Annonce
Politik

Både S og V har ansvar for færre seniorer på førtidspension

TV-duel imellem statsministerkandidaterne Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) i DR-Byen i København, søndag. (Arkivfoto). Foto: Bjarne Bergius Hermansen/Dr/Ritzau Scanpix

Løkke beskyldte Socialdemokratiet for at have ødelagt seniorførtidspension. Venstre gik selv med i aftalen.

I en tv-debat søndag anklagede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) direkte Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, for at have ødelagt ordningen for seniorførtidspension.

Det skyldes, at hun sad som beskæftigelsesminister i 2012, da der blev indgået en aftale om førtidspension, som også Venstre var med i, hvilket statsministeren medgav.

- Du har ødelagt deres seniorførtidspension, sagde Løkke i en ophedet diskussion med Mette Frederiksen på tv.

Seniorførtidspension blev indført som et plaster på såret efter afskaffelsen af efterlønnen, men langt færre end ventet har fået adgang til ordningen. Det vil et flertal nu rette op på.

Ifølge Venstre skyldes det, at reformen om førtidspension markant strammede adgangen til seniorførtidspension, selv om det ikke umiddelbart havde noget med hinanden at gøre.

Men det afviser Mette Frederiksen. Hun mener, at der gælder andre kriterier for at få seniorførtidspension end for at få førtidspension.

- Den ændring, vi laver, da jeg var beskæftigelsesminister går på, at hvis man kan bestride et fleksjob på få timer, skal man gøre det i stedet for at få førtidspension. Men den regel er man faktisk undtaget for, hvis man søger seniorførtidspension.

- Så jeg ved ikke rigtig, hvad statsministeren taler om, det kan også være, at han ikke selv ved det, siger Mette Frederiksen.

Men Venstre fastholder, at ordningen indirekte har påvirket adgangen til seniorførtidspension. Det skyldes, at tilskudsmodellen blev lavet om, og der blev åbnet for fleksjob på få timer.

Efter reformen kan der gives afslag på seniorførtidspension med henvisning til, at man kan varetage et fleksjob på ned til cirka 7,5 timer ugentligt - før reformen var grænsen cirka 12 timer. Det oplyser ministeriet.

- Det var en forringelse af seniorførtidspension.

- De ting bliver viklet ind i hinanden på en relativ teknisk måde, og det gjorde så, at den oprindelige idé med seniorførtidspension bliver udhulet og bliver dårligere, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der selv minder om, at også Venstre var med i aftalen.

Partierne er dog enige om at forbedre ordningen, hvilket er en del af forhandlingerne om nedslidning og pension.

- Jeg forventer, at vi kan lande en aftale i løbet af denne måned, siger Troels Lund Poulsen.

Derudover var de daværende regeringspartier SF og De Radikale samt oppositionspartierne De Konservative og Liberal Alliance med i aftalen.

  • FV19: Frederiksen og Løkke i tv-duel
    TV-duel imellem statsministerkandidaterne Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) i DR-Byen i København, søndag. (Arkivfoto). Foto: Bjarne Bergius Hermansen/Dr/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt