Annonce
Politik

Bred finanslov giver ekstra barsel til tvillingeforældre

Finansminister Nicolai Wammen (S), fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) samt repræsentanter fra Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti præsenterer finansloven på et doorstep pressemøde i Finansministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
26 ugers ekstra orlov til tvillingeforældre og skattelettelser til unge er der fundet penge til på finanslov.

Ekstra orlov til tvillingeforældre og skattelettelser til unge under 18 år er blandt nye tiltag i den forsinkede finanslov for 2023.

Det viser den brede aftale, som regeringen, SF, Liberal Alliance, De Radikale og Dansk Folkeparti mandag har indgået.

Partierne vil konkret give 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre. Der er til det afsat 5 millioner kroner i 2023, 48 millioner kroner i 2024 og 95 millioner kroner årligt fra 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modellen for den ekstra barsel skal dog først drøftes "senere på året", lyder det fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Et andet nyt tiltag i forhold til regeringens finanslovsudspil er en skattelettelse til unge. Bundfradraget for unge under 18 år hæves fra 38.400 kroner til 48.000 kroner. Det er det beløb, som må indtjenes, uden at der betales skat.

Tiltaget koster 35 millioner kroner årligt fra 2023.

Af andre nye initiativer er en videnstaskforce om PFAS, forhøjet grænse for aktiesparekonto, yderligere penge til Dyrenes Vagtcentral og ligestilling af tilbud til voldsudsatte mænd.

Pressemeddelelse fra Finansministeriet

Regeringen lagde oprindelig op til, at der var en ramme på 200 millioner kroner til nye initiativer for resten af Folketinget at forhandle op. I løbet af forhandlingerne er det beløb steget til 350 millioner kroner, hvilket stadig er markant mindre end normalt.

Finansminister Nicolai Wammen (S) kalder det stadig "en stram og ansvarlig finanslov".

- Det er en finanslov, som ikke puster til inflationen, men bekæmper den, siger Nicolai Wammen på et pressemøde mandag eftermiddag.

Blandt de store poster på finansloven er den såkaldte Ukrainefond, hvor der er afsat cirka syv milliarder kroner i 2023. Finansloven indeholder også inflationshjælp og penge til domstolene. Det er alle tiltag, der var en del af regeringens finanslovsudspil.

Finanslovaftalen skal i midten af maj vedtages i Folketingssalen, hvorefter den historisk forsinkede finanslov endeligt vil være på plads.

Årets finanslov har været undervejs i næsten otte måneder, og den bliver præsenteret omkring fem måneder senere end sædvanligt.

Det skyldes, at statsminister Mette Frederiksen (S) sidste efterår udskrev folketingsvalg, som blev afholdt 1. november. Efterfølgende trak regeringsdannelsen ud til midt i december.

/ritzau/

  • Doorstep om finanslovsaftale for 2023
    Finansminister Nicolai Wammen (S), fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) samt repræsentanter fra Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti præsenterer finansloven på et doorstep pressemøde i Finansministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud