Danmark er blevet ved med at give humanitær bistand til Niger, selvom landet i juli blev udsat for et militærkup.
Det fortæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Politiken.
- Vi er jo nødt til at være realistiske. Der løber et bælte hen over Afrika, hvor militærdiktaturer regerer – og det er ikke i tilbagegang. Det er vi nødt til at forholde os til.
To måneder inden kuppet havde Danmark indgået en ny samarbejdsaftale med Niger om fremtidig støtte for op mod en milliard kroner.
Planen var fra dansk side at bygge en særlig alliance med Niger, som efter en række militærkup i nabolande var den sidste stabile nation i Sahel-regionen.
Danmark kunne dog ikke støtte det nye militærstyre, lød det i august fra ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
- Faktum er, at det er en militærjunta. Det vil vi selvfølgelig ikke støtte hverken direkte eller indirekte med danske penge, sagde ministeren.
Derfor har Danmark sat det nye, bilaterale samarbejde i bero og fastfrosset de nye midler, der var afsat.
Den humanitære bistand på 153 millioner kroner, der var planlagt givet til Niger i 2023, fastholdes dog for at støtte den nigerske civilbefolkning.
Udenrigsministeriet besluttede i den forbindelse, at den humanitære bistand omlægges, så der ikke samarbejdes med centrale myndigheder, men i stedet med civilsamfundet.
Dan Jørgensen håbede dengang, at den oprindelige regering vendte tilbage, mens han afventede situationens udvikling.
Det er der dog intet, der tyder på, siger Lars Løkke Rasmussen nu.
Derfor må den danske indsats indrette sig efter de nye forhold.
For de danske interesser i at stoppe flygtningestrømme ændrer sig ikke, bare fordi flygtningene kommer fra et diktatur, lyder det.
- Befolkningen i Niger står på randen af en katastrofe med en potentiel flygtningestrøm til følge. Det kan vi selvfølgelig ikke bare lukke øjnene for, siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.
/ritzau/
-
I juli overtog militæret magten i Niger. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
