Annonce
Politik

Boom i asylansøgere giver milliardregning

Foto: Polfoto, arkivfoto

OPDATERET: Næste år venter en ekstraregning på 4,5 milliarder kroner for staten og kommunerne.

Et boom i antallet af asylansøgere i Danmark vil næste år give en ekstraregning på 4,5 milliarder kroner for staten og kommunerne. Regeringen henter de 2,5 milliarder kroner ved at omlægning af udviklingsbistanden, oplyser Udenrigsministeriet.

Dermed vil en større del af dansk udviklingsbistand gå til at modtage flygtninge på dansk jord. Det skyldes, at verdens flygtningesituation er helt ekstraordinær, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i en kommentar.

- Verden står i brand, og mere end 50 millioner mennesker er på flugt. Vi står i en helt ekstraordinær situation med nogle helt ekstraordinært store humanitære udgifter til at hjælpe flygtninge ude i verden og i Danmark, hvor mange midlertidigt søger ly, siger Mogens Jensen.

Ifølge Politiken blev regeringens parlamentariske grundlag, SF og Enhedslisten, onsdag aften orienteret om de opsigtvækkende tal. Begge partier undrer sig og vil arbejde for en anden finansiering.

- Det er kortsigtet. Udviklingsbistanden er netop beregnet til at bekæmpe fattigdom og konflikter, så vi kan undgå store flygtningestrømme, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til Politiken.

Og finansordfører Jonas Dahl siger til avisen, at SF vil gøre, hvad partiet kan for at finde pengene andetsteds og "gøre beløbet så lille som muligt".

Udenrigsministeriet oplyser, at der i år afsættes yderligere 350 millioner kroner over udviklingsbistanden til såkaldte præasyludgifter i Danmark - det vil sige for eksempel udgifter til indkvartering og forplejning af asylansøgere, mens der i 2015 afsættes 2,5 milliarder kroner.

Pengene findes blandt andet ved at udskyde visse udviklingsprogrammer i Afrika og Asien, nedjustere støtten til en række samarbejdslande og organisationer samt annullere enkelte danske støttebidrag.

Ifølge Mogens Jensen er det almindelig praksis, at udgifter til indkvartering og forplejning af flygtningene i Danmark det første år dækkes af udviklingsbistanden.

- Omlægningen er midlertidig og vil ikke betyde brud på allerede indgåede samarbejdsaftaler. Udviklingsbistanden gør en forskel, så det kan ikke undgå at påvirke aktiviteter og de mennesker.

- Det gør ondt - og det vil selvfølgelig også få konsekvenser for Danmarks mulighed for at påvirke den internationale udvikling i den retning, vi ønsker, siger ministeren.

Udviklingsbistanden i 2014 er på cirka 16 milliarder kroner. Justitsministeriet regner med, at der både i år og til næste år vil komme 20.000 asylansøgere til Danmark blandt andet som følge af konflikten i Syrien.

Asylboom

* Antallet af asylansøgere i Danmark er over sommeren steget markant på baggrund af udviklingen i flygtningestrømme internationalt blandt andet på grund af konflikterne i Syrien og Irak.

* Det har fået Justitsministeriet til at opjustere prognoserne for antallet af indrejste asylansøgere til op mod 20.000 både i 2014 og 2015.

* Hen over sommeren opjusterede regeringen de forventede udgifter i år til 1,8 milliarder kroner. Men det betaler kun for de 7500 asylansøgere, regeringen regnede med, der ville komme, da budgettet blev lagt sidste år.

* Næste år har regeringen i sit finanslovforslag lagt op til at bruge færre penge end i år, nemlig 1,3 milliarder kroner. Også her har man taget udgangspunkt i 7500 asylansøgere.

* Ifølge beregninger fra Finansministeriet skønnes det nu, at de mange flere asylansøgere vil betyde en ekstraregning på omkring 550 millioner kroner i år, mens merudgifterne for staten og kommunerne vil udgøre cirka 4,5 milliarder kroner i 2015.

* For at dække udgifterne har regeringen besluttet at hente en pose penge i udviklingsbistanden, som i 2014 i alt er på cirka 16 milliarder kroner.

* Udenrigsministeriet oplyser, at der i år afsættes yderligere 350 millioner kroner over udviklingsbistanden til såkaldte præasyludgifter i Danmark - det vil sige for eksempel udgifter til indkvartering og forplejning af asylansøgere, mens der i 2015 afsættes 2,5 milliarder kroner.

* Pengene findes blandt andet ved at udskyde visse udviklingsprogrammer i Afrika og Asien, nedjustere støtten til en række samarbejdslande og organisationer samt annullere enkelte danske støttebidrag.

Kilde: Udenrigsministeriet og Justitsministeriet

  • Grænseskilte 2
    Foto: Polfoto, arkivfoto
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing