Annonce
Politik

Børsting: Vi taber en generation på gulvet

Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er nu så stor, at vi risikerer en gang til at tabe en hel generation på gulvet.

Det siger LO-formand Harald Børsting i sin 1. maj-tale i Fælledparken. Han sammenligner situationen for de unge i dag med situationen i 1970'erne, hvor Børsting selv var ung.

- Det var i 70’erne, jeg som ung knægt trådte mine første spæde skridt på arbejdsmarkedet, og blev aktiv i fagbevægelsen. Men alt var ikke kun fryd og gammen, siger han.

- Pludselig stod de unge i kø foran arbejdsformidlingen. I 1983 var 16 procent at de unge arbejdsløse. I dag er 13 procent af de unge mellem 15-29 år arbejdsløse. Vi nærmer os tidligere tiders kritiske tilstand, siger LO-formanden og opfordrede til politisk handling.

Ifølge Harald Børsting er der brug for at give de unge en garanti for, at de kan gennemføre deres uddannelse.

- Det betyder, at vi skal skabe flere praktikpladser i samarbejde med regering og arbejdsgiverne. Og her mener jeg både de private arbejdsgivere og de offentlige, siger han.

Harald Børsting kommenterer i sin tale også en aktuel annoncekampagne fra Dansk Folkeparti, hvor han bliver beskyldt for at være "EU-lakaj", og "ikke løfte en finger for danske lønmodtagere, som presses af billig østeuropæisk arbejdskraft".

- Jeg svigter skam ikke, siger Børsting.

- Vi har brugt millioner af kroner på at bekæmpe social dumping. Vi har udført utallige blokader og sikret de udenlandske arbejdere bedre vilkår. Også dengang DF var lakaj for den borgerlige regering.

- Dengang det var DF, der svigtede de danske lønmodtagere - gang på gang, siger Harald Børsting, som i øvrigt ikke er tilfreds med karikaturtegningen i annoncerne.

- Jeg synes mest af alt, den ligner Søren Espersen.

Det siger Børsting med henvisning til Dansk Folkepartis medlem af Folketinget Søren Espersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig