Forslaget om at tage kontanthjælpen fra bandemedlemmer har ingen effekt, siger en exit-behandler.
Man bliver ikke bandemedlem, fordi man har et godt liv. Man bliver bandemedlem, fordi man ikke ser andre muligheder.
Sådan siger Poul Kellberg, der er direktør i organisationen Comeback, som laver exitprogrammer for unge i bandemiljøerne.
Han tvivler på, at regeringens forslag om at fjerne kontanthjælpen til dømte bandemedlemmer vil have nogen effekt i forhold til at få unge drenge væk fra banderne.
Han mener derimod, at det er vigtigt at bevare en kontakt til bandemedlemmerne. Hvis den offentlige ydelse fjernes, fjerner man også relationen til systemet.
- De her drenge har brug alternativer til det miljø, de er en del af, som er så attraktivt, at de vælger det til. Og det koster altså penge, siger han.
Den verserende bandekonflikt i København har i den seneste tid kostet sine første dødsofre. Tre mennesker er inden for 14 dage blevet dræbt af skud på Nørrebro.
Derfor er det for øjeblikket rigtig svært at nå folk i bandemiljøet, fordi de er under et voldsomt pres og er stressede, vurderer Poul Kellberg.
- Lige nu overlever de bare. De skyder for at slå hinanden ihjel, og så er det svært at trække sig. Når man er i krig, kan man ikke sige, at man ikke gider at være med, siger Poul Kjellberg.
- Men når konflikten begynder at stille af, skal vi være klar med tiltag.
Det var Dansk Folkeparti, som oprindeligt kom med forslaget om at fratage bandemedlemmer kontanthjælpen.
Lørdag foreslog regeringen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen, at bandemedlemmer, der har udstået sin straf, skal ned på en mindre ydelse, til noget som minder om integrationsydelse.