Annonce
Politik

Alternativet til unge: Tag sabbatår og få karakterbonus

Alternativets politiske ordfører Carolina Magdalene Maier mener, at flere unge har brug for at stoppe op og mærke efter, inden de begynder på en uddannelse. På billedet står hun sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Josephine Fock (AL) og Johannes Schmidt-Nielsen (EL) under Folketingets åbningsdebat i Folketingssalen på Christiansborg. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen

De unge skal ikke ligge på sofaen i sabbatåret, men ud at arbejde og rejse. Prisen for forslaget er ukendt.

Alternativet har foreslået et "nysgerrighedsår", hvor folk i job hver tiende år kan få et år til at tænke sig om og efteruddanne sig.

Nu har partiet et lignende tilbud til unge, der endnu ikke er begyndt på en uddannelse. Alternativet foreslår en karakterbonus til unge, der tager mindst ét sabbatår, før de begynder på en uddannelse.

Ifølge Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, skal forslaget "vende bøtten i vejret" på det nuværende system:

- Vi vil gerne give et incitament til, at man faktisk tager det langsomt.

- Det gør vi ved at sige, at i stedet for, at man kan gange sit karaktergennemsnit med 1,08, hvis man starter på en videregående uddannelse inden for to år, så kan man gange med 1,08, hvis man venter minimum ét år med at starte på en uddannelse.

Hun mener, at fremdriftsreformen har givet for mange unge mennesker "ondt i maven, angst og stress". Derfor er det nødvendigt - i en periode - at give karakterbonus for få de unge til at tage det roligt.

I sabbatåret kan de unge så rejse, tage på højskole eller arbejde.

- Vi har ingen forestilling om, at man skal ligge derhjemme på sofaen, siger Carolina Magdalene Maier.

Spørgsmål: Ønsket om at få unge hurtigt igennem uddannelsessystemet skyldes ønsket om at få de unge hurtigere på arbejdsmarkedet. Vil jeres forslag ikke give økonomiske problemer for samfundet?

- Det kan godt være, at det på den korte bane betyder, at vi ikke får de unge lige så hurtigt igennem. Så er man måske ikke 22 eller 23 år, når man er færdig, men 26 eller 27 år. Det betyder selvfølgelig noget på den korte bane.

- Men det er ikke kun et spørgsmål om samfundsøkonomi. Det er også et spørgsmål om, at man faktisk laver noget, man brænder for. Det er det, der holder en kørende.

- Derfor er jeg 100 procent sikker på, at det er god investering på den lange bane.

Spørgsmål: Har I regnet på, hvad det vil komme til koste?

- Nej, vi har ikke lavet noget regnestykke på det her. Det er i første omgang et forslag, som vi vil diskutere politisk. I den sammenhæng kan vi gå ud og lave nogle beregninger på, hvor mange der vil gøre brug af det.

- Der er jo allerede mange, der tager et sabbatår. Men vi vil gerne give skubbet til dem, der måske skynder sig lidt for meget i dag. Så vi vil gå ind i de mere konkrete beregninger, hvis der er behov for det, siger Carolina Magdalena Maier.

SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, kalder forslaget "skævt. Han tror ikke, at de unge har brug for en karakterbonus. De skal nok selv afgøre, om de har brug for et sabbatår:

- Det at tage et år fri og tage ud i livet og opdage det, skal man gøre af nysgerrighed. Ikke fordi man bliver præmieret for det, siger Karsten Hønge.

  • Alternativet vil give karakterbonus til unge på sabbatår
    Alternativets politiske ordfører Carolina Magdalene Maier mener, at flere unge har brug for at stoppe op og mærke efter, inden de begynder på en uddannelse. På billedet står hun sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Josephine Fock (AL) og Johannes Schmidt-Nielsen (EL) under Folketingets åbningsdebat i Folketingssalen på Christiansborg. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t