Den danske EU-repræsentation i Bruxelles er blevet rømmet efter en bombetrussel mandag.
Den danske EU-repræsentation i Bruxelles er blevet evakueret på grund af en bombetrussel, erfarer Ritzau.
Bygningen er blevet ryddet, og det belgiske politi er netop nu i færd med at undersøge lokalerne.
Den danske EU-repræsentation bekræfter Ritzaus oplysninger, men ønsker ikke at kommentere sagen yderligere på dette tidspunkt.
Også den finske EU-repræsentation, som ligger ved siden af den danske, er blevet evakueret.
/ritzau/