Bramsens samråds-stikpille blev for meget for Bertel Haarder

På et samråd i Udenrigsudvalget torsdag morgen gik bølgerne højt mellem De Konservatives udenrigsordfører, Marcus Knuth, og forsvarsminister Trine Bramsen (S). Det i en grad, så udvalgsformand Bertel Haarder (V) måtte slå ned på tonen.

På samrådet spurgte Marcus Knuth forsvarsministeren om, hvordan hun har kunnet sige, at hovedstaden Kabuls fald til Taliban i Afghanistan skete overraskende hurtigt, når ugerapporter fra den danske tilstedeværelse i landet i månedsvis havde beskrevet Talibans hastige fremmarch.

Et spørgsmål, Trine Bramsen mener at have svaret på utallige gange.

- Det er blevet besvaret igen og igen på tidligere samråd. Det er besvaret på skrift. Der er stillet mundtlige spørgsmål i Folketinget, og Marcus Knuth har indkaldt til forespørgselsdebat, sagde Trine Bramsen og fortsatte:

- Med et glimt i øjet tænker jeg, at det bliver arveprins Knud, vi gentager den for. Men jeg gentager også gerne svaret for Marcus Knuth.

Vendingen "en gang til for prins Knud" bruges, når man gentager noget eller siger det ekstra tydeligt, fordi samtalepartneren er lidt tungt opfattende.

Udtrykket opstod efter en premiere på balletten "Det forsinkede stævnemøde" i 1958, hvor arveprins Knud og arveprinsesse Caroline Mathilde var blandt gæsterne.

Da parret blev spurgt, hvad de syntes om stykket, lød svaret, at de desværre ikke havde kunnet se en særlig scene fra kongelogen, og balletten genopførte derfor scenen for det kongelige par.

Forsvarsministerens reference til prins Knud blev for meget for udvalgsformand Bertel Haarder.

- Selvfølgelig skal man i sådan en debat have lov til at bruge billeder og udtryk. Men personligt bryder jeg mig ikke om den med prins Knud og Marcus Knuth. Så har jeg sagt det, sagde han.

Marcus Knuth lod forstå, at han ville undlade at kommentere referencen, men takkede Bertel Haarder for hans kommentar.

Kritikken af Trine Bramsen og ikke mindst udenrigsminister Jeppe Kofod (S) går på, at Danmark ikke var forberedt på, at Afghanistans hovedstad, Kabul, faldt til Taliban.

Begge ministre har sagt, at de ikke kunne vide, at det skete så hurtigt. Og at efterretningerne ikke indikerede det.

Det på trods af, at ugerapporter fra de danske styrker i Afghanistan i månedsvis havde beskrevet, hvordan situationen blev værre og værre.

Trine Bramsen siger på samrådet, at ugerapporterne kun er en del af den mængde information, som Forsvarets Efterretningstjeneste udarbejder sine vurderinger på baggrund af, og som tilgår det politiske system.

- Ugerapporterne er kun én brik. Jeg synes ikke, at det er så svært at forstå, at det er sådan, Forsvarets Efterretningstjeneste arbejder. Sådan har det også været under tidligere ministre, sagde forsvarsministeren.