Annonce
Politik

Danmark kan godkende EU-aftale med Canada

Flere demonstrerede mod EU's aftale med Canada. Men Danmark kan nu underskrive aftalen, som Folketinget har godkendt med stort flertal. Foto: /ritzau/AP/Jean-Francois Badias

Danmark kan øge eksporten med over to milliarder kroner i EU-aftale med Canada, mener Udenrigsministeriet.

Danmark kan nu godkende EU's handelsaftale med Canada.

Det står klart, efter at Folketinget med stort flertal torsdag stemte for at ratificere aftalen.

Dansk eksport kan vokse 2,2 milliarder kroner årligt på aftalen, vurderer Udenrigsministeriet.

Danmark bliver blandt de første EU-lande, som godkender aftalen.

- Jeg glæder mig over, at regeringen med bred opbakning blandt Folketingets partier kan sende et signal til omverdenen om, at frihandelstanken lever i bedste velgående, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i en pressemeddelelse.

- Frihandelsaftalen med Canada er EU's hidtil mest ambitiøse frihandelsaftale og en guldstandard for fremtidens handelspolitik.

Nu betaler europæiske virksomheder over 3,7 milliarder kroner i told til canadiske myndigheder. Når handelsaftalen Ceta træder i kraft, forsvinder 98 procent af tolden mellem EU og Canada.

Fremover kan danske virksomheder byde ved canadiske offentlige udbud. Der bliver også lettere adgang for tjenesteydelser som søfart.

Aftalen forpligter parterne til bæredygtig handel. Det skal sikre høje standarder i miljø, klima og arbejdstageres rettigheder. Aftalen med Canada skal være model for EU's frihandelsaftaler med vigtige markeder.

Endelig kan aftalen fjerne eller lette tekniske handelshindringer, hvor der i EU og Canada er ens beskyttelse, men med forskellig regulering.

Samarbejdet er frivilligt. Så aftalen ændrer ikke på EU's beskyttelse af fødevarer.

Aftalen skaber begejstring hos dansk erhvervsliv. Chefkonsulent i Dansk Erhverv Michael Bremerskov kalder Ceta "den mest ambitiøse handelsaftale" nogensinde.

- I Dansk Erhverv forventer vi et eksportløft for danske virksomheder til Canada på to-tre milliarder kroner og et par tusind nye danske arbejdspladser takket være aftalen, siger han.

Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri, glæder sig over Danmarks tiltrædelse til aftalen.

Han fremhæver beskyttelse af danske lægemiddelvirksomheders produkter i Canada samt billigere canadiske fisk og skaldyr i Danmark som fordele ved aftalen.

  • France Europe Canada
    Flere demonstrerede mod EU's aftale med Canada. Men Danmark kan nu underskrive aftalen, som Folketinget har godkendt med stort flertal. Foto: /ritzau/AP/Jean-Francois Badias
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"