Annonce
Politik

Alternativet mister hvert niende medlem forud for landsmøde

Op til kommunalvalget i november skrev Jyllands-Posten, at Alternativets ledelse på Christiansborg var i gang med at undersøge flere sager om seksuelle krænkelser. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

I weekenden er der landsmøde for Alternativet, som har sagt farvel til hvert niende medlem på et år.

Alternativet har mistet 1250 medlemmer siden sidste forår, hvor partiet havde 11.000 medlemmer. Det oplyser partiet forud for det kommende landsmøde i Odense i weekenden.

Partileder Uffe Elbæk (A) mener, at det er fordi, partiet tør tage fat på de upopulære dagsordener. Det skriver han på Twitter.

- Hvis man for alvor skal ændre verden, skal man også turde at formulere de upopulære idéer. Man flytter og forbedrer ikke verden ved at være konform og kun tale til mainstream. Det er derfor, vi har sat Alternativet i verden, skriver han.

Forud for landsmødet sidste år var partiet Folketingets fjerdestørste målt på antallet af medlemmer.

I løbet af det seneste år har Alternativet været i vælten.

Op til kommunalvalget i november skrev Jyllands-Posten, at partiets ledelse på Christiansborg var i gang med at undersøge flere sager om seksuelle krænkelser.

Eksempelvis berettede avisen om, at en chef i partiet havde opfordret ansatte til at sende billeder af deres lem.

Billederne skulle bruges i en "fiffig collage" i forbindelse med et arrangement på baren Centralhjørnet.

Uffe Elbæk var ifølge den daværende pressechef med på ideen, men den blev droppet efter kritik.

Politisk ordfører Carolina Magdalene Maier (A) mener, at tilbagegangen er helt naturlig, og at partiet har fundet en medlemsstørrelse, som passer til folketingsgruppens størrelse.

- Når man kigger på vores politiske projekt, er det ikke et, vi kan indfri i morgen, overmorgen eller om et år. Det er visioner, som kræver en større omstilling af samfundet.

- Så hvis nogen havde håbet, at vi på to eller tre år kom med meget markante politiske resultater af vores egen politik, så kan jeg godt forstå, hvis de ikke lige har fået indfriet de forventninger, siger hun.

Hun kan ikke afvise, at sagerne om seksuelle krænkelser har haft en effekt.

- Det kan jeg selvfølgelig ikke afvise, det kan sagtens være, at nogen havde tænkt, at det var en grund til at melde sig ud af Alternativet.

- Jeg synes, vi har håndteret de sager, der har været, forsvarligt.

Alternativet holder landsmøde i Dok5000 på havnen i Odense denne weekend.

  • Mads Claus Rasmussen
    Op til kommunalvalget i november skrev Jyllands-Posten, at Alternativets ledelse på Christiansborg var i gang med at undersøge flere sager om seksuelle krænkelser. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud