Annonce
Politik

Corydon står fast på krav om nye arbejdstidsregler

Foto: Keld Navntoft /Scanpix

Det tegner til hårde forhandlinger forude, hvis staten og underviserne på de erhvervsrettede uddannelser, private skoler og efterskoler skal finde frem til fælles fodslag om arbejdstidsreglerne.

For finansminister Bjarne Corydon (S) siger selv, at han er fast besluttet på at gennemført ændringerne, efter han torsdag formiddag sendte lockoutvarsel ud til alle lærere på statens område.

- Vi er desværre i den situation, at forhandlingerne er gået i hårdknude. Og så er det jo det naturlige næste skridt, når man følger de regler, der er i den danske arbejdsmarkedsmodel, siger han om varslerne.

Finansministeren håber stadig på, at man ved forhandlingsbordet kan finde frem til en løsning. For et par uger siden fik man et resultat igennem med gymnasielærerne - og det er det, han læner sig op af nu.

- Jeg er stålsat. Regeringen er stålsat som forhandler i forhold til det krav, vi har rejst. Og det er vi, fordi det er helt afgørende, at vores børn og unge får den uddannelse, som de har fortjent, og de har brug for, siger Bjarne Corydon.

Finansministeren siger, at kravene er gennemtænkt, og at de bygger på nogle meget klare holdninger og mål for, hvad regeringen vil med de danske uddannelser.

- Og jeg har da stadig et håb om, at vi kan forhandle en aftale på plads. Det kunne vi jo med gymnasielærerne, og det ville da klæde os at gøre det samme på det her område. Men vi tager det her skridt for at understrege, at det er alvor, siger han.

I gymnasielærernes nye overenskomst, der blev indgået i starten af februar, har man afskaffet de gældende arbejdstidsregler. I fremtiden kan gymnasierektorer som udgangspunkt disponere over lærerne 37 timer om ugen.

- Havde det bare været et spørgsmål om forhandlingsmæssig armlægning, havde det været en anden situation, siger Bjarne Corydon og fortsætter:

- Men det handler for vores vedkommende om et samfundsmæssigt mål med, hvad vi vil for vores uddannelser, hvad, vi tror, er afgørende for, hvor Danmark er henne om 10 og 20 år. Og det vil vi helst have løst i forståelse.

Der er ikke aftalt nye møder mellem finansministeren og undervisere i staten, der er medlem af organisationerne LC og CO10.

/ritzau/

  • Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t