Danmark fik en ny statsminister, flere partier fik ny leder, og et nyt parti opstod i et begivenhedsrigt år.
Dansk politik 2019 kredsede sig en del om folketingsvalget 5. juni, hvor magten skiftede, efter at rød blok fik et flertal.
Efter valget opstod der drama på en række fronter.
Ritzau har i en billedserie kigget på året der gik i dansk politik 2019:
-
Rasmus Paludan, partileder for det indvandrerkritiske parti Stram Kurs, var en historie i sig selv. Især under valgkampen. En række af de andre partiledere var kritiske over for Paludans holdninger og retorik. Under massiv politibeskyttelse forsøgte Paludan at blive valgt ind i Folketinget i første forsøg. Men missionen lykkedes ikke. Til gengæld lykkedes det for Pernille Vermund og Nye Borgerlige, der ligeledes ønsker en strammere udlændingepolitik, at komme i Folketinget i første forsøg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix -
Ud af det blå udgav Lars Løkke Rasmussen (V) samtalebogen "Befrielsens Øjeblik" i valgkampen. Den er skrevet af Kirsten Jacobsen. I bogen lufter Løkke tankerne om at danne en SV-regering. Faktisk endte Løkke med at gøre SV-tanken til sin og Venstres førsteprioritet kort før valgdagen. Det skabte fnidder internt i Venstre og i særdeleshed i blå blok hos de daværende regeringspartnere Liberal Alliance og De Konservative. Socialdemokratiet afviste en SV-regering med det samme. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix -
Hun lå syg i sengen med madforgiftning, da valgkampen blev skudt i gang. End ikke en dagmartærte eller træstamme kunne hun spise, sagde hun. Men Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sluttede på toppen, da hun på valgaftenen 5. juni kunne konstatere, at der var et rødt flertal. Nu skulle hun i gang med regeringsforhandlinger med henblik på at danne en S-regering og blive Danmarks anden kvindelige statsminister i historien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix -
Han ventede og ventede og ventede. Men 7. maj valgte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at udskrive folketingsvalg til afholdelse 5. juni. Som parti fik Venstre et godt valg og gik mandatmæssigt frem. Men regeringsmagten gik tabt, og dermed holdt meningsmålingerne, hvad de lovede: Nemlig at rød blok ville få et flertal. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix -
Han indledte valgkampen som udenrigsminister og leder for Liberal Alliance. Men Liberal Alliance fik et katastrofalt valg, og det endte med, at flere af partiets profiler ikke blev valgt ind. Blandt dem Samuelsen selv. Partiet gik fra 13 til 4 mandater. 6. juni - altså dagen efter valgdagen - holdt han pressemøde og meddelte sit farvel til dansk politik. Kort forinden havde partifællen Henrik Dahl beskyldt Samuelsen for dårlig ledelse af partiet samt for nepotisme. Den tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille valgte senere på året at forlade Liberal Alliance. I stedet for stiftede han partiet Fremad med Christina Egelund, der ligeledes forlod Liberal Alliance i 2019. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix -
Nogle gange kan det være okay bare at sidde på laden og lade sig blive ført frem. Billedet fra Venstres sommergruppemøde i begyndelsen af august med daværende formand Lars Løkke Rasmussen bag rattet, daværende næstformand Kristian Jensen ved siden af sig og med Jakob Ellemann-Jensen bagpå er endt med at blive ikonisk. Krisen i Venstre brød ud i august. Løkke gik af som Venstres formand på månedens sidste dag efter pres fra dele af Venstres bagland, Kristian Jensen stoppede som næstformand, og det endte med, at netop Ellemann-Jensen blev partiets nye formand i september. Inger Støjberg blev valgt som ny næstformand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix -
Fra 37 til 16 mandater. Folketingsvalget endte som et politisk blodbad for Dansk Folkeparti. Kort forinden var det også gået galt ved valget til Europa-Parlamentet. Her fik DF blot ét mandat, hvilket var tre mandater færre end ved 2014-valget. Der var derfor ikke meget festtale over DF-formand Kristian Thulesen Dahls tale til partifællerne på valgaftenen 5. juni. Han slog dog fast, at han ikke ville trække sig som formand trods nedturen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix -
Det måtte ikke gå galt, og det kunne det reelt heller ikke. For så kunne der bare udskrives valg igen. Så efter ugers forhandlinger lykkedes det for finansminister Nicolai Wammen (S) i begyndelsen af december at lande en finanslovsaftale med støttepartierne - De Radikale, SF og Enhedslisten - samt Alternativet. Det var S-regeringens første store aftale. Senere samme uge kom der også en aftale om en klimalov på plads. Der venter dog fortsat forhandlinger om en konkret handlingsplan for klimaet forude. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix -
Det skabte overskrifter i udlandet, da statsminister Mette Frederiksen (S) sagde fra over for USA's præsident, Donald Trump. Han ønskede at drøfte et amerikansk køb af Grønland. Frederiksen kaldte Trumps tanker om et køb af Grønland for en "absurd diskussion". Det tog Trump ilde op, og den amerikanske præsident valgte ganske usædvanligt at aflyse et ellers planlagt statsbesøg i Danmark i begyndelsen af september. Trumps aflysning skyldtes udelukkende, at Frederiksen ikke ønskede at diskutere et salg af Grønland til USA. Forslaget blev i øvrigt afvist af både grønlandske og danske politikere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix -
En af de helt store i Socialdemokratiet forlod dansk politik kort efter valget. Henrik Sass Larsen var som en del af Socialdemokratiets ledelse helt tæt på formand Mette Frederiksen. Netop Sass Larsens centrale rolle i S-partitoppen gjorde, at han var favorit til jobbet som finansminister. Tilbage i februar meldte han sig klar til at indtage Finansministeriet, efter at han var kommet sig oven på en depression. Sass Larsen deltog i juni i regeringsforhandlingerne, men meldte siden fra igen for at blive helt rask. I september sagde han farvel til dansk politik. I det nye år skal han være administrerende direktør i DVCA, som er brancheforeningen for blandt andet kapitalfonde i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix -
En masse vrøvl efterfulgt af, "hvor er det crazy, det her". Sådan lød det ganske legendarisk, da Uffe Elbæk i 2015 førte Alternativet i Folketinget i første forsøg. Endda med ni mandater. Flot af et parti, som netop Elbæk var med til at stifte i 2013. Ved 2019-valget måtte Alternativet nøjes med fem mandater. Lige inden juleferiens indtog på Christiansborg sagde Elbæk så farvel og tak som politisk leder for partiet. Den tidligere kulturminister for De Radikale går af 1. februar, men fortsætter som folketingsmedlem for Alternativet derefter. Han vil blandt andet blive husket for at få klimaet på den politiske dagsorden. Ganske paradoksalt sikrede det ikke Alternativet et godt valg, selv om valgkampen netop handlede om klima. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
