Ramboline, allemandseje efter statsminister Mette Frederiksens (S) tale til Folketingets åbningsdebat.

Her oplyste statsministeren til stor moro, at man var blevet oplyst om, at "det ville være forkert at adskille" Ramboline og Ali. Og at staten derfor havde fået Ali med.

- Kamelen Ali er kommet med i købet. Udgangspunktet er, at Knuthenborg har Ali til rådighed, hvis de vil have ham med. Men det er helt op til Knuthenborg at vurdere.

- Det handler om, hvordan kameler og elefanter kan leve sammen, også på frit land. Det har jeg meget lidt forstand på, så det vil jeg overlade til folk, der har, siger Mogens Jensen.

Sagen om elefanterne brød for alvor ud lige efter, at Mogens Jensen tiltrådte som minister. Han understreger, at han langt fra er træt af hverken sagen eller cirkuselefanter:

- Nu glæder jeg mig bare til at se dem i deres nye omgivelser. Det har været det hele værd.

- Hele formålet har jo været at sikre elefanterne en god pensionstilværelse.

- Og jeg vil meget gerne takke mine kolleger hos de øvrige partier for at have taget opgaven seriøst og alvorligt. Alle har været optaget af at sikre elefanterne, så det er det samarbejdende folkestyre, når det er bedst.

  • PLUS Elefantplejehjem trækker i langdrag
    De fire cirkuselefanter, staten har købt, kommer til at ende deres dage i Knuthenborg Safaripark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj