Annonce
Politik

Ambassadør tweetede om Trumps besøg få timer før aflysning

Carla Sands, amerikansk ambassadør til Danmark, får alligevel ikke besøg af sin øverste chef til september. Donald Trump har aflyst sit statsbesøg. Her ses Carla Sands på Christiansborg i København under folketingsvalget 5. juni i år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmark er klar til Trumps besøg, skrev USA's ambassadør i Danmark tirsdag aften. Få timer efter aflyste han.

Bare få timer før Donald Trumps aflysning af sit statsbesøg i Danmark i september varmede USA's ambassadør i Danmark, Carla Sands, op til præsidentens ankomst med en besked på Twitter.

- Danmark er klar til besøget af USA's præsident! Partner, allieret ven, skrev Carla Sands i et tweet kort før midnat til onsdag dansk tid.

Omkring to timer senere overraskede Trump, da han ligeledes på Twitter meddelte, at statsbesøget 2. og 3. september ikke bliver til noget i denne omgang.

Nyheden er ikke bare stor i Danmark. Den ligger også øverst på flere af de største amerikanske mediers hjemmesider.

"Trump aflyser tur til Danmark, efter at statsminister siger, at Grønland ikke er til salg", skriver NBC News.

Overskriften henviser til, at statsminister Mette Frederiksen (S) blankt har afvist, at det kan komme på tale at sælge Grønland til USA, som Trump har gjort sig overvejelser om.

NBC News undrer sig over Trumps beslutning.

- Trumps pludselige aflysning kommer som en overraskelse, eftersom Det Hvide Hus oprindeligt oplyste om turen, at den ikke var relateret til Trumps Grønlands-ambitioner, skriver NBC News.

Mediet gengiver, at Trump søndag såede tvivl om sit besøg i København.

- Vi tager til Polen, og så tager vi måske til Danmark, svarede Trump i forbindelse med, at han blev spurgt ind til et muligt køb af Grønland.

Fox News, der ofte omtales som Trumps foretrukne medie, fremhæver også, at "indtil Trumps tweets tirsdag (lokal tid) var der ingen stærke tegn på, at besøget i Danmark var centreret omkring køb af Grønland".

Det var erhvervsavisen The Wall Street Journal, som fredag var først med afsløringen af, at Trump havde spurgt sine rådgivere om muligheden for at købe verdens største ø.

Historien blev indledningsvist taget med et gran salt, og mange kommentatorer valgte at se det hele fra en humoristisk side.

Men Trump mente det åbenbart alvorligt. Søndag sammenlignede han et køb af Grønland med "en stor ejendomshandel".

Samme dag fastslog Mette Frederiksen under et besøg i Grønland, at øen "ikke er på markedet", skriver Fox News.

  • FV19: Valgaften på Christiansborg
    Carla Sands, amerikansk ambassadør til Danmark, får alligevel ikke besøg af sin øverste chef til september. Donald Trump har aflyst sit statsbesøg. Her ses Carla Sands på Christiansborg i København under folketingsvalget 5. juni i år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t